Filmen ’The Social Reckoning’ om Meta har haft premiere i denne her uge, og den sætter noget vigtigt på dagsordenen, mener kulturredaktør Lotte Folke. Nemlig hvordan de store tech-platforme forandrer hele vores samfund, hvordan vores børn har det, hvordan vi taler sammen i den fælles offentlighed. Og det er nogle af de bevægelser, der går så stærkt at vi har brug for kulturen til at hjælpe os med at tale om det. Lotte Folke har inviteret filmkritiker Kim Skotte i studiet sammen med journalist, Emilie Maarbjerg Mørk, der har dækket Meta de seneste mange måneder. Hvad fortæller filmen om den verden de store tech-selskabers indtog har efterladt? Vi klæder dig på til ugens store kultursamtale.

I dette afsnit nævner vi selvmord. Husk at hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, skal du tale med nogen om det. Du kan ringe anonymt til Livslinien alle dage fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Er du akut selvmordstruet, skal du ringe 112.

Filmen &rsquo;The Social Reckoning&rsquo; om Meta har haft premiere i denne her uge, og den s&aelig;tter noget vigtigt p&aring; dagsordenen, mener kulturredakt&oslash;r Lotte Folke. Nemlig hvordan de store tech-platforme forandrer hele vores samfund, hvordan vores b&oslash;rn har det, hvordan vi taler sammen i den f&aelig;lles offentlighed. Og det er nogle af de bev&aelig;gelser, der g&aring;r s&aring; st&aelig;rkt at vi har brug for kulturen til at hj&aelig;lpe os med at tale om det. Lotte Folke har inviteret filmkritiker Kim Skotte i studiet sammen med journalist, Emilie Maarbjerg M&oslash;rk, der har d&aelig;kket Meta de seneste mange m&aring;neder. Hvad fort&aelig;ller filmen om den verden de store tech-selskabers indtog har efterladt? Vi kl&aelig;der dig p&aring; til ugens store kultursamtale.
I dette afsnit n&aelig;vner vi selvmord. Husk at hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, skal du tale med nogen om det. Du kan ringe anonymt til Livslinien alle dage fra klokken 11 til 05 p&aring; telefon 70 201 201. Er du akut selvmordstruet, skal du ringe 112.

Klædt på til kultur: 'The Social Reckoning' er en film til tech-pessimismens tid

Det er ikke folkedomstolen, der bestemmer, hvem der er ude, og hvem der er inde. Det er snarere industrien, der kalkulerer: Hvem har vi råd til at miste, og hvem skal vi sørge for kommer tilbage? Lotte Folke og Eva Eistrup diskuterer kulturens evige kærlighed til 'mandlige genier', hvorfor nogles grænseløshed faktisk gør dem svære at cancellere – og om cancelkultur overhovedet findes?

Det er ikke folkedomstolen, der bestemmer, hvem der er ude, og hvem der er inde. Det er snarere industrien, der kalkulerer: Hvem har vi r&aring;d til at miste, og hvem skal vi s&oslash;rge for kommer tilbage? Lotte Folke og Eva Eistrup diskuterer kulturens evige k&aelig;rlighed til 'mandlige genier', hvorfor nogles gr&aelig;nsel&oslash;shed faktisk g&oslash;r dem sv&aelig;re at cancellere &ndash; og om cancelkultur overhovedet findes?

Den geniale mand kan ikke fjernes: Fra cancel til comeback (3) PREMIUM

Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det?
I dette afsnit laver Eva Eistrup og Lotte Folke en typologi over, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?

Dette er andet afsnit i Lotte Folke og Eva Eistrups serie 'Fra cancel til comeback', hvis du vil høre hele serien (og alt det andet de laver) så download Politikens podcast app Politiken Lyd. 

