Mere end 1500 danskere omkom som følge af fronttjeneste i Hitlers værnemagt.

Langt de fleste af de oprindeligt knapt 6.000 frivillige gjorde tjeneste i Waffen-SS-enheder som division Wiking eller Frikorps Danmark, Regiment 24 Dänemark. Knapt en fjerdedel mistede livet.
I det tyske mindretal i Sønderjylland var tabsprocenten højere end gennemsnittet. Her gjorde de frivillige tjeneste primært i SS-divisionen Totenkopf og generelt mistede fire ud af 10 frivillige eller mere end 700 tysksindede sønderjyder livet.

Forfatteren Martin Q. Magnussen har skrevet en ny bog med titlen ”Faldet for Fører, Folk og Fædreland”. Den indeholder biografier af samtlige faldne og nye afsløringer af at endnu flere danskere, end det hidtil er kendt, med meget stor sandsynlighed deltog i nogle af krigens værste krigsforbrydelser begået af SS-soldater. Det drejer sig blandt andet om nedslagtningen i 1944 af 642 civile i den franske landsby Oradour-sur Glane, massemordet på civile jøder under rydningen af ghettoen i Warszawa i 1943 og nedskydningen af 84 amerikanske krigsfanger nær den belgiske by Malmedy i 1944.


Martin Q. Magnussen er gæst i programmet.

Mere end 1500 danskere omkom som f&oslash;lge af fronttjeneste i Hitlers v&aelig;rnemagt.
Langt de fleste af de oprindeligt knapt 6.000 frivillige gjorde tjeneste i Waffen-SS-enheder som division Wiking eller Frikorps Danmark, Regiment 24 D&auml;nemark. Knapt en fjerdedel mistede livet. I det tyske mindretal i S&oslash;nderjylland var tabsprocenten h&oslash;jere end gennemsnittet. Her gjorde de frivillige tjeneste prim&aelig;rt i SS-divisionen Totenkopf og generelt mistede fire ud af 10 frivillige eller mere end 700 tysksindede s&oslash;nderjyder livet.
Forfatteren Martin Q. Magnussen har skrevet en ny bog med titlen &rdquo;Faldet for F&oslash;rer, Folk og F&aelig;dreland&rdquo;. Den indeholder biografier af samtlige faldne og nye afsl&oslash;ringer af at endnu flere danskere, end det hidtil er kendt, med meget stor sandsynlighed deltog i nogle af krigens v&aelig;rste krigsforbrydelser beg&aring;et af SS-soldater. Det drejer sig blandt andet om nedslagtningen i 1944 af 642 civile i den franske landsby Oradour-sur Glane, massemordet p&aring; civile j&oslash;der under rydningen af ghettoen i Warszawa i 1943 og nedskydningen af 84 amerikanske krigsfanger n&aelig;r den belgiske by Malmedy i 1944.
 Martin Q. Magnussen er g&aelig;st i programmet.

Faldne danske forrædere og krigsforbrydere

Frank Sørensen fra Roskilde blev jagerpilot i det canadiske luftvåben under 2. verdenskrig. Han kæmpede især i Nordafrika fra 1943, hvor allierede styrker nedkæmpede det tyske Afrikakorps. Desværre blev Sørensens Spitfire skudt ned over Tunis, og han endte derfor de næste to år i tysk krigsfangenskab.
Her sad han i krigsfangelejren STALAG LUFT III, som i eftertiden blev berømt for filmen ”Den Store Fangeflugt” fra 1963, hvor en stribe Hollywood-stjerner medvirkede, og som byggede på en virkelig hændelse. Frank Sørensen deltog selv i arbejdet med tunnelgravningen forud for flugten.
I dette afsnit medvirker forfatteren Mikkel Plannthin, der har specialiseret i danske allierede piloters historier under krigen. I år udkom hans bog ”Franks krig” om drengen fra Roskilde, der som 17-årig få uger før krigsudbruddet i 1939 med sin famile udvandrede til Canada, hvor han hurtigt forfulgte drømmen om at blive pilot i sit nye lands luftvåben.

