Finans PodcastFinans Podcast

Chefgangen: AI har ikke taget vores jobs. Tværtimod

View descriptionShare
 

Tre spørgsmål er på dagsordenen, når vært Louise Orbesen går på chefgang med psykolog Louise Dinesen og ledelsesrådgiver Christian Ørsted:

  • Syv ud af de ni mest AI-udsatte arbejdsfunktioner har højere beskæftigelse end før ChatGPT. Hvad sker der?
  • Gossip og sladder: Hvornår er det social lim, og hvornår bliver det organisatorisk støj?
  • Vild påstand i medierne – som i vildt forkert: Kvinder i generation X kæmpede ikke ligestillingskampen, men prøvede bare at navigere i landskabet.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at beskæftigelsen er steget i syv af de ni jobfunktioner, der regnes blandt de mest AI-udsatte. Inden for juridisk arbejde er den steget 14 procent siden lanceringen af ChatGPT.

Er frygten for AI overdrevet? Eller har virksomhederne endnu ikke gennemført de forandringer, der skal omsætte teknologien til færre medarbejdere?

Panelet diskuterer også Ane Cortzens påstand om, at kvinderne i generation X aldrig for alvor forsøgte at forandre landskabet. Men var det ikke netop en ligestillingskamp, når kvinder tilkæmpede sig positioner i politik, erhvervsliv og kulturliv – ofte som de første og eneste i magtens rum?

Endelig spørger Louise Dinesen, hvor meget ledere skal blande sig i organisationens uformelle samtaler. Sladder kan skabe fællesskab og mening, men den kan også æde opmærksomhed, svække tilliden og udvikle sig til et reelt ledelsesproblem.

Chefgangen undersøger de fortællinger, der former arbejdspladsen – også når ledelsen ikke selv har valgt dem og måske endnu ikke helt har forstået, hvor stor betydning de faktisk får internt.

Panelet består af:

  • Louise Dinesen, psykolog, forfatter og foredragsholder
  • Christian Ørsted, ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder

Vært: Louise Orbesen, ledelsesrådgiver

Podcastredaktør: Kasper Søegaard

  • Facebook
  • X (Twitter)
  • WhatsApp
  • Email
  • Download

In 2 playlist(s)

Finans Podcast

Podcasts fra FINANS - Danmarks største digitale erhvervsmedie.
Social links
Follow podcast
Recent clips
Browse 1,373 clip(s)