1. og 30. september 1941 myrdede SS-Einsatsgruppe C, tysk politi og ukrainske hjælpere 33.771 sovjetiske jøder – mænd, kvinder og børn – med koldt blod. De blev alle skudt og efterladt i en slugt, der lå i udkanten af det nordvestlige Kyiv. Eftertiden husker ugerningen som Babij Jar-massakren, der blot var én blandt utallige forbrydelser som nazistiske massemordere fra flere forskellige korps under SS foretog i kølvandet på overfaldet af Sovjetunionen den 22. juli 1941.

I begyndelsen udførte nazisterne Holocaust, dvs. folkemordet på Europas jøder, ved at skyde mennesker og begrave dem i massegrave, men med tiden udtænkte man og byggede dødslejrene med gaskamrene. Og denne uhyggelige udvikling skete netop på baggrund af nazisternes blodige første erfaringer med massenedskydninger af halvanden million jøder – i alle aldre - i Polen, Hviderusland og Ukraine.

Gerningsmændene blev rekrutteret af den øverste leder af SS Heinrich Himmler og bestod af hårdkogte forbrydere, lejrpersonale fra koncentrationslejrene, men også af almindelige politifolk fra ordenspolitiet.

I programmet medvirker historiker og journalist Simon Schultz van Engeland, der er aktuel med bogen ”Hitlers Dødsgrupper – Holocaust før gaskamrene”.

1. og 30. september 1941 myrdede SS-Einsatsgruppe C, tysk politi og ukrainske hjælpere 33.771 sovjetiske jøder – mænd, kvinder og børn – med koldt blod. De blev alle skudt og efterladt i en slugt, der lå i udkanten af det nordvestlige Kyiv. Eftertiden husker ugerningen som Babij Jar-massakren, der blot var én blandt utallige forbrydelser som nazistiske massemordere fra flere forskellige korps under SS foretog i kølvandet på overfaldet af Sovjetunionen den 22. juli 1941.
I begyndelsen udførte nazisterne Holocaust, dvs. folkemordet på Europas jøder, ved at skyde mennesker og begrave dem i massegrave, men med tiden udtænkte man og byggede dødslejrene med gaskamrene. Og denne uhyggelige udvikling skete netop på baggrund af nazisternes blodige første erfaringer med massenedskydninger af halvanden million jøder – i alle aldre - i Polen, Hviderusland og Ukraine.
Gerningsmændene blev rekrutteret af den øverste leder af SS Heinrich Himmler og bestod af hårdkogte forbrydere, lejrpersonale fra koncentrationslejrene, men også af almindelige politifolk fra ordenspolitiet.
I programmet medvirker historiker og journalist Simon Schultz van Engeland, der er aktuel med bogen ”Hitlers Dødsgrupper – Holocaust før gaskamrene”.

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua  givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt  fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie 

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua  givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt  fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie

Hitlers Æselører

Det er snart 75 år siden at Danmark blev befriet den 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende.

Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød.

Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Radio24syv har siden 2015 også givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder  med programrækken “Hitlers Æselører” beværtet af Jarl Cordua – der også er medvært på debatprogrammet “Cordua & Steno”.

I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog  om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt om det er besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie.

Holocaust før gaskamrene

Efter det franske nederlag til Nazityskland i juni 1940 indgik en ny regering under ledelse af den 84-årige marskal og krigshelt fra1. verdenskrig, Philippe Pétain, en våbenstilstandsaftale med den tyske besættelsesmagt.

Aftalen gav den formelt set neutrale franske regering lov til at administrere den østlige del af landet i samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Styrets hovedsæde lå i kurbyen Vichy, hvorfor eftertiden siden har benævnt Pétains regering som ”Vichy-styret”.

Vichy-styret gik under, da de allierede i løbet af sommeren og efteråret 1944 generobrede store dele af Frankrig, og tyskerne flyttede Pétain med til Tyskland, der dog selv søgte tilbage via Schweiz i april 1945.

 I sommeren 1945 begyndte så en retssag mod Pétain, der også fik betydelig international opmærksomhed. Retten forløb i tre uger. En jury skulle afgøre, om Pétain var en forræder, der i al for høj grad havde samarbejdet med tyskerne eller om han fortsat var fædrelandets helt og skjold, der blot havde forsøgt at mildne konsekvenserne for franskmændene under besættelsen.

Sagen endte med, at Pétain blev idømt dødsstraf, der dog blev ændret til livsvarigt fængsel. Alligevel er Frankrig aldrig blevet færdig med at diskutere hverken retssagen eller Pétains skyld. Diskussionerne fortsatte i årtierne efter krigen og helt op til vores tid.