Frank S&oslash;rensen fra Roskilde blev jagerpilot i det canadiske luftv&aring;ben under 2. verdenskrig. Han k&aelig;mpede is&aelig;r i Nordafrika fra 1943, hvor allierede styrker nedk&aelig;mpede det tyske Afrikakorps. Desv&aelig;rre blev S&oslash;rensens Spitfire skudt ned over Tunis, og han endte derfor de n&aelig;ste to &aring;r i tysk krigsfangenskab. Her sad han i krigsfangelejren STALAG LUFT III, som i eftertiden blev ber&oslash;mt for filmen &rdquo;Den Store Fangeflugt&rdquo; fra 1963, hvor en stribe Hollywood-stjerner medvirkede, og som byggede p&aring; en virkelig h&aelig;ndelse. Frank S&oslash;rensen deltog selv i arbejdet med tunnelgravningen forud for flugten. I dette afsnit medvirker forfatteren Mikkel Plannthin, der har specialiseret i danske allierede piloters historier under krigen. I &aring;r udkom hans bog &rdquo;Franks krig&rdquo; om drengen fra Roskilde, der som 17-&aring;rig f&aring; uger f&oslash;r krigsudbruddet i 1939 med sin famile udvandrede til Canada, hvor han hurtigt forfulgte dr&oslash;mmen om at blive pilot i sit nye lands luftv&aring;ben.

Dansk-canadier blev pilot og krigsfange

Da tyskerne overfalder den danske hær og flåde den 29. august 1943 bliver de danske officerer interneret, mens den militære efterretningstjeneste går under jorden. I stedet fik den 28-årige hjemsendte reserveofficer i Livgarden, Svend Truelsen, opgaven med at opbygge en helt ny allieret efterretningstjeneste i Danmark nærmest fra grunden. Han får udleveret ét lommekamera, men har ellers hverken penge eller agenter. Truelsen har dog erfaring med efterretningsarbejdet fra før besættelsen, hvor han i ly af sit job i Landbrugsraadet spionerede imod tyskerne i Tyskland. Nu skal han fra samme sted spionere imod besættelsesmagten i Danmark ved at opbygge et helt nyt agentnet og skaffe midler.

Arbejdet foregår under farlige og vanskelige vilkår og med stor kraftig modstand fra gamle danske officerer, som mener, at spionage mod tyskerne går imod danske interesser.

De allierede i London og i modstandsbevægelsen har dog et helt andet positivt syn på den unge, begavede og handlekraftige officer, der i sommeren 1944 ankommer til London for at arbejde for den allierede stab. Senere gør Truelsen tjeneste som faldskærmsoldat i Frankrig og Belgien.

I programmet medvirker tidligere analytiker i PET og FE, Trine Engholm Michelsen, der er forfatter til en bog om Svend Truelsen med titlen ”Krigens mørkeste time”, som er udkommet på Peoples Press.

Da tyskerne overfalder den danske h&aelig;r og fl&aring;de den 29. august 1943 bliver de danske officerer interneret, mens den milit&aelig;re efterretningstjeneste g&aring;r under jorden. I stedet fik den 28-&aring;rige hjemsendte reserveofficer i Livgarden, Svend Truelsen, opgaven med at opbygge en helt ny allieret efterretningstjeneste i Danmark n&aelig;rmest fra grunden. Han f&aring;r udleveret &eacute;t lommekamera, men har ellers hverken penge eller agenter. Truelsen har dog erfaring med efterretningsarbejdet fra f&oslash;r bes&aelig;ttelsen, hvor han i ly af sit job i Landbrugsraadet spionerede imod tyskerne i Tyskland. Nu skal han fra samme sted spionere imod bes&aelig;ttelsesmagten i Danmark ved at opbygge et helt nyt agentnet og skaffe midler.
Arbejdet foreg&aring;r under farlige og vanskelige vilk&aring;r og med stor kraftig modstand fra gamle danske officerer, som mener, at spionage mod tyskerne g&aring;r imod danske interesser.
De allierede i London og i modstandsbev&aelig;gelsen har dog et helt andet positivt syn p&aring; den unge, begavede og handlekraftige officer, der i sommeren 1944 ankommer til London for at arbejde for den allierede stab. Senere g&oslash;r Truelsen tjeneste som faldsk&aelig;rmsoldat i Frankrig og Belgien.
I programmet medvirker tidligere analytiker i PET og FE, Trine Engholm Michelsen, der er forfatter til en bog om Svend Truelsen med titlen &rdquo;Krigens m&oslash;rkeste time&rdquo;, som er udkommet p&aring; Peoples Press.

