Tre teenagere havde til hensigt at angribe Hadsten skole med knive og bombesprængninger, men er nu anholdt og sigtet efter terrorbestemmelsen.
Planlægningen er foregået på online tjenester, der er kendte af politiet. På de samme platforme har unge i Skandinavien nemlig planlagt og udført voldshandlinger de senere år.
Fænomenet kaldes nihilistisk voldelig ekstremisme, og noget kan tyde på, at det nu også er på vej til Danmark.
Gæster: Kasper Fast og Andreas Thorsen, journalister på Berlingske.
Vært: Alexander Wils Lorenzen