Der er mange gr&aelig;nseoverskridende m&aring;der at blive s&aring;kaldt cancelleret p&aring;. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige s&aring; mange m&aring;der at f&aring; et comeback p&aring;. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I dette afsnit laver Eva Eistrup og Lotte Folke en typologi over, hvordan man g&oslash;r comeback. De kigger n&aelig;rmere p&aring; Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalb&aelig;k og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hj&aelig;lp skal man have?
Dette er andet afsnit i Lotte Folke og Eva Eistrups serie 'Fra cancel til comeback', hvis du vil h&oslash;re hele serien (og alt det andet de laver) s&aring; download Politikens podcast app Politiken Lyd.&nbsp;

Fra cancel til comeback (2): Der er mange veje tilbage (PREMIUM)

Er 2026 året, hvor alle de cancellerede får comebacks? Ja, siger Lotte Folke og Eva Eistrup, der i denne miniserie undersøger, hvorfor tiden er inde til, at dem, der blev bortdømt, nu er inde i varmen igen.

I første afsnit kigger vi nærmere på Michael Jackson, der nok er død, men ikke desto mindre større end nogensinde, med en rekordsælgende film i biograferne, moonwalkende børn i de danske gader og skyhøje streamingtal på musiktjenesterne. Hvad kan Michael Jackson fortælle os om den industri, der nok er hurtig til at smide folk på møddingen, men også har magten og kræfterne til at hive dem ind igen, hvis bare der er nok guld i dem? 

Dette er første afsnit ud af tre. Hvis du vil høre alle afsnit i serien og alt det andet Lotte Folke og Eva Eistrup laver, så download app'en Politiken Lyd og log ind. 

Shownotes:

Dokumentaren 'Leaving neverland', som kan ses på DR:https://www.dr.dk/drtv/serie/leaving-neverland_512532
Filmen 'Michael', som kan lejes på streaming. 
Claire Dederer: 'Monster - What Do We Do With Great Art By Bad People', sceptre 2024.
Katrine Ydes artikel om 'Problemet Michael' i Weekendavisen:https://www.weekendavisen.dk/kultur/problemet-med-michael
Lasse Winthers artikel 'Her har i mig tilbage' om comebacks i 2026 i Weekendavisen. https://www.weekendavisen.dk/kultur/her-har-i-mig-tilbage

Er 2026 &aring;ret, hvor alle de cancellerede f&aring;r comebacks? Ja, siger Lotte Folke og Eva Eistrup, der i denne miniserie unders&oslash;ger, hvorfor tiden er inde til, at dem, der blev bortd&oslash;mt, nu er inde i varmen igen.
I f&oslash;rste afsnit kigger vi n&aelig;rmere p&aring; Michael Jackson, der nok er d&oslash;d, men ikke desto mindre st&oslash;rre end nogensinde, med en rekords&aelig;lgende film i biograferne, moonwalkende b&oslash;rn i de danske gader og skyh&oslash;je streamingtal p&aring; musiktjenesterne. Hvad kan Michael Jackson fort&aelig;lle os om den industri, der nok er hurtig til at smide folk p&aring; m&oslash;ddingen, men ogs&aring; har magten og kr&aelig;fterne til at hive dem ind igen, hvis bare der er nok guld i dem?&nbsp;
Dette er f&oslash;rste afsnit ud af tre. Hvis du vil h&oslash;re alle afsnit i serien og alt det andet Lotte Folke og Eva Eistrup laver, s&aring; download app'en Politiken Lyd og log ind.&nbsp;
Shownotes:
Dokumentaren 'Leaving neverland', som kan ses p&aring; DR:<a href="https://www.dr.dk/drtv/serie/leaving-neverland_512532" data-auth="NotApplicable" data-linkindex="0">https://www.dr.dk/drtv/serie/leaving-neverland_512532</a> Filmen 'Michael', som kan lejes p&aring; streaming.&nbsp; Claire Dederer: 'Monster - What Do We Do With Great Art By Bad People', sceptre 2024. Katrine Ydes artikel om 'Problemet Michael' i Weekendavisen:<a href="https://www.weekendavisen.dk/kultur/problemet-med-michael" data-auth="NotApplicable" data-linkindex="1">https://www.weekendavisen.dk/kultur/problemet-med-michael</a> Lasse Winthers artikel 'Her har i mig tilbage'&nbsp;om comebacks i 2026 i Weekendavisen.&nbsp;<a href="https://www.weekendavisen.dk/kultur/her-har-i-mig-tilbage" data-auth="NotApplicable" data-linkindex="2">https://www.weekendavisen.dk/kultur/her-har-i-mig-tilbage</a>