Svend Truelsen – mesterspion og faldskærmssoldat

Den 4. juli 1944 eksploderede 180 tons ammunition på en pram i Aarhus havn. Med 40 dræbte er det den største katastrofe i byens historie.

Eksplosionen er en af flere dramatiske historier fra besættelsestidens Aarhus, som bliver fortalt i bogen ”Besat og Befriet – Aarhus 1940-1945”.

Den tyske besættelse kom i høj grad til at præge livet i Jyllands hovedstad. For på grund af byens store havn og jernbanen var Aarhus i perioder fyldt til randen med tyske soldater, der var i transit til og fra Norge, hvilket gav anledning til store konflikter.

Den aarhusianske modstandsbevægelse var tidligt aktiv og voksede sig med tiden bemærkelsesværdig stor, men oplevede også betydelige tab og blev optrevlet af en meget effektiv lokal Gestapo-afdeling, som i øvrigt fik god hjælp af den lokale storstikker Grethe Bartram. Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet blev dog siden ødelagt ved et spektakulært luftangreb udført af Royal Air Force.

Aarhusianerne blev også ramt af Peter-gruppens terroraktioner, der blandt andet bombesprængte en af byens forretningsgader og ødelagde alle byens sporvogne.

I programmet medvirker historiker og museumsinspektør ved Besættelsesmuseet i Aarhus Søren Tange Rasmussen, som er forfatter til bogen.

Den 4. juli 1944 eksploderede 180 tons ammunition p&aring; en pram i Aarhus havn. Med 40 dr&aelig;bte er det den st&oslash;rste katastrofe i byens historie.
Eksplosionen er en af flere dramatiske historier fra bes&aelig;ttelsestidens Aarhus, som bliver fortalt i bogen &rdquo;Besat og Befriet &ndash; Aarhus 1940-1945&rdquo;.
Den tyske bes&aelig;ttelse kom i h&oslash;j grad til at pr&aelig;ge livet i Jyllands hovedstad. For p&aring; grund af byens store havn og jernbanen var Aarhus i perioder fyldt til randen med tyske soldater, der var i transit til og fra Norge, hvilket gav anledning til store konflikter.
Den aarhusianske modstandsbev&aelig;gelse var tidligt aktiv og voksede sig med tiden bem&aelig;rkelsesv&aelig;rdig stor, men oplevede ogs&aring; betydelige tab og blev optrevlet af en meget effektiv lokal Gestapo-afdeling, som i &oslash;vrigt fik god hj&aelig;lp af den lokale storstikker Grethe Bartram. Gestapos hovedkvarter p&aring; Aarhus Universitet blev dog siden &oslash;delagt ved et spektakul&aelig;rt luftangreb udf&oslash;rt af Royal Air Force.
Aarhusianerne blev ogs&aring; ramt af Peter-gruppens terroraktioner, der blandt andet bombespr&aelig;ngte en af byens forretningsgader og &oslash;delagde alle byens sporvogne.
I programmet medvirker historiker og museumsinspekt&oslash;r ved Bes&aelig;ttelsesmuseet i Aarhus S&oslash;ren Tange Rasmussen, som er forfatter til bogen.

Aarhus under Besættelsen

Sang og musik var storpolitik under tyskernes besættelse af Danmark. Særligt revyerne blev allerede censureret, før tyske soldater stod i landet, og forfatterne skulle sno sig for at udtrykke modstand i de tekster, der alligevel slap gennem censurens nåleøje.

