Festivalkaos, ADHD-medicin og en Wolt-bestilling fra helvede
Hvordan mister man sin bilnøgle på Roskilde Festival, booker flybilletter til den forkerte måned og bestiller 18 chili cheese tops hjem til Danmark – mens man selv ligger fuld i Málaga?
I ugens episode af Fars Dreng samler Theodor, Lassefar og Lucas op på en sommer, der bød på Roskilde Festival, Musik i Lejet, en katastrofal Airbnb og flere økonomiske beslutninger, som næppe bliver anbefalet af banken.
Men midt i kaosset bliver samtalen også personlig og ærlig. Lucas fortæller om starten på ADHD-medicin og frygten for, om den kan ændre hans personlighed. Theodor gør status på livet med kronisk rygsøjlegigt, mens Lassefar fortæller åbent om kemoterapi, voldsomme bivirkninger og hverdagen med brystkræft.
I episoden kan du blandt andet høre om:
En studentervogn, der blev fire timer længere end planlagt
Den forsvundne bilnøgle på Roskilde Festival
Flybilletter købt tre gange – den sidste på afbetaling
En Airbnb med gennemsigtige badeværelser og katastrofale sovepladser
Lucas’ møde med ADHD-medicin
Theodors behandling for kronisk rygsøjlegigt
Lassefars kemoterapi og kampen mod bivirkningerne
Hvor mange penge man pludselig har, når man ikke bruger dem i byen
Vært, tilrettelæggelse og editering: Theodor Roldkjær
Medvært: Lucas Starch
Producent & medvært: Lasse Roldkjær
Giv os gerne en bedømmelse der, hvor du lytter dine podcast og del gerne episoden med dem du tror den kunne være interessant for det hjælper til at udbrede kendskabet til podcasten.

Ny kæreste, navnekrig og seks ribeyes...
26:34

Sommerspecial med Bachelorette Sofie Sytnik
1:00:32

Én brystvorte og tre diagnoser...
31:12