I programmet medvirker lektor og ph. D. i fransk ved Københavns Universitet, Jørn Boisen og vi taler om sagen mod Pétain og Vichy-styret med udgangspunkt i den britiske historieprofessor Julian Jacksons bog: ”France on Trial: The case of marshall Pétain” på dansk: Frankrig på anklagebænken: Marskal Pétain-sagen.

Efter det franske nederlag til Nazityskland i juni 1940 indgik en ny regering under ledelse af den 84-årige marskal og krigshelt fra1. verdenskrig, Philippe Pétain, en våbenstilstandsaftale med den tyske besættelsesmagt.
Aftalen gav den formelt set neutrale franske regering lov til at administrere den østlige del af landet i samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Styrets hovedsæde lå i kurbyen Vichy, hvorfor eftertiden siden har benævnt Pétains regering som ”Vichy-styret”.
Vichy-styret gik under, da de allierede i løbet af sommeren og efteråret 1944 generobrede store dele af Frankrig, og tyskerne flyttede Pétain med til Tyskland, der dog selv søgte tilbage via Schweiz i april 1945.
 I sommeren 1945 begyndte så en retssag mod Pétain, der også fik betydelig international opmærksomhed. Retten forløb i tre uger. En jury skulle afgøre, om Pétain var en forræder, der i al for høj grad havde samarbejdet med tyskerne eller om han fortsat var fædrelandets helt og skjold, der blot havde forsøgt at mildne konsekvenserne for franskmændene under besættelsen.
Sagen endte med, at Pétain blev idømt dødsstraf, der dog blev ændret til livsvarigt fængsel. Alligevel er Frankrig aldrig blevet færdig med at diskutere hverken retssagen eller Pétains skyld. Diskussionerne fortsatte i årtierne efter krigen og helt op til vores tid.
I programmet medvirker lektor og ph. D. i fransk ved Københavns Universitet, Jørn Boisen og vi taler om sagen mod Pétain og Vichy-styret med udgangspunkt i den britiske historieprofessor Julian Jacksons bog: ”France on Trial: The case of marshall Pétain” på dansk: Frankrig på anklagebænken: Marskal Pétain-sagen.

Frankrig på anklagebænken 1945

Under den sovjetiske sommeroffensiv Operation Bagration i juni 1944 led Tysklands sit største militære nederlag nogensinde. Tilsvarende vandt Sovjetunionen sin største sejr. Offensiven fulgte lige i hælene på de Vestallieredes invasion i Normandiet efter D-dagen den 6. juni, som dermed skulle sætte Hitler under maksimalt pres på flere fronter.

Officielt begyndte Operation Bagration den 22. juni og kun 12 dage senere stod det klart, at den tyske værnemagt havde mistet en armégruppe, tre arméer og 21 ud af 35 divisioner svarende til 300.000 soldater. Samtidig havde Den Røde Hær flyttet fronten 350 km mod vest og undervejs generobret store byer som både Minsk og Vilnius. Da slaget endte den 17. august, var de sovjetiske styrker nået helt til Østersøen.

Operation Bagration blev Sovjetunionens største sejr under Anden Verdenskrig, men alligevel er det en bedrift, der slet ikke får samme opmærksomhed som andre af verdenskrigens militære slag og operationer. Hvordan kan det være?
Hvorfor gik det som det gik, og hvilken betydning fik slagets udfald for resten af krigen?

I denne udgave af Hitlers Æselører medvirker historiker og rigsarkivar Steen Andersen, og vi svarer på spørgsmålene og taler om Operation Bagration med udgangspunkt i den amerikanske historiker og ekspert i den tyske værnemagts historie Robert M. Citinos bog: ”The Wehrmachts last stand” med undertitlen ”The German Campaigns 1944-45. Bogen er udkommet på University Press of Kansas i 2017.

Under den sovjetiske sommeroffensiv Operation Bagration i juni 1944 led Tysklands sit største militære nederlag nogensinde. Tilsvarende vandt Sovjetunionen sin største sejr. Offensiven fulgte lige i hælene på de Vestallieredes invasion i Normandiet efter D-dagen den 6. juni, som dermed skulle sætte Hitler under maksimalt pres på flere fronter. Officielt begyndte Operation Bagration den 22. juni og kun 12 dage senere stod det klart, at den tyske værnemagt havde mistet en armégruppe, tre arméer og 21 ud af 35 divisioner svarende til 300.000 soldater. Samtidig havde Den Røde Hær flyttet fronten 350 km mod vest og undervejs generobret store byer som både Minsk og Vilnius. Da slaget endte den 17. august, var de sovjetiske styrker nået helt til Østersøen. Operation Bagration blev Sovjetunionens største sejr under Anden Verdenskrig, men alligevel er det en bedrift, der slet ikke får samme opmærksomhed som andre af verdenskrigens militære slag og operationer. Hvordan kan det være? Hvorfor gik det som det gik, og hvilken betydning fik slagets udfald for resten af krigen? I denne udgave af Hitlers Æselører medvirker historiker og rigsarkivar Steen Andersen, og vi svarer på spørgsmålene og taler om Operation Bagration med udgangspunkt i den amerikanske historiker og ekspert i den tyske værnemagts historie Robert M. Citinos bog: ”The Wehrmachts last stand” med undertitlen ”The German Campaigns 1944-45. Bogen er udkommet på University Press of Kansas i 2017.