 Fra cancel til comeback (1): Nu moonwalker børnene igen

Ida Auken forklarede forleden, at hun ser sig selv som folkekirkens tjener. Auken har ellers været meget stille, lige siden hendes fejrende fistpump på bagsædet af ministerbilen skabte virak både internt i Socialdemokratiet og i den offentlige debat. I ugens udgave af 'Den levende' undersøger vi den kamp, der har foregået både i spalter og på sociale medier over sommeren, og vi undersøger, hvad det kan fortælle os om, hvilken magt religionen har vores samfund. 

Gæst: Mikael Rothstein

 

Vil du høre det fulde afsnit? 

Download Politiken Lyd og log ind med dit abonnement. Få én måned til 1 kr. eller tre måneder til 99 kr. 

https://politiken.dk/shop/lyd/

Ida Auken forklarede forleden, at hun ser sig selv som folkekirkens tjener. Auken har ellers v&aelig;ret meget stille, lige siden hendes fejrende fistpump p&aring; bags&aelig;det af ministerbilen skabte virak b&aring;de internt i Socialdemokratiet og i den offentlige debat. I ugens udgave af 'Den levende' unders&oslash;ger vi den kamp, der har foreg&aring;et b&aring;de i spalter og p&aring; sociale medier over sommeren, og vi unders&oslash;ger, hvad det kan fort&aelig;lle os om, hvilken magt religionen har vores samfund.&nbsp;
G&aelig;st: Mikael Rothstein
&nbsp;
Vil du h&oslash;re det fulde afsnit?&nbsp;
Download Politiken Lyd og log ind med dit abonnement. F&aring; &eacute;n m&aring;ned til 1 kr. eller tre m&aring;neder til 99 kr.&nbsp;
https://politiken.dk/shop/lyd/

Hvorfor er alle blevet kristne? Og hvad skal vi egentlig bruge religion til?(PREMIUM)

Verdens største popstjerner indsamler ufattelige summer i verdens største mediebegivenhed, da den humanitære tidsalder indvarsles med We Are The World og Live Aid i 1985. 

Dette afsnit af Den levende spørger, om denne tidsalder nærmer sig sin afslutning - og hvad der skal komme efter. For mens den humanitære aktivisme fejrer triumf efter triumf i årtierne efter Live Aid, vokser kritikken. Hvor er stemmerne fra dem, det handler om? Kan nødhjælp undgå at blive brugt som våben? Og hvordan kan popstjernerne Bob Geldof og Bono i 2005 stå arm i arm med George W. Bush og Tony Blair og fejre penge til aids-medicin og eftergivet afrikansk gæld, når de to samtidig fører krig mod irakiske civile?

Eva Eistrup fortæller også om et andet spørgsmål, de humanitære kraftpræstationer udløser. Et, som bliver altafgørende, ikke bare i dansk politik, men med tiden også i resten af Europa og USA. Nemlig det, Tidehvervspræsten Søren Krarup rejser i avisannoncer i 1986: Hvem er din næste? Er ansvaret for vores medmennesker globalt eller er det først og fremmest nationalt? 

Til sidst taler Lotte Folke og Eva Eistrup om det presserende spørgsmål, der melder sig nu, hvor USA under Trump er ved at afmontere hele den humanitære indsats, der har holdt millioner af mennesker i live verden over. Nemlig: Vil vi overhovedet stadig gribe ind, når andre mennesker lider?

Dette er andet afsnit af to. I første afsnit fortalte kulturforsker Devika Sharma om velgørenhedsskammen i den skandinaviske samtidskultur, der er blevet ekstremt bevidst om sine egne privilegier.

Det her er kun en smagsprøve, men vil du have meget mere ‘Den levende' mellem ørerne, så kan du downloade vores nye app, Politiken Lyd. Her kan du lytte til alle afsnit af ‘Den levende' og meget andet. Find den i App Store eller Google Play. Abonnementet kan du købe og læse mere om lige her. 

