Finans PodcastFinans Podcast
Clean

Bundlinjen #93: Ølkongen klæber sig til magten, korthuset vælter for Peter Warnøe og var statslig udflytning uden effekt?

View descriptionShare
 
(00:47) »Ølkongens fede fidus«. Harboes Bryggeris formand Bernd Griese ramte forsiden af Ekstra Bladet i denne uge, der afslørede, at bryggeren fra Skælskør havde solgt private ejendomme til det børsnoterede selskab. Samtidig er selskabet i ledelseskrise efter, at den øverste ledelse i bryggeriet alle forlod deres poster i december – og Bernd Griese indtog igen magten. Hvad er der i gære i Harboes Bryggeri?

(10:00) Korthuset ramler om ørene for Peter Warnøe. Den varme investorstol i det populære DR-program ”Løvens hule” måtte han opgive i september, efter det kom frem, at Peter Warnøe, der er medstifter og ejer af venturefonden Nordic Eye, havde optaget ulovlige aktionærlån for mindst 20 mio. kr. Siden er skandalehistorierne fortsat for Peter Warnøe – men hvem er han egentlig?

(19:40) En ny analyse fra erhvervsorganisationen DI slår nu fast, at der frem til i dag er udflyttet 5.500 arbejdspladser til 33 kommuner rundt om i landet. Men ser man på den offentlige beskæftigelse, er den reelt kun steget med 775 personer i udflytningskommunerne siden 2013. Så har den tidligere regerings store udflytningsbølge overhovedet haft en effekt og skabt balance i landet? Det er jyderne mod københavnerne, og følelserne mod fornuften, lyder det fra panelet.

I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.
  • Facebook
  • X (Twitter)
  • WhatsApp
  • Email
  • Download

In 1 playlist(s)

Finans Podcast

Podcasts fra FINANS - Danmarks største digitale erhvervsmedie.
Social links
Follow podcast
Recent clips
Browse 1,216 clip(s)