Anders Morgenthaler elsker sin Tesla. Men på det seneste er han begyndt at få problemer - ikke med bilen, men manden bag: Elon Musk. Han er nemlig gået fra at være en kæmpe helt til at være en »røv« og en »lort«, siger Morgenthaler. Derfor har han lavet et klistermærke med teksten »ELON SUCKS«, som han har sat bag på sin Tesla. Med det vil han starte en »ikke voldelig revolution,« siger han.
Kan man starte en revolution med et klistermærke? Hvis han virkelig vil tage afstand til Elon Musk, hvorfor sælger han så ikke sin Tesla?
Gæst: Anders Morgenthaler, tegner, satiriker og klimaaktivist.
Vært: Kaare Svejstrup