Magt, erfaring og status fører ofte til overdreven tro på egne evner, hvilket kan stå i vejen, når bestyrelserne i toppen af dansk erhvervsliv skal evaluere sig selv. Faktisk overvurderer de nemlig konstant sig selv.
Det fortæller bestyrelsesrådgiver Nina Nærby i denne særudgave af Bestyrelsestoppen, hvor hun bliver interviewet af Finans' erhvervskommentator og debatredaktør Søren Linding.
Nina Nærby driver konsulentvirksomheden Leadership Advisor, som blandt andet hjælper bestyrelser med evalueringer. Hun oplever, at der ofte er behov for ekstern hjælp til blandt andet at identificere risikoen for gruppetænkning, fordi få har lyst til at skille sig ud på en upopulær måde.
Nina Nærby peger også på uhensigtsmæssige beslutningsprocesser i mange bestyrelser.
Beslutninger træffes ofte for hurtigt og inden for for snævre rammer, tager udgangspunkt i direktionens oplæg, og tidligere beslutninger bliver sjældent genbesøgt. Der er med andre ord fortsat mange blinde vinkler og bias.
Gæst: Nina Nærby, bestyrelsesrådgiver
Vært: Søren Linding, debatredaktør og erhvervskommentator på Finans
Podcastredaktør: Kasper Søegaard

Lyn-analyse: Verden er ved at drukne i gæld - det kan ende rigtig alvorligt
07:55

Headhunterne er tilbage: Sådan er de uskrevne regler i branchen
51:20

Lyn-analyse: Glem OpenAI og Google - mindre virksomheder laver egne AI-løsninger
09:08