Verdens st&oslash;rste popstjerner indsamler ufattelige summer i verdens st&oslash;rste mediebegivenhed, da den humanit&aelig;re tidsalder indvarsles med We Are The World og Live Aid i 1985.&nbsp;
Dette afsnit af Den levende sp&oslash;rger, om denne tidsalder n&aelig;rmer sig sin afslutning - og hvad der skal komme efter. For mens den humanit&aelig;re aktivisme fejrer triumf efter triumf i &aring;rtierne efter Live Aid, vokser kritikken. Hvor er stemmerne fra dem, det handler om? Kan n&oslash;dhj&aelig;lp undg&aring; at blive brugt som v&aring;ben? Og hvordan kan popstjernerne Bob Geldof og Bono i 2005 st&aring; arm i arm med George W. Bush og Tony Blair og fejre penge til aids-medicin og eftergivet afrikansk g&aelig;ld, n&aring;r de to samtidig f&oslash;rer krig mod irakiske civile?
Eva Eistrup fort&aelig;ller ogs&aring; om et andet sp&oslash;rgsm&aring;l, de humanit&aelig;re kraftpr&aelig;stationer udl&oslash;ser. Et, som bliver altafg&oslash;rende, ikke bare i dansk politik, men med tiden ogs&aring; i resten af Europa og USA. Nemlig det, Tidehvervspr&aelig;sten S&oslash;ren Krarup rejser i avisannoncer i 1986: Hvem er din n&aelig;ste? Er ansvaret for vores medmennesker globalt eller er det f&oslash;rst og fremmest nationalt?&nbsp;
Til sidst taler Lotte Folke og Eva Eistrup om det presserende sp&oslash;rgsm&aring;l, der melder sig nu, hvor USA under Trump er ved at afmontere hele den humanit&aelig;re indsats, der har holdt millioner af mennesker i live verden over. Nemlig: Vil vi overhovedet stadig gribe ind, n&aring;r andre mennesker lider?
Dette er andet afsnit af to. I f&oslash;rste afsnit fortalte kulturforsker Devika Sharma om velg&oslash;renhedsskammen i den skandinaviske samtidskultur, der er blevet ekstremt bevidst om sine egne privilegier.
Det her er kun en smagspr&oslash;ve, men vil du have meget mere &lsquo;Den levende' mellem &oslash;rerne, s&aring; kan du downloade vores nye app, Politiken Lyd. Her kan du lytte til alle afsnit af &lsquo;Den levende' og meget andet. Find den i App Store eller Google Play. Abonnementet kan du k&oslash;be og l&aelig;se mere om&nbsp;<a href="https://politiken.dk/shop/lyd/?promo_name=teaserspotifyundert%F8jetbruun&amp;promo_id=pod&amp;promo_creative=globaltlink&amp;promo_position=artikel">lige her.&nbsp;</a>

‘Velgørenhedsskam' (2/2): Er den humanitære epoke ved at være forbi? (PREMIUM)

Det er blevet pinligt at donere penge og synge sange for Afrika, og vi er skeptiske over for vores impulser til at hjælpe de svage, selv om vi lever i et samfund bygget på drømmen om lighed. Det fortæller kulturforsker Devika Sharma i denne udgave af 'Den Levende'. I en ny bog undersøger hun den danske velgørenhedsskam, og hvorfor der er et ubehag forbundet med at gøre godt. Måske fordi det peger på vores egne privilegier? Lotte Folke og Eva Eistrup diskuterer og analyserer sammen med Devika Sharma og undersøger flere eksempler som 1980'ernes Afrikasange, 00'ernes velgørenhedssatire, Danmarksindsamlingens pinlige billotterier, skandalekunsten og hyklerlitteraturen.Dette er første afsnit ud af to. I næste afsnit ser vi nærmere på Live Aids skæbne og diskuterer, om det humanitæres epoke i virkeligheden er ved at være slut.

 

Vil du høre det fulde afsnit og alt det andet vi laver? Download Politikens podcast app Politiken Lyd.

