Bogfolk tager dig i denne omgang med på en tidsrejse. Vi skal tilbage til 1870’ernes Danmark for at se nærmere på, hvilket læsestof folk underholdt sig med dengang.

Takket være ny forskning, som ved hjælp af kunstig intelligens har scannet sig gennem mere end 800 romaner og fortællinger, ved vi nemlig nu meget mere om hvad folk dengang læste og de var vilde med krimier, gyserhistorier, eventyr, krøniker og romancer.

De f.eks. læste den hidtil ukendte fortælling ’Den Vanvittiges Børn eller Skurken paa Nørrebro’ fra 1870, som er fuld af horror og gotik.

Lektor Jens Bjerring-Hansen og postdoc Alexander Conroy fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet giver i Bogfolk eksempler på, hvad den brede befolkning læste dengang Georg Brandes præcis samtidig holdt sine berømte forelæsninger om litteratur på Københavns Universitet i 1871, hvori han hyldede en helt anden litteratur, end den folkelige.

Brandes fremhævede gennembrudsforfattere som I. P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Amalie Skram og Herman Bang m. fl. Brandes berømte parole var, at litteraturen skulle “sætte problemer under debat” og med begrebet ’Det moderne gennembrud’ gav han opgøret med autoriteter – kirke, stat, patriarkalsk moral – et navn, som den dag i dag bruges i litteraturhistorien.

Bogfolk tager dig i denne omgang med p&aring; en tidsrejse. Vi skal tilbage til 1870&rsquo;ernes Danmark for at se n&aelig;rmere p&aring;, hvilket l&aelig;sestof folk underholdt sig med dengang.
Takket v&aelig;re ny forskning, som ved hj&aelig;lp af kunstig intelligens har scannet sig gennem mere end 800 romaner og fort&aelig;llinger, ved vi nemlig nu meget mere om hvad folk dengang l&aelig;ste og de var vilde med krimier, gyserhistorier, eventyr, kr&oslash;niker og romancer.
De f.eks. l&aelig;ste den hidtil ukendte fort&aelig;lling &rsquo;Den Vanvittiges B&oslash;rn eller Skurken paa N&oslash;rrebro&rsquo; fra 1870, som er fuld af horror og gotik.
Lektor Jens Bjerring-Hansen og postdoc Alexander Conroy fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved K&oslash;benhavns Universitet giver i Bogfolk eksempler p&aring;, hvad den brede befolkning l&aelig;ste dengang Georg Brandes pr&aelig;cis samtidig holdt sine ber&oslash;mte forel&aelig;sninger om litteratur p&aring; K&oslash;benhavns Universitet i 1871, hvori han hyldede en helt anden litteratur, end den folkelige.
Brandes fremh&aelig;vede gennembrudsforfattere som I. P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Amalie Skram og Herman Bang m. fl. Brandes ber&oslash;mte parole var, at litteraturen skulle &ldquo;s&aelig;tte problemer under debat&rdquo; og med begrebet &rsquo;Det moderne gennembrud&rsquo; gav han opg&oslash;ret med autoriteter &ndash; kirke, stat, patriarkalsk moral &ndash; et navn, som den dag i dag bruges i litteraturhistorien.

Brandes hyldede de moderne forfattere, mens folk læste om romancer og mord

Jeg har altid fotograferet. Når jeg ser tilbage på de billeder, jeg har taget, slår det mig, hvor mange steder og mennesker jeg gennem tiden har haft lyst til at forevige.

Det er som om, jeg for enhver pris har villet fastholde erindringen om de mennesker, jeg var sammen med, og hvad vi lavede. Jeg spørger mig selv, hvad denne konstante optagethed af at fastholde billeder af det, som jeg oplevede, er udtryk for. Jeg fandt selv et stort nærvær, ja, et ekstra nærvær, når jeg så verden gennem et kamera, men hvordan mon alle de mennesker, der optræder på billederne, oplevede det?

I denne udgave af Bogfolk får jeg svar på mine mange spørgsmål af Mette Sandbye, som er professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Hun har forsket i fotografi siden 1990’erne. I bogen ’Fra Instamatic til Instagram’ fortæller hun om familiealbummets historie, men også om den forvandling af vores liv, som har fundet sted med selfies og sociale medier. Hvad sker der med mennesker, der hele tiden fotograferer sig selv, det de spiser, det de ser – og deler det med andre? Og hvad sker der med samfundet? Det er for mig, de vigtigste kulturelle spørgsmål man kan stille om den tid, vi lever i nu. Hør hvad Mette Sandbye mener om den sag.