Operation Bagration 1944

I et tidsrum på kun 12 år myrdede to regimer – Hitlers Nazityskland og Stalins Sovjetunionen - 14 millioner mennesker. Katastrofen overgik alle indbyggere, men især ældre, kvinder og børn var særligt udsatte for forbrydelserne, der fandt sted i et stort geografisk landområde, der lå mellem det daværende Tyske Rige og det vestlige Rusland.

I 2010 udgav den amerikanske professor Timothy Snyder en opsigtsvækkende og rost bog med titlen ”Bloodlands - mellem Stalin og Hitler”, hvor han beskrev disse blodlande, og hvor især jøder, polakker og ukrainere på forskellig vis fik lov at betale en meget høj pris for tyrannernes paranoia eller forskruede og forbryderiske stormagtsidéer.

ifølge Snyder bestod Blodlandene af de baltiske lande, Hviderusland/Belarus, det østlige af nutidens Polen, hele Ukraine, men også grænseområderne i det vestlige Rusland herunder Leningrad.

Først blev millioner af ukrainerne udsultet til døde af Stalin i begyndelsen af 1930’erne. Siden i slutningen af årtiet udrensede det sovjetiske sikkerhedstjeneste NKVD 700.000 etniske polakker i Belarus, Ukraine og det af Sovjet besatte Polen, hvor hovedparten blev skudt. Fra 1941 lod Hitler millioner af sovjetiske krigsfanger sulte ihjel, som led i en stor plan, Generalplan Ost, der skulle udrydde millioner af østeuropæere for at give plads til tyske bosættelser i området og deportere jøderne. Planen gik dog i vasken, da værnemagten blev stoppet af Den Røde Hær. I stedet gik nazisterne i gang med at opføre dødsfabrikker, der kunne tage livet af jøderne.

I udsendelsen medvirker Berlingskes mangeårige historiebog-anmelder, journalist og historiker Bent Blüdnikow.

I et tidsrum på kun 12 år myrdede to regimer – Hitlers Nazityskland og Stalins Sovjetunionen - 14 millioner mennesker. Katastrofen overgik alle indbyggere, men især ældre, kvinder og børn var særligt udsatte for forbrydelserne, der fandt sted i et stort geografisk landområde, der lå mellem det daværende Tyske Rige og det vestlige Rusland.
I 2010 udgav den amerikanske professor Timothy Snyder en opsigtsvækkende og rost bog med titlen ”Bloodlands - mellem Stalin og Hitler”, hvor han beskrev disse blodlande, og hvor især jøder, polakker og ukrainere på forskellig vis fik lov at betale en meget høj pris for tyrannernes paranoia eller forskruede og forbryderiske stormagtsidéer.
ifølge Snyder bestod Blodlandene af de baltiske lande, Hviderusland/Belarus, det østlige af nutidens Polen, hele Ukraine, men også grænseområderne i det vestlige Rusland herunder Leningrad.
Først blev millioner af ukrainerne udsultet til døde af Stalin i begyndelsen af 1930’erne. Siden i slutningen af årtiet udrensede det sovjetiske sikkerhedstjeneste NKVD 700.000 etniske polakker i Belarus, Ukraine og det af Sovjet besatte Polen, hvor hovedparten blev skudt. Fra 1941 lod Hitler millioner af sovjetiske krigsfanger sulte ihjel, som led i en stor plan, Generalplan Ost, der skulle udrydde millioner af østeuropæere for at give plads til tyske bosættelser i området og deportere jøderne. Planen gik dog i vasken, da værnemagten blev stoppet af Den Røde Hær. I stedet gik nazisterne i gang med at opføre dødsfabrikker, der kunne tage livet af jøderne.
I udsendelsen medvirker Berlingskes mangeårige historiebog-anmelder, journalist og historiker Bent Blüdnikow.

Holocaust før gaskamrene

In 1 playlist(s)

Hitlers Æselører

Social links

Follow podcast

Recent clips