Særligt swingmusikken var populær hos ungdommen, der signalerede modstand mod besættelsesmagten. Til de danske nazisters vrede. De var mere til svulstig nationalistisk musik og militære marcher.

Dansk nationalromantik fik en opblomstring med alsangs-stævner over hele landet og skuespillet ”Elverhøj” på Det Kongelige Teater blev spillet for fulde huse.

Tyskerne sværmede for deres egen romantiske klassisk musik, mens de forsøgte at holde jøder ude af musiklivet. De blev forment adgang til Statsradiofonien sammen med de kunstnere, der havnede på en ”forbudsliste”.

Imens gjorde spærretid og andre benspænd det sværere for musikere, sangere og deres publikum at holde koncerter.

I den sidste tid inden befrielsen sprængte de nazistiske terrorgrupper koncertsale og dansesteder i luften, mens populære kunstnere risikerede at blive mål for de såkaldte ”clearingdrab”, som hævn for Modstandsbevægelsens aktioner.

I programmet medvirker musikkenderen Henrik Engelbrecht, der er forfatter til bogen ”Den mørklagte musik – dansk musikliv under besættelsen”.

Sang og musik var storpolitik under tyskernes bes&aelig;ttelse af Danmark. S&aelig;rligt revyerne blev allerede censureret, f&oslash;r tyske soldater stod i landet, og forfatterne skulle sno sig for at udtrykke modstand i de tekster, der alligevel slap gennem censurens n&aring;le&oslash;je.
S&aelig;rligt swingmusikken var popul&aelig;r hos ungdommen, der signalerede modstand mod bes&aelig;ttelsesmagten. Til de danske nazisters vrede. De var mere til svulstig nationalistisk musik og milit&aelig;re marcher.
Dansk nationalromantik fik en opblomstring med alsangs-st&aelig;vner over hele landet og skuespillet &rdquo;Elverh&oslash;j&rdquo; p&aring; Det Kongelige Teater blev spillet for fulde huse.
Tyskerne sv&aelig;rmede for deres egen romantiske klassisk musik, mens de fors&oslash;gte at holde j&oslash;der ude af musiklivet. De blev forment adgang til Statsradiofonien sammen med de kunstnere, der havnede p&aring; en &rdquo;forbudsliste&rdquo;.
Imens gjorde sp&aelig;rretid og andre bensp&aelig;nd det sv&aelig;rere for musikere, sangere og deres publikum at holde koncerter.
I den sidste tid inden befrielsen spr&aelig;ngte de nazistiske terrorgrupper koncertsale og dansesteder i luften, mens popul&aelig;re kunstnere risikerede at blive m&aring;l for de s&aring;kaldte &rdquo;clearingdrab&rdquo;, som h&aelig;vn for Modstandsbev&aelig;gelsens aktioner.
I programmet medvirker musikkenderen Henrik Engelbrecht, der er forfatter til bogen &rdquo;Den m&oslash;rklagte musik &ndash; dansk musikliv under bes&aelig;ttelsen&rdquo;.

Mørklagt musik under Besættelsen

2. maj 1945 faldt Det Tredje Riges rigshovedstad Berlin til Den Røde Hærs styrker. Det var en katastrofe for byens civilbefolkning og dets mange flygtninge, der måtte gennemleve ufattelige lidelser med bombninger og kampe i gaderne og siden de sovjetiske soldaters plyndringer og voldtægter.  

Midt i dette kaos fulgte en lille gruppe danskere, deres professionelle kald og blev frivilligt tilbage i byen trods stor personlig risiko. Det var diplomaterne, der forsøgte at hjælpe deres fængslede eller nødlidende landsmænd med bistand og mad og som satte sig for at møde Sovjetmagten i Berlin som repræsentanter for et selvstændigt Danmark.

Dertil kom også et par journalister, der var drevet af ansvaret og muligheden for at være blandt de kun få øjenvidner, der kunne rapportere hjem og til resten af verden fra Hitler-styrets undergang.

