Aracoeli fra 1982 blev Elsa Morantes sidste roman.

Selvom det er en skræmmende bog om ensomhed, mener ugens gæstelærer, Carsten Jensen, at den kan gøre læseren bedre til at forstå andre.

Kort efter udgivelsen af Aracoeli forsøgte Morante at begå selvmord. Hun havde nok altid følt sig uelsket, og derfor kan bogen læses som en uelskets testamente.

Sådan en bog har vi brug for at læse, mener Carsten Jensen, som ville anbefale netop Aracoeli, hvis han skulle skrive en håndbog til uelskede mennesker.

Aracoeli fra 1982 blev Elsa Morantes sidste roman.
Selvom det er en skr&aelig;mmende bog om ensomhed, mener ugens g&aelig;stel&aelig;rer, Carsten Jensen, at den kan g&oslash;re l&aelig;seren bedre til at forst&aring; andre.
Kort efter udgivelsen af Aracoeli fors&oslash;gte Morante at beg&aring; selvmord. Hun havde nok altid f&oslash;lt sig uelsket, og derfor kan bogen l&aelig;ses som en uelskets testamente.
S&aring;dan en bog har vi brug for at l&aelig;se, mener Carsten Jensen, som ville anbefale netop Aracoeli, hvis han skulle skrive en h&aring;ndbog til uelskede mennesker.

For at give adspredelse til matrikellivet under nedlukningen introducerer vi nu Weekendavisens Hjemmeskole. Hver uge giver én gæstelærer fem små lektioner om det, de ved mest om og har lyst til at fortælle om. Så De ikke sumper hen under hjemmelivet.  Bliv klogere på fem polarekspeditioner med geolog Minik Rosing, på fem store russiske komponister med Frederik Cilius eller på fem klaverkoncerter med pianist Kathrine Gislinge.

For at give adspredelse til matrikellivet under nedlukningen introducerer vi nu Weekendavisens Hjemmeskole. Hver uge giver én gæstelærer fem små lektioner om det, de ved mest om og har lyst til at fortælle om. Så De ikke sumper hen under hjemmelivet.  Bliv klogere på fem polarekspeditioner med geolog Minik Rosing, på fem store russiske komponister med Frederik Cilius eller på fem klaverkoncerter med pianist Kathrine Gislinge.

Weekendavisens Hjemmeskole

For at give adspredelse til matrikellivet under nedlukningen introducerer vi nu Weekendavisens Hjemmeskole. Hver uge giver én gæstelærer fem små lektioner om det, de ved mest om og har lyst til at fortælle om. Så De ikke sumper hen under hjemmelivet. 

Bliv klogere på fem polarekspeditioner med geolog Minik Rosing, på fem kunstværker med Poul Erik Tøjner, direktør for Louisiana kunstmuseum, eller på fem klaverkoncerter med pianist Kathrine Gislinge.

Hjemmeskole med Carsten Jensen

En uelskets testamente

Navnet Mary Shelley får nok de fleste til at tænke på Frankenstein og hans monster. Det er dog ikke den eneste af hendes bøger, der er værd at læse. Og særligt en er meget aktuel netop nu.

The Last Man er en fremtidsroman fra 1826, der foregår i en nu forholdsvis nær fremtid fra 2070 til 2100.

En pestpandemi har ramt jorden og lader kun et eneste menneske overleve.

The Last Man har aldrig for alvor fået succes, og forfatter Carsten Jensen har da heller aldrig mødt nogen, der har læst den. Men nu, hvor vi faktisk står midt i en pandemi, er den igen blevet højaktuel. 

Navnet Mary Shelley får nok de fleste til at tænke på Frankenstein og hans monster. Det er dog ikke den eneste af hendes bøger, der er værd at læse. Og særligt en er meget aktuel netop nu.
The Last Man er en fremtidsroman fra 1826, der foregår i en nu forholdsvis nær fremtid fra 2070 til 2100.
En pestpandemi har ramt jorden og lader kun et eneste menneske overleve.
The Last Man har aldrig for alvor fået succes, og forfatter Carsten Jensen har da heller aldrig mødt nogen, der har læst den. Men nu, hvor vi faktisk står midt i en pandemi, er den igen blevet højaktuel.

