I flere generationer havde familien Arnoldi kæmpet sig op og ud af fattigdommen. Nu manglede kun det sidste lille trin, og det skulle Per bestige. Alt i familien var indrettet på, at han skulle være læge. Men det stædige enebarn var ikke bygget til alvor og ambitioner. Slet ikke andres. Han er ude af stand til at lytte, siger han. Men verdensmester i at rejse sig og gå. Og så gik han.
Skrevet og læst op af Nils Thorsen.