Den nyeste fortolkning af klassikeren ‘Wuthering Heights’ kandiderer allerede til at blive årets mest omdiskuterede film.

For mens både anmeldere og dedikerede Brontë-fans trækker filmen gennem mudderet, er der også mange, som overgiver sig til filmens svulstighed - og ikke mindst Jacob Elordi-faktoren.

Den originale roman blev udgivet i 1847 af Emily Brontë, som døde året efter dens udgivelse. Hun efterlod sig ingen interviews, ingen litterære saloner og ingen PR-strategi. På den måde er hun litteraturhistoriens ultimative anti-brand.

Helt omvendt forholder det sig med Emerald Fennell, instruktøren bag den biografaktuelle udgave af ‘Wuthering Heights’. For når Fennell bevæger sig ind i Brontës univers, er det næsten som at se en meget selvsikker gæst gå ind i et hjemsøgt hus og sige: “Jeg har lavet en moodboard.

I denne uge taler vi om både romanen og filmen og diskuterer, hvad der sker, når en mytisk og tavs forfatter møder en instruktør med en tydelig, pompøs signatur. Og så spørger vi, om det overhovedet er nødvendigt at skulle vælge side mellem de to.

PANEL

Cecilie Lind, forfatter. Anbefaling: Se filmen ‘Ordet’ fra 1955.

Bodil Skovgaard Nielsen, kulturskribent på Dagbladet Information. Anbefaling: Lyt til nummeret ‘Reconvexo’ af Maria Bethânia.

Emma Rosenzweig, kunstner og forfatter. Anbefaling: Se filmen ’The Gold Diggers’ fra 1983.

Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Læs ‘Glasessayet’ af Anne Carson og ’Til Havs’ af Dörte Hansen.

REDAKTION

Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen.