Jeg tror, du har en hemmelig plan, Løkke!

 

Udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen er den allerførste gæst i Jyllands-Postens nye politiske podcast ”Sig noget klogt”.

Politisk analytiker Niels Th. Dahl har nemlig noteret en bemærkelsesværdig ændring i Moderaternes retorik. I de seneste måneder har Løkke i højere og højere grad italesat partiet som ”liberalt” og som et ”centrum-højre-parti”.

Samtidig er Moderaterne pludselig begyndt at tale om en mulig redningskrans til det omstridte landbrug.

Hvad i alverden handler det om?

Er Løkke i virkeligheden ved at rykke Moderaterne over i det tomrum, som krisen og tilbagegangen i hans gamle parti Venstre har efterladt? Er Moderaterne i virkeligheden blot det nye Venstre, som det ville have set ud, hvis Løkke var fortsat som formand?

Hør Løkkes svar på udfordringen i dagens udgave af ”Sig noget klogt”.

Lyd: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Klip: Karen Marie Gejl
Tilrettelæggelse: Niels Th. Dahl og Tine Toft
Redaktør: Jacob Grosen