Jeg har altid fotograferet. N&aring;r jeg ser tilbage p&aring; de billeder, jeg har taget, sl&aring;r det mig, hvor mange steder og mennesker jeg gennem tiden har haft lyst til at forevige.
Det er som om, jeg for enhver pris har villet fastholde erindringen om de mennesker, jeg var sammen med, og hvad vi lavede. Jeg sp&oslash;rger mig selv, hvad denne konstante optagethed af at fastholde billeder af det, som jeg oplevede, er udtryk for. Jeg fandt selv et stort n&aelig;rv&aelig;r, ja, et ekstra n&aelig;rv&aelig;r, n&aring;r jeg s&aring; verden gennem et kamera, men hvordan mon alle de mennesker, der optr&aelig;der p&aring; billederne, oplevede det?
I denne udgave af Bogfolk f&aring;r jeg svar p&aring; mine mange sp&oslash;rgsm&aring;l af Mette Sandbye, som er professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved K&oslash;benhavns Universitet. Hun har forsket i fotografi siden 1990&rsquo;erne. I bogen &rsquo;Fra Instamatic til Instagram&rsquo; fort&aelig;ller hun om familiealbummets historie, men ogs&aring; om den forvandling af vores liv, som har fundet sted med selfies og sociale medier. Hvad sker der med mennesker, der hele tiden fotograferer sig selv, det de spiser, det de ser &ndash; og deler det med andre? Og hvad sker der med samfundet? Det er for mig, de vigtigste kulturelle sp&oslash;rgsm&aring;l man kan stille om den tid, vi lever i nu. H&oslash;r hvad Mette Sandbye mener om den sag.

Engang var det tykke fotoalbums. Nu er det selfies. Hvad gør billederne ved os?

I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med de nominerede til Politikens Litteraturpris i kategorien ’Forever Young’ om, hvordan det er at være ung i dagens Danmark. Men også om, hvad der skal til for at nå unge læsere i en tid, hvor mange unge vender ryggen til bøger. 

Tone Ottilie, Martha Flyvholm Tode og makkerparret Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved har alle skrevet bøger, som fører læseren dybt ind i livet som presset ungt menneske.

Politikens Litteraturpris blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur. I alt er tolv forfattere – tre inden for fire forskellige kategorier - indstillet og nu er vi nået til de sidste tre i Bogfolk.

Du kan stemme på de nominerede forfattere frem til 23.2. Du finder koderne her: https://politiken.dk/kultur/boger

I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredakt&oslash;r Jes Stein Pedersen med de nominerede til Politikens Litteraturpris i kategorien &rsquo;Forever Young&rsquo; om, hvordan det er at v&aelig;re ung i dagens Danmark. Men ogs&aring; om, hvad der skal til for at n&aring; unge l&aelig;sere i en tid, hvor mange unge vender ryggen til b&oslash;ger.&nbsp;
Tone Ottilie, Martha Flyvholm Tode og makkerparret Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved har alle skrevet b&oslash;ger, som f&oslash;rer l&aelig;seren dybt ind i livet som presset ungt menneske.
Politikens Litteraturpris blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur. I alt er tolv forfattere &ndash; tre inden for fire forskellige kategorier - indstillet og nu er vi n&aring;et til de sidste tre i Bogfolk.
Du kan stemme p&aring; de nominerede forfattere frem til 23.2. Du finder koderne her: <a href="https://politiken.dk/kultur/boger">https://politiken.dk/kultur/boger</a>

Litteraturprisen 2025:  At være ung med mobning og kriminalitet. Men også forelskelse og handlekraft

Der er både inderlig fortvivlelse og vred protest, men også humor og legesyge i Caspar Eric, Nath Krause og Mette Moestrups digtsamlinger: ’Crip’, ’Trilogi’ og ’Butterfly Nebula’ , som alle tre er nomineret til Politikens Litteraturpris i kategorien ’Verden i stykker’.

I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med de tre digtere om at skrive om personlig sygdom og handicap men også om et samfundssystem, der synes ligeglad med natur og miljø.

Politikens Litteraturpris blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur. Når den fornyer sproget. Når den tvinger nye erkendelser frem. Når den undersøger verden og det gør Nath Krause, Caspar Eric og Mette Moestrup.

