I denne episode af Chefgangen kommer panelet vidt omkring.
Joachim Sperling ser på energikoncernen Andel, der via de regulerede netselskaber Cerius og Radius har en stabil indtjening, mens investeringer i Clever fortsat giver underskud. Spørgsmålet er, om det er langsigtet, ansvarlig forvaltning af andelshavernes penge eller ej.
Christian Ørsted er vendt hjem fra Nuuk, hvor han har set, hvordan grønlandske ledere håndterer konstant usikkerhed ved at kombinere handlekraft med omsorg og håb – noget danske ledere kan lære af.
Louise Orbesen spørger, om man bør give hånd eller kram på arbejdet. Hun foretrækker selv håndtrykket, mens andre ser kram som varme og inklusion. Panelet undersøger, om arbejdspladserne krammer for meget eller for lidt.
I studiet:
Christian Ørsted, ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder Joachim Sperling, økonom og strategisk rådgiver Vært: Louise Orbesen, strategi- og ledelsesrådgiver

Lyn-analyse: Danmark har brug for vækstvindere - Gubra vækster med 892 pct.
04:57

Bundlinjen: Bonusfest i pensionsgigant får politikerne til at rasle med sablen
28:37

Det, Der Tæller: Højeste rente i 30 år - derfor betyder Japan så meget på finansmarkederne
10:41