Hvis verden var en stor familie, ville de olympiske lege være den årlige julemiddag. Hvor alle samles – pinlige onkler, skøre tanter, oprørske teenagere og udglattende bedsteforældre – og det hele går ud på at glemme alle de skjulte konflikter og det gamle nag,  så vi bare kan hygge os sammen.

Men det lykkes sjældent i OL.

Tanken med de moderne olympiske lege var ellers at bruge sporten til at skabe fællesskab og fred på tværs af landegrænser.  

Men netop det har vist sig at være den sværeste af alle de olympiske discipliner.

I stedet for at mødes i venskabelig kappestrid er OL blevet et udstillingsvindue for despoter og en arena, hvor lande tager deres indbyrdes fjendskab med ind i sporten.

Politikens sportsredaktør Christian Heide-Jørgensen fortæller i dette afsnit, hvordan han tror, at den uro, der lige nu plager verden, vil spejle sig i det OL, som på fredag begynder i Frankrig.