Det er blevet pinligt at donere penge og synge sange for Afrika, og vi er skeptiske over for vores impulser til at hj&aelig;lpe de svage, selv om vi lever i et samfund bygget p&aring; dr&oslash;mmen om lighed. Det fort&aelig;ller kulturforsker Devika Sharma i denne udgave af 'Den Levende'. I en ny bog unders&oslash;ger hun den danske velg&oslash;renhedsskam, og hvorfor der er et ubehag forbundet med at g&oslash;re godt. M&aring;ske fordi det peger p&aring; vores egne privilegier?&nbsp;Lotte Folke og Eva Eistrup diskuterer og analyserer sammen med Devika Sharma og unders&oslash;ger flere eksempler som 1980'ernes Afrikasange, 00'ernes velg&oslash;renhedssatire, Danmarksindsamlingens pinlige billotterier, skandalekunsten og hyklerlitteraturen.Dette er f&oslash;rste afsnit ud af to. I n&aelig;ste afsnit ser vi n&aelig;rmere p&aring; Live Aids sk&aelig;bne og diskuterer, om det humanit&aelig;res epoke i virkeligheden er ved at v&aelig;re slut.
&nbsp;
Vil du h&oslash;re det fulde afsnit og alt det andet vi laver? Download Politikens podcast app Politiken Lyd.

'Velgørenhedsskam' (1/2): Er det flovt at ville gøre verden til et bedre sted? (PREMIUM)

Download Politiken Lyd for at høre det fulde afsnit – og alle de andre podcast vi laver til jer. 

H​elt tilbage til civilisationens vugge har mennesket produceret frække statuer og billeder, men hvordan har pornoen udviklet sig fra seksuelle kentaurlignende figurer til erotiske dannelsesromaner til grænseløse mængder let tilgængelig billedporno? Og hvad gør vi med, at pornoen er alle steder på internettet, når vores børn også er der?

Et svar kunne være at købe dem et porno-abonnement, når de fylder femten, lyder det fra sociolog og forsker Sidsel Harder, der er en af gæsterne i denne samtalesalon om porno. For, som hun siger: vi er nødt til at vise porno og tale om det, så vi kan skille porno fra vold. For pornoen kan faktisk også have et frigørende element, mener professor i idéhistorie Mikkel Thorup. Han har læst sig ned i pornografiens historie med interesse for, hvordan vores følelser og tanker og politik om pornografi har en masse at sige om, hvordan vi i skiftende tider har set på selve menneskets natur og (a)moralske væsen.

Vi kommer også omkring kapitalismens indvirkning på udbredelsen og udviklingen af pornografi, på feministiske kritikker af pornografi og på konkrete tiltag som aldersverificering på nettet og seksualoplysning. Og så taler vi om det evigt socialt akavede, snuskede, moralske, analyserende ubehag, der omgiver verdens største genre.

Velkommen til pornosalon i ’Den levende’. Eva Eistrup er vært.

Download Politiken Lyd for at h&oslash;re det fulde afsnit &ndash; og alle de andre podcast vi laver til jer.&nbsp;
H​elt tilbage til civilisationens vugge har mennesket produceret&nbsp;fr&aelig;kke statuer og billeder, men hvordan har pornoen udviklet sig fra seksuelle kentaurlignende figurer til erotiske dannelsesromaner til gr&aelig;nsel&oslash;se m&aelig;ngder let tilg&aelig;ngelig billedporno? Og hvad g&oslash;r vi med, at pornoen er alle steder p&aring; internettet, n&aring;r vores b&oslash;rn ogs&aring; er der?
Et svar kunne v&aelig;re at k&oslash;be dem et porno-abonnement, n&aring;r de fylder femten, lyder det fra sociolog og forsker Sidsel Harder, der er en af g&aelig;sterne i denne samtalesalon om porno. For, som hun siger: vi er n&oslash;dt til at vise porno og tale om det, s&aring; vi kan skille porno fra vold. For pornoen kan faktisk ogs&aring; have et frig&oslash;rende element, mener professor i id&eacute;historie Mikkel Thorup. Han har l&aelig;st sig ned i pornografiens historie med interesse for, hvordan vores f&oslash;lelser og tanker og politik om pornografi har en masse at sige om, hvordan vi i skiftende tider har set p&aring; selve menneskets natur og (a)moralske v&aelig;sen.
Vi kommer ogs&aring; omkring kapitalismens indvirkning p&aring; udbredelsen og udviklingen af pornografi, p&aring; feministiske kritikker af pornografi og p&aring; konkrete tiltag som aldersverificering p&aring; nettet og seksualoplysning. Og s&aring; taler vi om det evigt socialt akavede, snuskede, moralske, analyserende ubehag, der omgiver verdens st&oslash;rste genre.
Velkommen til pornosalon i &rsquo;Den levende&rsquo;. Eva Eistrup er v&aelig;rt.

PORNO: »Hvor godt tror du noget er, hvis du får det gratis?«  (PREMIUM)

Har højrefløjen vundet idekampen? Det kunne godt se sådan ud, med højredrejning i folketinget, kulturelt backlash mod 'woke' og en lind strøm af borgerlige debatbøger. Men hvad mener en af de personer, der mere end nogen andre har tegnet de sidste par års intellektuelle idékamp fra venstre med sin bog ’Underskud – om værdien af omsorg’?

Med et ben i både den klassiske ’borgerlige offentlighed’ og et andet i en mere jordnær, folkelig og aktivistisk virkelighed  kan Emma Holten være med til at gøre os klogere på, hvor kampen om ideerne står lige nu. For stiller vi medier overhovedet de rigtige spørgsmål - og står kampen overhovedet i avisernes debatspalter eller er de mennesker, der bibringer viden og flytter holdninger nogle helt andre, end vi er vant til at tænke på?

Alt det undersøger vi i denne livepodcast fra Folkemødet

Har h&oslash;jrefl&oslash;jen vundet idekampen? Det kunne godt se s&aring;dan ud, med h&oslash;jredrejning i folketinget, kulturelt backlash mod 'woke' og en lind str&oslash;m af borgerlige debatb&oslash;ger. Men hvad mener en af de personer, der mere end nogen andre har tegnet de sidste par &aring;rs intellektuelle id&eacute;kamp fra venstre med sin bog &rsquo;Underskud &ndash; om v&aelig;rdien af omsorg&rsquo;?
Med et ben i b&aring;de den klassiske &rsquo;borgerlige offentlighed&rsquo; og et andet i en mere jordn&aelig;r, folkelig og aktivistisk virkelighed&nbsp; kan Emma Holten v&aelig;re med til at g&oslash;re os klogere p&aring;, hvor kampen om ideerne st&aring;r lige nu. For stiller vi medier overhovedet de rigtige sp&oslash;rgsm&aring;l - og st&aring;r kampen overhovedet i avisernes debatspalter eller er de mennesker, der bibringer viden og flytter holdninger nogle helt andre, end vi er vant til at t&aelig;nke p&aring;?
Alt det unders&oslash;ger vi i denne livepodcast fra Folkem&oslash;det

Emma Holten: »Medierne tror at de kan ændre noget, men det er ikke det jeg ser« 

Dette afsnit kan høres af alle. Men vil du høre alt det andet vi laver? Så Download Politiken Lyd og få endnu mere Lotte Folke og Eva Eistrup. 

Taler Trump hele tiden over sig? Eller er han bare bedre i kontakt med sin underbevidsthed end os andre? Og faktisk måske vores allesammens underbevidsthed? Det mener Amia Srinivasan som i essayet 'The Impossible Patient' har fundet et klassisk freudiansk begreb frem til at forstå vores tid. Du ved, det der handler om at vi har lyst til at slå vores fædre ihjel og gifte os med vores mødre, nemlig 'Det ubevidste'.  Med Srinivasans essay i hånden graver Lotte Folke og Eva Eistrup dybt i vores kollektive underbevidsthed og diskuterer krigen i Gaza, J.K Rowling og Freud -  og en smule fugle og Bachelorette.

Shownotes

Amia Srinivasan: ’The Impossible Patient’: London Review of Books, vol. 47, no.23.https://www.lrb.co.uk/the-paper/v47/n23/amia-srinivasan/the-impossible-patient

Amia Srinivasan: ’Retten til sex’. Gutkind, 2022.Judith Butler: ‘Hvem er bange for køn?’. Klim, 2023.

