Det, Der Tæller: AI-aktierne bløder, og verden over viser boligmarkedet svaghedstegn

 

På aktiemarkedet er investorerne blevet nervøse for, om den massive AI-bølge er tæt på at ramme en mur.

Torsdag fik tech- og chipaktierne tæsk, efter politisk modstand mod udbygningen af AI-datacentre i USA har skabt ny uvished om milliardinvesteringerne i kunstig intelligens.

Modstand mod AI-datacentrene kan blive dyr - ikke bare for investorerne, men også økonomien, som især er blevet løftet af investeringerne.

På samme tid viser boligmarkedet i en stribe af verdens største byer svaghedstegn. Fra Toronto og Vancouver til Sydney og München er boligpriserne det seneste år faldet korrigeret for inflation.

Men er der tale om begyndelsen på en mere væsentlig korrektion – både på aktiemarkedet og boligmarkedet?

Alt det ser vi nærmere på i denne udgave af Det, der tæller, hvor vi har cheføkonom Søren Kristensen fra AL Sydbank med i studiet.

Vært: Daniel Skinbjerg, journalist på Finans

Gæst: Søren Kristensen, cheføkonom i AL Sydbank