Denne podcast blev første gang sendt d. 29. maj 2024.

At læse Marianne Larsens digte er som at træde ind i en have. Hun debuterede i lyrik-tidsskriftet Hvedekorn i 1969 og i bogform i 1971 med digtsamlingen ’Koncentrationer’. I dag modtager hun Politikens Frit Flet-pris, en lillesøsterpris til Politikens litteraturpris, for sin utrættelige indsats for nu i 50 år at have fornyet poesien og alligevel stadig være umiskendeligt den samme. Marianne Larsen har også netop vundet Kritikerprisen for sin seneste digtsamling ’Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september’.

Denne podcast blev f&oslash;rste gang sendt d. 29. maj 2024.
At l&aelig;se Marianne Larsens digte er som at tr&aelig;de ind i en have. Hun debuterede i lyrik-tidsskriftet Hvedekorn i 1969 og i bogform i 1971 med digtsamlingen &rsquo;Koncentrationer&rsquo;. I dag modtager hun Politikens Frit Flet-pris, en lilles&oslash;sterpris til Politikens litteraturpris, for sin utr&aelig;ttelige indsats for nu i 50 &aring;r at have fornyet poesien og alligevel stadig v&aelig;re umiskendeligt den samme. Marianne Larsen har ogs&aring; netop vundet Kritikerprisen for sin seneste digtsamling &rsquo;Den morgen jeg tilf&aelig;ldigvis ikke var et insekt i september&rsquo;.

Vi dykker ned i og diskuterer litterære tendenser og udgivelser. Jes Stein Pedersen er vært for Politikens podcast om litteratur.


I redaktionen: Jes Stein Pedersen og Lise Garsdal

Vi dykker ned i og diskuterer litterære tendenser og udgivelser. Jes Stein Pedersen er vært for Politikens podcast om litteratur. I redaktionen: Jes Stein Pedersen og Lise Garsdal

Bogfolk

Fra arkivet: Lær Marianne Larsen bedre at kende. Hvad inspirerer hendes digte? Og har hun altid en notesbog på sig? 

Bogfolk tager dig i denne omgang med på en tidsrejse. Vi skal tilbage til 1870’ernes Danmark for at se nærmere på, hvilket læsestof folk underholdt sig med dengang.

Takket være ny forskning, som ved hjælp af kunstig intelligens har scannet sig gennem mere end 800 romaner og fortællinger, ved vi nemlig nu meget mere om hvad folk dengang læste og de var vilde med krimier, gyserhistorier, eventyr, krøniker og romancer.

De f.eks. læste den hidtil ukendte fortælling ’Den Vanvittiges Børn eller Skurken paa Nørrebro’ fra 1870, som er fuld af horror og gotik.

Lektor Jens Bjerring-Hansen og postdoc Alexander Conroy fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet giver i Bogfolk eksempler på, hvad den brede befolkning læste dengang Georg Brandes præcis samtidig holdt sine berømte forelæsninger om litteratur på Københavns Universitet i 1871, hvori han hyldede en helt anden litteratur, end den folkelige.

Brandes fremhævede gennembrudsforfattere som I. P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Amalie Skram og Herman Bang m. fl. Brandes berømte parole var, at litteraturen skulle “sætte problemer under debat” og med begrebet ’Det moderne gennembrud’ gav han opgøret med autoriteter – kirke, stat, patriarkalsk moral – et navn, som den dag i dag bruges i litteraturhistorien.

Bogfolk tager dig i denne omgang med p&aring; en tidsrejse. Vi skal tilbage til 1870&rsquo;ernes Danmark for at se n&aelig;rmere p&aring;, hvilket l&aelig;sestof folk underholdt sig med dengang.
Takket v&aelig;re ny forskning, som ved hj&aelig;lp af kunstig intelligens har scannet sig gennem mere end 800 romaner og fort&aelig;llinger, ved vi nemlig nu meget mere om hvad folk dengang l&aelig;ste og de var vilde med krimier, gyserhistorier, eventyr, kr&oslash;niker og romancer.
De f.eks. l&aelig;ste den hidtil ukendte fort&aelig;lling &rsquo;Den Vanvittiges B&oslash;rn eller Skurken paa N&oslash;rrebro&rsquo; fra 1870, som er fuld af horror og gotik.
Lektor Jens Bjerring-Hansen og postdoc Alexander Conroy fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved K&oslash;benhavns Universitet giver i Bogfolk eksempler p&aring;, hvad den brede befolkning l&aelig;ste dengang Georg Brandes pr&aelig;cis samtidig holdt sine ber&oslash;mte forel&aelig;sninger om litteratur p&aring; K&oslash;benhavns Universitet i 1871, hvori han hyldede en helt anden litteratur, end den folkelige.
Brandes fremh&aelig;vede gennembrudsforfattere som I. P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Amalie Skram og Herman Bang m. fl. Brandes ber&oslash;mte parole var, at litteraturen skulle &ldquo;s&aelig;tte problemer under debat&rdquo; og med begrebet &rsquo;Det moderne gennembrud&rsquo; gav han opg&oslash;ret med autoriteter &ndash; kirke, stat, patriarkalsk moral &ndash; et navn, som den dag i dag bruges i litteraturhistorien.