Paul Ricoeur: De l'interprétation. Essai sur Freud, 1965. Findes også i engelsk oversættelse.Peter Gay: Freud: A Life for Our Time, 1988Frantz Fanon: Fordømte her på jorden, 1961, dansk oversættelse på Informations Forlag.

Anbefaling

Lotte: Chris Pomorski: 'He Thinks Netflix Accused Him of Murder. The Courts Disagree.' Feature i New York Times He Thinks Netflix Accused Him of Murder. The Courts Disagree. - The New York TimesLuc Besson: Le Grand Bleu, film, 1988

Dette afsnit kan h&oslash;res af alle. Men vil du h&oslash;re alt det andet vi laver? S&aring; Download Politiken Lyd og f&aring; endnu mere Lotte Folke og Eva Eistrup.&nbsp;
Taler Trump hele tiden over sig? Eller er han bare bedre i kontakt med sin underbevidsthed end os andre? Og faktisk m&aring;ske vores allesammens underbevidsthed? Det mener Amia Srinivasan som i essayet 'The Impossible Patient' har fundet et klassisk freudiansk begreb frem til at forst&aring; vores tid. Du ved, det der handler om at vi har lyst til at sl&aring; vores f&aelig;dre ihjel og gifte os med vores m&oslash;dre, nemlig 'Det ubevidste'.&nbsp; Med Srinivasans essay i h&aring;nden graver Lotte Folke og Eva Eistrup dybt i vores kollektive underbevidsthed og diskuterer krigen i Gaza, J.K Rowling og Freud - &nbsp;og en smule fugle og Bachelorette.
Shownotes
Amia Srinivasan: &rsquo;The Impossible Patient&rsquo;: London Review of Books, vol. 47, <a href="no.23.https://www.lrb.co.uk/the-paper/v47/n23/amia-srinivasan/the-impossible-patient">no.23.https://www.lrb.co.uk/the-paper/v47/n23/amia-srinivasan/the-impossible-patient</a>
Amia Srinivasan: &rsquo;Retten til sex&rsquo;. Gutkind, 2022.Judith Butler: &lsquo;Hvem er bange for k&oslash;n?&rsquo;. Klim, 2023.
Paul Ricoeur:&nbsp;De l'interpr&eacute;tation. Essai sur Freud, 1965. Findes ogs&aring; i engelsk overs&aelig;ttelse.Peter Gay: Freud: A Life for Our Time, 1988Frantz Fanon: Ford&oslash;mte her p&aring; jorden, 1961, dansk overs&aelig;ttelse p&aring; Informations Forlag.
Anbefaling
Lotte: Chris Pomorski: 'He Thinks Netflix Accused Him of Murder. The Courts Disagree.' Feature i New York Times <a href="https://www.nytimes.com/2026/05/10/magazine/netflix-diving-libel-case-murder-no-limit.html?searchResultPosition=1" data-auth="NotApplicable" data-linkindex="0">He Thinks Netflix Accused Him of Murder. The Courts Disagree. - The New York Times</a>Luc Besson: Le Grand Bleu, film, 1988

'Det ubevidste': Har Trump åbnet døren til vores traumer og drifter?

En podcast fra Politikens debatredaktion, hvor Lotte Folke og Eva Eistrup tager dig i hånden og går på jagt efter de store understrømme i vores alle sammens fælles samtale.

Hver uge stiller Folke og Eistrup tidens store spørgsmål til de mennesker, der tænker bedst over dem, og tænker videre over deres svar sammen.

En podcast fra Politikens debatredaktion, hvor Lotte Folke og Eva Eistrup tager dig i h&aring;nden og g&aring;r p&aring; jagt efter de store understr&oslash;mme i vores alle sammens f&aelig;lles samtale.
Hver uge stiller Folke og Eistrup tidens store sp&oslash;rgsm&aring;l til de mennesker, der t&aelig;nker bedst over dem, og t&aelig;nker videre over deres svar sammen.

Den levende

Social links:

Follow the podcast:

110 clip(s)