I anden del af sin beretning om Berlins undergang, der har titlen ”Russerne kommer”, fortæller forfatteren og journalisten Tom Buk-Swienty den dramatiske historie med udgangspunkt i danskernes breve, artikler og bøger.

Tom Buk-Swienty medvirker i podcasten.

2. maj 1945 faldt Det Tredje Riges rigshovedstad Berlin til Den R&oslash;de H&aelig;rs styrker. Det var en katastrofe for byens civilbefolkning og dets mange flygtninge, der m&aring;tte gennemleve ufattelige lidelser med bombninger og kampe i gaderne og siden de sovjetiske soldaters plyndringer og voldt&aelig;gter.&nbsp;&nbsp;
Midt i dette kaos fulgte en lille gruppe danskere, deres professionelle kald og blev frivilligt tilbage i byen trods stor personlig risiko. Det var diplomaterne, der fors&oslash;gte at hj&aelig;lpe deres f&aelig;ngslede eller n&oslash;dlidende landsm&aelig;nd med bistand og mad og som satte sig for at m&oslash;de Sovjetmagten i Berlin som repr&aelig;sentanter for et selvst&aelig;ndigt Danmark.
Dertil kom ogs&aring; et par journalister, der var drevet af ansvaret og muligheden for at v&aelig;re blandt de kun f&aring; &oslash;jenvidner, der kunne rapportere hjem og til resten af verden fra Hitler-styrets undergang.
I anden del af sin beretning om Berlins undergang, der har titlen &rdquo;Russerne kommer&rdquo;, fort&aelig;ller forfatteren og journalisten Tom Buk-Swienty den dramatiske historie med udgangspunkt i danskernes breve, artikler og b&oslash;ger.
Tom Buk-Swienty medvirker i podcasten.

Danskere oplevede Berlins fald

Gik det egentligt retfærdigt til, efter at politikerne og modstandsbevægelsen efter Besættelsen med et nyt straffelovstillæg iværksatte et retligt opgør med forrædere, tyskernes håndlangere, de økonomiske kollaboratører ”værnemagere” samt de tyske krigsforbrydere?

Ikke helt, hvis man spørger professor i retshistorie emeritus, Ditlev Tamm, som for 40 år siden undersøgte emnet i en opsigtsvækkende doktordisputats med titlen ”Retsopgøret efter Besættelsen”.  I 2025 udkom professorens nye bog om emnet ”Opgør og retfærdighed”, hvor han skærper sine synspunkter og uddeler kritik til de ansvarlige.

Tamm medvirker i udsendelsen, og han er især kritisk overfor dommerstanden og ”systemet”, som han mener både greb opgaven forkert an og heller ikke evnede at løse den tilfredsstillende. Det førte til for mange forkerte domme, hvor nogle blev dømt for hårdt, mens andre slap for billigt.

 

Gik det egentligt retf&aelig;rdigt til, efter at politikerne og modstandsbev&aelig;gelsen efter Bes&aelig;ttelsen med et nyt straffelovstill&aelig;g iv&aelig;rksatte et retligt opg&oslash;r med forr&aelig;dere, tyskernes h&aring;ndlangere, de &oslash;konomiske kollaborat&oslash;rer &rdquo;v&aelig;rnemagere&rdquo; samt de tyske krigsforbrydere?
Ikke helt, hvis man sp&oslash;rger professor i retshistorie emeritus, Ditlev Tamm, som for 40 &aring;r siden unders&oslash;gte emnet i en opsigtsv&aelig;kkende doktordisputats med titlen &rdquo;Retsopg&oslash;ret efter Bes&aelig;ttelsen&rdquo;. &nbsp;I 2025 udkom professorens nye bog om emnet &rdquo;Opg&oslash;r og retf&aelig;rdighed&rdquo;, hvor han sk&aelig;rper sine synspunkter og uddeler kritik til de ansvarlige.
Tamm medvirker i udsendelsen, og han er is&aelig;r kritisk overfor dommerstanden og &rdquo;systemet&rdquo;, som han mener b&aring;de greb opgaven forkert an og heller ikke evnede at l&oslash;se den tilfredsstillende. Det f&oslash;rte til for mange forkerte domme, hvor nogle blev d&oslash;mt for h&aring;rdt, mens andre slap for billigt.
&nbsp;

Det retlige opgør efter Besættelsen

”Der var krig den morgen”, siger historiker og rigarkivar Hans Schultz Hansen i denne udgave af Hitlers Æselører. Vi taler om hans bog ”Firetimerskrigen – den 9. april i Sønderjylland.