Mary Shelley skrev andet end 'Frankenstein'

Carsten Jensen kan ikke forklare, hvorfor han så sent er gået i gang med svenske Sara Stridsbergs forfatterskab. For hun er en helt fantastisk forfatter, der tilmed er levet tildelt Nordisk Råds Litteraturpris.

I dagens Hjemmeskole dykker han ned i Kærligheden Antarktis fra 2019.

Det er en usædvanlig roman, hvor fortælleren er en myrdet kvinde, der fortæller sin historie fra den anden side.

Siden hendes bror døde som barn, mens hun havde ansvaret for ham, har hun befundet sig på kærlighedens Antarktis, et isfjeld, hvor kærligheden er frosset inde.

Carsten Jensen kan ikke forklare, hvorfor han s&aring; sent er g&aring;et i gang med svenske Sara Stridsbergs forfatterskab. For hun er en helt fantastisk forfatter, der tilmed er levet tildelt Nordisk R&aring;ds Litteraturpris.
I dagens Hjemmeskole dykker han ned i&nbsp;K&aelig;rligheden Antarktis&nbsp;fra 2019.
Det er en us&aelig;dvanlig roman, hvor fort&aelig;lleren er en myrdet kvinde, der fort&aelig;ller sin historie fra den anden side.
Siden hendes bror d&oslash;de som barn, mens hun havde ansvaret for ham, har hun befundet sig p&aring; k&aelig;rlighedens Antarktis, et isfjeld, hvor k&aelig;rligheden er frosset inde.

En usædvanlig roman fortalt af en død kvinde

Carsten Jensen var bare 13 år, da han besluttede sig for at kæmpe sig igennem Leo Tolstojs 1500-siders Krig og fred.

Han havde i sin mors Søndags-B.T. læst om et amerikansk geni, der havde læst romanværket allerede som 12-årig. »Jeg kan næsten nå det,« tænkte 13-årige Carsten og besluttede sig for at bevise over for sig selv, at han var et lille geni.

Da forfatteren 40 år senere læste bogen igen, gik det op for ham, at det ved begge læsninger havde været dødsscener, der havde gjort indtryk på ham. Som voksen blev han skræmt af den uhyggelige skildring af fyrst Andrejs møde med døden, og det gik op for ham, at unge mennesker har nemmere ved at forholde sig til døden end ældre.

Ved begge læsninger følte han sig dog set af Tolstoj. Han har nemlig en helt særlig evne til at få sine læsere til at føle sig kloge uden at være belærende.

Carsten Jensen var bare 13 &aring;r, da han besluttede sig for at k&aelig;mpe sig igennem Leo Tolstojs 1500-siders Krig og fred.
Han havde i sin mors S&oslash;ndags-B.T. l&aelig;st om et amerikansk geni, der havde l&aelig;st romanv&aelig;rket allerede som 12-&aring;rig. &raquo;Jeg kan n&aelig;sten n&aring; det,&laquo; t&aelig;nkte 13-&aring;rige Carsten og besluttede sig for at bevise over for sig selv, at han var et lille geni.
Da forfatteren 40 &aring;r senere l&aelig;ste bogen igen, gik det op for ham, at det ved begge l&aelig;sninger havde v&aelig;ret d&oslash;dsscener, der havde gjort indtryk p&aring; ham. Som voksen blev han skr&aelig;mt af den uhyggelige skildring af fyrst Andrejs m&oslash;de med d&oslash;den, og det gik op for ham, at unge mennesker har nemmere ved at forholde sig til d&oslash;den end &aelig;ldre.
Ved begge l&aelig;sninger f&oslash;lte han sig dog set af Tolstoj. Han har nemlig en helt s&aelig;rlig evne til at f&aring; sine l&aelig;sere til at f&oslash;le sig kloge uden at v&aelig;re bel&aelig;rende.

En uelskets testamente

In 1 playlist(s)

Weekendavisens Hjemmeskole

Social links

Follow podcast

Recent clips