Finans PodcastFinans Podcast
Clean

Bundlinjen #99: Mærsk ramt af corona, korruptionsskandale i FLSmidth og løn-hemmeligheder i Rockwool

View descriptionShare
(00:50) Danmarks største selskab byder på en bunke skuffelser. Her til morgen landede A.P. Møller-Mærsks årsregnskab for 2019 – og ikke overraskende, så må selskabet erkende, at den dødelige coronavirus nu også smitter af på selskabet. Samtidig afslører det nye regnskab fra Mærsk for første gang, hvor meget selskabets topchef Søren Skou og bestyrelsesformanden Jim Hagemann Snabe reelt tjener.

(12:50) Industrivirksomheden FLSmidth er involveret i en spektakulær korruptionssag. I flere år har selskabet hemmeligholdt en svindelsag for millioner – en sag, der tager sin udgangspunkt i Tunesien og handler om overfakturering af en kunde for 2 mio. euro. Det er endt i fængselsstraffe, herunder også til en FLS-ansat. Men hvor stor en skandale er det, FLSmidth har rodet sig ud i, og hvorfor er medarbejderen endnu ikke fyret?

(22:54) Stik imod alle andre større danske selskaber går isoleringsvirksomheden Rockwool enegang og nægter i sit seneste regnskab at oplyse, hvor meget der reelt gik ind på selskabets svenske topchef Jens Birgerssons lønkonto i 2019. Formanden er tavs om beslutningen, mens det i regnskabet lyder, at man vurderer, at ”det ikke vil tilføre yderligere værdi for aktionærer og andre interessenter”. Men vil aktionærerne mon straffe den beslutning?

I studiet: Kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen, virksomhedsredaktør Søren Linding og nyhedsredaktør Maria Kehlet.
  • Facebook
  • Twitter
  • WhatsApp
  • Email
  • Download

In 1 playlist(s)

  1. Finans Podcast

    395 clip(s)

Finans Podcast

Podcasts fra FINANS - Danmarks største digitale erhvervsmedie.
Social links
Follow podcast
Recent clips
Browse 395 clip(s)