Forfatter Carsten Jensen stiftede bekendtskab med Henrik Pontoppidans Lykke-Per, da han var 14 år.

Allerede dengang var der noget genkendeligt i Lykke-Pers udlængsel og idéen om, at man skal blive til noget i livet.

Romanen gav ham ikke en opskrift på, hvordan han selv burde leve sit liv, men han kunne spejle sig i Lykke-Pers respektløse distance til alt det vedtagne.

I dag har han samme syn på udnævnte autoriteter, som Lykke-Per havde på etatsrådet.