Brandes hyldede de moderne forfattere, mens folk læste om romancer og mord

Jeg har altid fotograferet. Når jeg ser tilbage på de billeder, jeg har taget, slår det mig, hvor mange steder og mennesker jeg gennem tiden har haft lyst til at forevige.

Det er som om, jeg for enhver pris har villet fastholde erindringen om de mennesker, jeg var sammen med, og hvad vi lavede. Jeg spørger mig selv, hvad denne konstante optagethed af at fastholde billeder af det, som jeg oplevede, er udtryk for. Jeg fandt selv et stort nærvær, ja, et ekstra nærvær, når jeg så verden gennem et kamera, men hvordan mon alle de mennesker, der optræder på billederne, oplevede det?

I denne udgave af Bogfolk får jeg svar på mine mange spørgsmål af Mette Sandbye, som er professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Hun har forsket i fotografi siden 1990’erne. I bogen ’Fra Instamatic til Instagram’ fortæller hun om familiealbummets historie, men også om den forvandling af vores liv, som har fundet sted med selfies og sociale medier. Hvad sker der med mennesker, der hele tiden fotograferer sig selv, det de spiser, det de ser – og deler det med andre? Og hvad sker der med samfundet? Det er for mig, de vigtigste kulturelle spørgsmål man kan stille om den tid, vi lever i nu. Hør hvad Mette Sandbye mener om den sag.

Jeg har altid fotograferet. N&aring;r jeg ser tilbage p&aring; de billeder, jeg har taget, sl&aring;r det mig, hvor mange steder og mennesker jeg gennem tiden har haft lyst til at forevige.
Det er som om, jeg for enhver pris har villet fastholde erindringen om de mennesker, jeg var sammen med, og hvad vi lavede. Jeg sp&oslash;rger mig selv, hvad denne konstante optagethed af at fastholde billeder af det, som jeg oplevede, er udtryk for. Jeg fandt selv et stort n&aelig;rv&aelig;r, ja, et ekstra n&aelig;rv&aelig;r, n&aring;r jeg s&aring; verden gennem et kamera, men hvordan mon alle de mennesker, der optr&aelig;der p&aring; billederne, oplevede det?
I denne udgave af Bogfolk f&aring;r jeg svar p&aring; mine mange sp&oslash;rgsm&aring;l af Mette Sandbye, som er professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved K&oslash;benhavns Universitet. Hun har forsket i fotografi siden 1990&rsquo;erne. I bogen &rsquo;Fra Instamatic til Instagram&rsquo; fort&aelig;ller hun om familiealbummets historie, men ogs&aring; om den forvandling af vores liv, som har fundet sted med selfies og sociale medier. Hvad sker der med mennesker, der hele tiden fotograferer sig selv, det de spiser, det de ser &ndash; og deler det med andre? Og hvad sker der med samfundet? Det er for mig, de vigtigste kulturelle sp&oslash;rgsm&aring;l man kan stille om den tid, vi lever i nu. H&oslash;r hvad Mette Sandbye mener om den sag.

Engang var det tykke fotoalbums. Nu er det selfies. Hvad gør billederne ved os?

I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med de nominerede til Politikens Litteraturpris i kategorien ’Forever Young’ om, hvordan det er at være ung i dagens Danmark. Men også om, hvad der skal til for at nå unge læsere i en tid, hvor mange unge vender ryggen til bøger. 

Tone Ottilie, Martha Flyvholm Tode og makkerparret Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved har alle skrevet bøger, som fører læseren dybt ind i livet som presset ungt menneske.

Politikens Litteraturpris blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur. I alt er tolv forfattere – tre inden for fire forskellige kategorier - indstillet og nu er vi nået til de sidste tre i Bogfolk.

Du kan stemme på de nominerede forfattere frem til 23.2. Du finder koderne her: https://politiken.dk/kultur/boger

I denne udgave af Bogfolk taler litteraturredakt&oslash;r Jes Stein Pedersen med de nominerede til Politikens Litteraturpris i kategorien &rsquo;Forever Young&rsquo; om, hvordan det er at v&aelig;re ung i dagens Danmark. Men ogs&aring; om, hvad der skal til for at n&aring; unge l&aelig;sere i en tid, hvor mange unge vender ryggen til b&oslash;ger.&nbsp;
Tone Ottilie, Martha Flyvholm Tode og makkerparret Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved har alle skrevet b&oslash;ger, som f&oslash;rer l&aelig;seren dybt ind i livet som presset ungt menneske.
Politikens Litteraturpris blev sat i verden for at fremme interessen for dansk litteratur. I alt er tolv forfattere &ndash; tre inden for fire forskellige kategorier - indstillet og nu er vi n&aring;et til de sidste tre i Bogfolk.
Du kan stemme p&aring; de nominerede forfattere frem til 23.2. Du finder koderne her: <a href="https://politiken.dk/kultur/boger">https://politiken.dk/kultur/boger</a>

Fra arkivet: Lær Marianne Larsen bedre at kende. Hvad inspirerer hendes digte? Og har hun altid en notesbog på sig?

Bogfolk

In 1 playlist(s)

Bogfolk

Social links

Follow podcast

Recent clips