Det her er den tredje podcast om de indstillede til Politikens litteraturpris. I alt er tolv forfattere – tre inden for fire forskellige kategorier – indstillet, og du kan møde dem alle her i Bogfolk ligesom du kan stemme på forfatterne.

Du kan også stemme på forfatterne. SMS-koderne finder du her.

Der er b&aring;de inderlig fortvivlelse og vred protest, men ogs&aring; humor og legesyge i Caspar Eric, Nath Krause og Mette Moestrups digtsamlinger: &rsquo;Crip&rsquo;, &rsquo;Trilogi&rsquo; og &rsquo;Butterfly Nebula&rsquo; , som alle tre er nomineret til Politikens Litteraturpris i kategorien &rsquo;Verden i stykker&rsquo;.
I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredakt&oslash;r Jes Stein Pedersen med de tre digtere om at skrive om personlig sygdom og handicap men ogs&aring; om et samfundssystem, der synes ligeglad med natur og milj&oslash;.
Politikens Litteraturpris blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur. N&aring;r den fornyer sproget. N&aring;r den tvinger nye erkendelser frem. N&aring;r den unders&oslash;ger verden og det g&oslash;r Nath Krause, Caspar Eric og Mette Moestrup.
Det her er den tredje podcast om de indstillede til Politikens litteraturpris. I alt er tolv forfattere &ndash; tre inden for fire forskellige kategorier &ndash; indstillet, og du kan m&oslash;de dem alle her i Bogfolk ligesom du kan stemme p&aring; forfatterne.
Du kan ogs&aring; stemme p&aring; forfatterne. SMS-koderne finder du <a href="https://politiken.dk/kultur/boger/art10676690/Her-er-de-nominerede-til-Politikens-Litteraturpris">her</a>.

Litteraturprisen 2025: Mød Caspar Eric, Nath Krause og Mette Moestrup

Der er både grænseløshed og kærlighed i Amalie Langballe, Cecilie Lind og Pernille Abd-el-Dayems seneste bøger: ’Elskende’, ’Bristefærdig’ og ’Softice’. Tre bøger som alle er nomineret til Politikens Litteraturpris i kategorien Grænseløs kærlighed

I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med både Langballe, Lind og Abd-el-Dayem om, hvordan deres bøger er blevet til og hvad der driver deres forfatterskaber.

Politikens Litteraturpris blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur: Når den fornyer sproget, tvinger nye erkendelser frem og undersøger verdenen. I alt er 12 forfattere – tre i hver af de fire kategorier – indstillet til vores litteraturpris du kan møde dem alle her i Bogfolk.

Du kan også stemme på forfatterne. SMS-koderne finder du her.

Der er b&aring;de gr&aelig;nsel&oslash;shed og k&aelig;rlighed i Amalie Langballe, Cecilie Lind og Pernille Abd-el-Dayems seneste b&oslash;ger: &rsquo;Elskende&rsquo;, &rsquo;Bristef&aelig;rdig&rsquo; og &rsquo;Softice&rsquo;. Tre b&oslash;ger som alle er nomineret til Politikens Litteraturpris i kategorien Gr&aelig;nsel&oslash;s k&aelig;rlighed
I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredakt&oslash;r Jes Stein Pedersen med b&aring;de Langballe, Lind og Abd-el-Dayem om, hvordan deres b&oslash;ger er blevet til og hvad der driver deres forfatterskaber.
Politikens Litteraturpris blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur: N&aring;r den fornyer sproget, tvinger nye erkendelser frem og unders&oslash;ger verdenen. I alt er 12 forfattere &ndash; tre i hver af de fire kategorier &ndash; indstillet til vores litteraturpris du kan m&oslash;de dem alle her i Bogfolk.
Du kan ogs&aring; stemme p&aring; forfatterne. SMS-koderne finder du <a href="https://politiken.dk/kultur/boger/art10676690/Her-er-de-nominerede-til-Politikens-Litteraturpris">her</a>.