11 danske soldater og ca. en håndfuld tyskere faldt denne morgen i kampene, der blev indledt ved firetiden med træfninger langs forsvarslinjerne lige nord for grænsen og endte med kampene i Haderslev omkring kl. otte. Tre grænsegendarmer blev også dræbt sammen med fire civile, mens 60 blev sårede.

I podcasten taler vi om, hvordan de danske tropper slog hårdt fra sig mod en langt overlegen fjende, hvorfor den danske militære ledelses plan aldrig holdt, og vi ser også på, hvordan dele af det tyske mindretal i Sønderjylland optrådte denne morgen til stor forargelse for det danske flertal.

&rdquo;Der var krig den morgen&rdquo;, siger historiker og rigarkivar Hans Schultz Hansen i denne udgave af Hitlers &AElig;sel&oslash;rer. Vi taler om hans bog &rdquo;Firetimerskrigen &ndash; den 9. april i S&oslash;nderjylland.
11 danske soldater og ca. en h&aring;ndfuld tyskere faldt denne morgen i kampene, der blev indledt ved firetiden med tr&aelig;fninger langs forsvarslinjerne lige nord for gr&aelig;nsen og endte med kampene i Haderslev omkring kl. otte. Tre gr&aelig;nsegendarmer blev ogs&aring; dr&aelig;bt sammen med fire civile, mens 60 blev s&aring;rede.
I podcasten taler vi om, hvordan de danske tropper slog h&aring;rdt fra sig mod en langt overlegen fjende, hvorfor den danske milit&aelig;re ledelses plan aldrig holdt, og vi ser ogs&aring; p&aring;, hvordan dele af det tyske mindretal i S&oslash;nderjylland optr&aring;dte denne morgen til stor forargelse for det danske flertal.

Krigen i Sønderjylland 9. april 1940

Nazisterne havde ved magtovertagelsen i Tyskland i 1933 afskaffet fri meningsudveksling og de frie og uafhængige medier. Alligevel var de fortsat interesserede i at kende til, hvad befolkningen egentlig mente om Hitler selv, og hvilke forhåbninger, de mon havde til krigens gang.

Derfor udarbejdede sikkerhedsorganisationen SD under SS i krigsårene aktuelle hemmelige rapporter, der kondenserede folkeopinionen ud fra, hvad 30.000 informanter overhørte i sporvogne, på gadehjørner og i personlige samtaler.

En af modtagerne var rigspropagandaminister Joseph Goebbels, der aktivt benyttede rapporterne til at finjustere propagandaen, så den ikke fremstod fuldstændig utroværdig overfor befolkningen og var i nogenlunde samklang med folkets mening. For den var nazisterne nemlig ikke helt ligeglade med.

I programmet medvirker forfatter Peter Harmsen, der i bogen ”Det Tredje Riges øjne og øren” beskriver rapporternes særdeles interessante og i blandt overraskende indhold.

Nazisterne havde ved magtovertagelsen i Tyskland i 1933 afskaffet fri meningsudveksling og de frie og uafh&aelig;ngige medier. Alligevel var de fortsat interesserede i at kende til, hvad befolkningen egentlig mente om Hitler selv, og hvilke forh&aring;bninger, de mon havde til krigens gang.
Derfor udarbejdede sikkerhedsorganisationen SD under SS i krigs&aring;rene aktuelle hemmelige rapporter, der kondenserede folkeopinionen ud fra, hvad 30.000 informanter overh&oslash;rte i sporvogne, p&aring; gadehj&oslash;rner og i personlige samtaler.
En af modtagerne var rigspropagandaminister Joseph Goebbels, der aktivt benyttede rapporterne til at finjustere propagandaen, s&aring; den ikke fremstod fuldst&aelig;ndig utrov&aelig;rdig overfor befolkningen og var i nogenlunde samklang med folkets mening. For den var nazisterne nemlig ikke helt ligeglade med.
I programmet medvirker forfatter Peter Harmsen, der i bogen &rdquo;Det Tredje Riges &oslash;jne og &oslash;ren&rdquo; beskriver rapporternes s&aelig;rdeles interessante og i blandt overraskende indhold.