Litteraturprisen 2025: Mød Amalie Langballe, Cecilie Lind og Pernille Abd-el Dayem

Theis Ørntoft, Karoline Stjernfelt og Harald Voetmann. Sikke en trio, hvilken fortællekraft! 
I denne udgave af Bogfolk taler vi med disse tre forfattere, er det fordi, de er instillet til Politikens Litteraturpris. 
Den blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur, når den er allerbedst. Når den skildrer nye måder at forstå og sælger verden på, når den fornyer sproget og fortællekunsten, når den tvinger nye erkendelser frem. Men også når den fascinerer og provokerer. Og det gør Ørntoft, Stjernfelt og Voetmann. 
De tre er indstillet i kategorien Den store fortælling. De øvrige kategorier i vores litteraturpris er Grænseløs Kærlighed, Verden i Stykker og Forever Young. Her i Bogfolk kan du i de kommende uger møde alle de 12 nominerede fortællere. 
Politikens Litteraturpris kom til verden i 2012, og det er avisens læsere og lytteres sms-stemmer afgør, hvilke af de 12 forfattere og bøger fra det forgangene år, som fortjener at komme med i den efterhånden ret lange række af prismodtagere. 

Næste uge inviterer vi igen tre forfattere ind i studiet. De tre nominerede i kategorien Grænseløs kærlighed. 

 

Theis &Oslash;rntoft, Karoline Stjernfelt og Harald Voetmann. Sikke en trio, hvilken fort&aelig;llekraft!&nbsp; I denne udgave af Bogfolk taler vi med disse tre forfattere, er det fordi, de er instillet til Politikens Litteraturpris.&nbsp; Den blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur, n&aring;r den er allerbedst. N&aring;r den skildrer nye m&aring;der at forst&aring; og s&aelig;lger verden p&aring;, n&aring;r den fornyer sproget og fort&aelig;llekunsten, n&aring;r den tvinger nye erkendelser frem. Men ogs&aring; n&aring;r den fascinerer og provokerer. Og det g&oslash;r &Oslash;rntoft, Stjernfelt og Voetmann.&nbsp; De tre er indstillet i kategorien Den store fort&aelig;lling. De &oslash;vrige kategorier i vores litteraturpris er Gr&aelig;nsel&oslash;s K&aelig;rlighed, Verden i Stykker og Forever Young. Her i Bogfolk kan du i de kommende uger m&oslash;de alle de 12 nominerede fort&aelig;llere.&nbsp; Politikens Litteraturpris kom til verden i 2012, og det er avisens l&aelig;sere og lytteres sms-stemmer afg&oslash;r, hvilke af de 12 forfattere og b&oslash;ger fra det forgangene &aring;r, som fortjener at komme med i den efterh&aring;nden ret lange r&aelig;kke af prismodtagere.&nbsp;
N&aelig;ste uge inviterer vi igen tre forfattere ind i studiet. De tre nominerede i kategorien Gr&aelig;nsel&oslash;s k&aelig;rlighed.&nbsp;
&nbsp;

Litteraturprisen 2025: Mød Ørntoft, Stjernfelt og Voetmann

Det er noget af en rundbordssamtale, som Rune Lykkeberg har gang i. Både i podcasts og fire tykke bøger har Informations chefredaktør samtaler med intellektuelle fra hele verden. Langsomme samtaler om den verden vi lever i, vi har levet i, og den verden, der kommer. 

Tænkere som Francis Fukuyama, Rebecca Solnit, Olivier Roy, Robert Pippin, Yuval Noah Harari og Anton Jäger bliver spurgt om deres syn på verdens tilstand, men også om hvad der skal til for at gentænke de helt store fortællinger – f.eks. den om demokrati, pluralisme og frihed.

Selv er Lykkeberg optaget af, hvordan viljen til ’fred’ og fred som en udøvende handling i alt, hvad vi foretager os, kan bringe verden til et bedre sted. Og så er han glad for, at Trump har vist, at man fra politisk hold virkelig kan sætte en vilje igennem. Trump har nemlig vist oligarkerne, at det er ham, der bestemmer. At selv de ikke er fredede, men må bøje sig under en politisk jernnæve.

Lykkeberg er aktuel med ’Farvel til den frie verden’, som er bog nummer fire i det, der er blevet en serie, og i dagens afsnit af bliver han spurgt, hvor han selv finder håb. Tror han, at den opløsning af samfundsordenen, som finder sted mange steder lige nu, kan føre til noget bedre? Hans svar er overraskende.

Det er noget af en rundbordssamtale, som Rune Lykkeberg har gang i. B&aring;de i podcasts og fire tykke b&oslash;ger har Informations chefredakt&oslash;r samtaler med intellektuelle fra hele verden. Langsomme samtaler om den verden vi lever i, vi har levet i, og den verden, der kommer.&nbsp;
T&aelig;nkere som Francis Fukuyama, Rebecca Solnit, Olivier Roy, Robert Pippin, Yuval Noah Harari og Anton J&auml;ger bliver spurgt om deres syn p&aring; verdens tilstand, men ogs&aring; om hvad der skal til for at gent&aelig;nke de helt store fort&aelig;llinger &ndash; f.eks. den om demokrati, pluralisme og frihed.
Selv er Lykkeberg optaget af, hvordan viljen til &rsquo;fred&rsquo; og fred som en ud&oslash;vende handling i alt, hvad vi foretager os, kan bringe verden til et bedre sted. Og s&aring; er han glad for, at Trump har vist, at man fra politisk hold virkelig kan s&aelig;tte en vilje igennem. Trump har nemlig vist oligarkerne, at det er ham, der bestemmer. At selv de ikke er fredede, men m&aring; b&oslash;je sig under en politisk jernn&aelig;ve.
Lykkeberg er aktuel med &rsquo;Farvel til den frie verden&rsquo;, som er bog nummer fire i det, der er blevet en serie, og i dagens afsnit af bliver han spurgt, hvor han selv finder h&aring;b. Tror han, at den opl&oslash;sning af samfundsordenen, som finder sted mange steder lige nu, kan f&oslash;re til noget bedre? Hans svar er overraskende.

Rune Lykkeberg med ny bog: »Det er Bill Clintons mørke verden, vi lever med i dag. Ikke Trumps«

Kim Fupz Aakeson har skrevet et væld af børnebøger, men også flere tv-serier og voksenromaner om, hvad der foregår bag nogle af landets højeste mure.

Hans seneste roman hedder 'Skyggen foran mig'. Det er tredje bind i en trilogi, der omfatter Bådens navn fra 2019 om en fængselspræst, der selv bærer på stor skyld og Fangeleg fra 2021 som blev til DR-serien Huset om tre fængselsbetjente med hver deres hemmelighed.

I denne udgave af Bogfolk taler jeg med Fupz Aakeson om straf og tilgivelse og det der rører sig i hovedpersonen i ’Skyggen Foran mig’, som af sine medfanger bliver kaldt Paven, fordi han har læst Bibelen hele to gange, mens han rusker tremmer for drabet på sin samleverske.

Paven har fået 12 år og vil ikke prøveløslades. Hvorfor ikke?, spørger jeg Fupz Aakeson, der i sin research har talt med mange tidligere fangere, herunder mordere, og med fængselspræster.

Kim Fupz Aakeson har skrevet et v&aelig;ld af b&oslash;rneb&oslash;ger, men ogs&aring; flere tv-serier og voksenromaner om, hvad der foreg&aring;r bag nogle af landets h&oslash;jeste mure.
Hans seneste roman hedder 'Skyggen&nbsp;foran&nbsp;mig'. Det er tredje bind i en trilogi, der omfatter B&aring;dens navn fra 2019 om en f&aelig;ngselspr&aelig;st, der selv b&aelig;rer p&aring; stor skyld og Fangeleg fra 2021 som blev til DR-serien Huset om tre f&aelig;ngselsbetjente med hver deres hemmelighed.
I denne udgave af Bogfolk taler jeg med Fupz Aakeson om straf og tilgivelse og det der r&oslash;rer sig i hovedpersonen i &rsquo;Skyggen Foran mig&rsquo;, som af sine medfanger bliver kaldt Paven, fordi han har l&aelig;st Bibelen hele to gange, mens han rusker tremmer for drabet p&aring; sin samleverske.
Paven har f&aring;et 12 &aring;r og vil ikke pr&oslash;vel&oslash;slades. Hvorfor ikke?, sp&oslash;rger jeg Fupz Aakeson, der i sin research har talt med mange tidligere fangere, herunder mordere, og med f&aelig;ngselspr&aelig;ster.

Kim Fupz Aakesons bog blev anmeldt af 12 hårdkogte kriminelle i en bogklub – lige foran ham. Her er, hvad han fik ud af det

Denne podcast blev første gang sendt d. 29. maj 2024.

At læse Marianne Larsens digte er som at træde ind i en have. Hun debuterede i lyrik-tidsskriftet Hvedekorn i 1969 og i bogform i 1971 med digtsamlingen ’Koncentrationer’. I dag modtager hun Politikens Frit Flet-pris, en lillesøsterpris til Politikens litteraturpris, for sin utrættelige indsats for nu i 50 år at have fornyet poesien og alligevel stadig være umiskendeligt den samme. Marianne Larsen har også netop vundet Kritikerprisen for sin seneste digtsamling ’Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september’.