Hvad mente tyskerne under krigen?

Fra 1938 og frem meldte omkring 6000 danskere sig frivilligt til Waffen-SS, hvoraf en tredjedel omkom. De fleste af disse kom til at gøre tjeneste i Frikorps Danmark, der blev oprettet i 1942.  De danske frivillige kom både før, men også siden til SS-enhederne division Nordland, Totenkopf og Wiking, der blev indsat på Østfronten, hvor de blev involveret i en hidtil uset brutal udryddelseskrig.

Tjenesten i SS indebar også, at de frivillige stod til rådighed for medvirken til partisanbekæmpelse på Balkan, nazistiske drabskommandoer og vagttjeneste i koncentrationslejre.

Flertallet af de frivillige havde baggrund i det danske nazistiske parti, DNSAP, som aktivt støttede de danske soldater på østfronten.

1500 tysksindede danskere i Sønderjylland meldte sig også frivilligt til krigstjeneste, men de kom hovedsageligt til at gøre tjeneste i den tyske værnemagts enheder.

I en ny bog ”Nazismens Danske Soldater” fortæller de tre historikere Claus Bundgaard Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth med nye kilder og ny igen forskning igen historien om de danske SS-frivillige. En bog, der bygger på deres tidligere roste værk ”Under Hagekors og Dannebrog” fra 1998.

I udsendelsen medvirker Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth.

Fra 1938 og frem meldte omkring 6000 danskere sig frivilligt til Waffen-SS, hvoraf en tredjedel omkom. De fleste af disse kom til at g&oslash;re tjeneste i Frikorps Danmark, der blev oprettet i 1942.&nbsp;&nbsp;De danske frivillige kom b&aring;de f&oslash;r, men ogs&aring; siden til SS-enhederne division Nordland, Totenkopf og Wiking, der blev indsat p&aring; &Oslash;stfronten, hvor de blev involveret i en hidtil uset brutal udryddelseskrig.
Tjenesten i SS indebar ogs&aring;, at de frivillige stod til r&aring;dighed for medvirken til partisanbek&aelig;mpelse p&aring; Balkan, nazistiske drabskommandoer og vagttjeneste i koncentrationslejre.
Flertallet af de frivillige havde baggrund i det danske nazistiske parti, DNSAP, som aktivt st&oslash;ttede de danske soldater p&aring; &oslash;stfronten.
1500 tysksindede danskere i S&oslash;nderjylland meldte sig ogs&aring; frivilligt til krigstjeneste, men de kom hovedsageligt til at g&oslash;re tjeneste i den tyske v&aelig;rnemagts enheder.
I en ny bog &rdquo;Nazismens Danske Soldater&rdquo; fort&aelig;ller de tre historikere Claus Bundgaard Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth med nye kilder og ny igen forskning igen historien om de danske SS-frivillige. En bog, der bygger p&aring; deres tidligere roste v&aelig;rk &rdquo;Under Hagekors og Dannebrog&rdquo; fra 1998.
I udsendelsen medvirker Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth.

Danskerne i Waffen-SS

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua  givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt  fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie 

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua  givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt  fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie

Hitlers Æselører

Det er snart 75 år siden at Danmark blev befriet den 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende.

Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød.

Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Radio24syv har siden 2015 også givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder  med programrækken “Hitlers Æselører” beværtet af Jarl Cordua – der også er medvært på debatprogrammet “Cordua & Steno”.

I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog  om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt om det er besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie.

Hitlers Æselører

Social links:

Follow the podcast:

152 clip(s)