Denne podcast blev f&oslash;rste gang sendt d. 29. maj 2024.
At l&aelig;se Marianne Larsens digte er som at tr&aelig;de ind i en have. Hun debuterede i lyrik-tidsskriftet Hvedekorn i 1969 og i bogform i 1971 med digtsamlingen &rsquo;Koncentrationer&rsquo;. I dag modtager hun Politikens Frit Flet-pris, en lilles&oslash;sterpris til Politikens litteraturpris, for sin utr&aelig;ttelige indsats for nu i 50 &aring;r at have fornyet poesien og alligevel stadig v&aelig;re umiskendeligt den samme. Marianne Larsen har ogs&aring; netop vundet Kritikerprisen for sin seneste digtsamling &rsquo;Den morgen jeg tilf&aelig;ldigvis ikke var et insekt i september&rsquo;.

Fra arkivet: Lær Marianne Larsen bedre at kende. Hvad inspirerer hendes digte? Og har hun altid en notesbog på sig? 

Denne podcast blev første gang sendt d. 20. september 2024.

Digteren Marianne Larsen har en bibliografi der er mere omfattende end de fleste menukort. Siden debuten i 1971, ’Koncentrationer’, har udgivelserne sjældent haft mere end et par år mellem sig. Den nyeste hedder ’på en skala fra havblik til forestillinger om lettelsens suk’, og den og dens skaber handler denne uges Bogfolk om.

Vikarvært Felix Thorsen Katzenelson har besøg af forfatter, oversætter og kritiker Mathilde Moestrup. Hun har både læst og mødt Marianne Larsen, og giver en indflyvning i digterens bagkatalog. Sammen læser de Marianne Larsens nyeste, der, meget ’Larsensk’, barnligt leger med sproget. Her kan man ’grønme’ i stedet for at rødme, og man kan blive ’visnet slorslået til’ i smukke efterårsfarver. Og samtidig med at Marianne Larsen holder fast i 70’er-digtningens slagfærdighed, så er der ofte både kække smil og andre finurligheder at støde på.

Denne podcast blev f&oslash;rste gang sendt d. 20. september 2024.
Digteren Marianne Larsen har en bibliografi der er mere omfattende end de fleste menukort. Siden debuten i 1971, &rsquo;Koncentrationer&rsquo;, har udgivelserne sj&aelig;ldent haft mere end et par &aring;r mellem sig. Den nyeste hedder &rsquo;p&aring; en skala fra havblik til forestillinger om lettelsens suk&rsquo;, og den og dens skaber handler denne uges Bogfolk om.
Vikarv&aelig;rt Felix Thorsen Katzenelson har bes&oslash;g af forfatter, overs&aelig;tter og kritiker Mathilde Moestrup. Hun har b&aring;de l&aelig;st og m&oslash;dt Marianne Larsen, og giver en indflyvning i digterens bagkatalog. Sammen l&aelig;ser de Marianne Larsens nyeste, der, meget &rsquo;Larsensk&rsquo;, barnligt leger med sproget. Her kan man &rsquo;gr&oslash;nme&rsquo; i stedet for at r&oslash;dme, og man kan blive &rsquo;visnet slorsl&aring;et til&rsquo; i smukke efter&aring;rsfarver. Og samtidig med at Marianne Larsen holder fast i 70&rsquo;er-digtningens slagf&aelig;rdighed, s&aring; er der ofte b&aring;de k&aelig;kke smil og andre finurligheder at st&oslash;de p&aring;.

Fra arkivet: Marianne Larsen har været både barnlig og vidunderlig i 50 år

Lyt fremover til podcasten 'Bøger, der gør verden større' med Jes Stein Pedersen som vært. 

Vi dykker ned i og diskuterer litterære tendenser og udgivelser. Jes Stein Pedersen er vært for Politikens podcast om litteratur.

I redaktionen: Jes Stein Pedersen og Lise Garsdal

Lyt fremover til podcasten 'B&oslash;ger, der g&oslash;r verden st&oslash;rre' med Jes Stein Pedersen som v&aelig;rt.&nbsp;
Vi dykker ned i og diskuterer litter&aelig;re tendenser og udgivelser. Jes Stein Pedersen er v&aelig;rt for Politikens podcast om litteratur. I redaktionen: Jes Stein Pedersen og Lise Garsdal

Bogfolk

Social links:

Follow the podcast:

100 clip(s)