Det gik ellers lige så godt for Lars Boje Mathiesen. 

På valgnatten blev han modtaget med hyldest og klapsalver. Efter års partihopperi og hårdt arbejde, kom han i Folketinget med Borgernes Parti - som han selv har stiftet.

42 dage senere tre af hans oprindelige partifæller partiet, og han er alene tilbage. Så hvad var det lige, der skete?

Det vil Politikens Christiansborg-reporter, Morten Skærbæk forsøge at svare på i dagens afsnit, der er optaget mandag 4. maj. 

Vært: Kathrine Rossau

Producer: Amanda Boie Hvid 

Research: Josephine Quiñones

Redaktør: Line Prasz

Det gik ellers lige s&aring; godt for Lars Boje Mathiesen. 
P&aring; valgnatten blev han modtaget med hyldest og klapsalver. Efter &aring;rs partihopperi og h&aring;rdt arbejde, kom han i Folketinget med Borgernes Parti - som han selv har stiftet.
42 dage senere tre af hans oprindelige partif&aelig;ller partiet, og han er alene tilbage. S&aring; hvad var det lige, der skete? Det vil Politikens Christiansborg-reporter, Morten Sk&aelig;rb&aelig;k fors&oslash;ge at svare p&aring; i dagens afsnit, der er optaget mandag 4. maj.&nbsp;
V&aelig;rt: Kathrine Rossau
Producer: Amanda Boie Hvid&nbsp;
Research: Josephine Qui&ntilde;ones
Redakt&oslash;r: Line Prasz

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

Først var de fire, så tre, så to - og nu er Lars Boje alene

Det er svært at overvurdere betydningen af det møde, der finder sted i morgen i Beijing. Det er et møde mellem verdens to mægtigste mænd - USA's Donald Trump og Kinas Xi Jinping. Og de har hver især vilde ting med på deres ønskesedler.

Vi kender Trump, men hvem er Xi? Hvordan har han arbejdet sig fra en barndom uden for det gode selskab til at sidde øverst og uanfægtet i den kinesiske magtpyramide?

Og hvad vil det betyde for resten af verden, hvad han enes med Trump om i morgen? Det spørger vi journalist og tidligere Asien-korrespondent Claus Blok Thomsen om i dag. 

Vært: Kathrine Rossau

Producer: Frederik Gabrielsson 

Research: Laura Dalgaard

Redaktør: Line Prasz

Det er sv&aelig;rt at overvurdere betydningen af det m&oslash;de, der finder sted i morgen i Beijing.&nbsp;Det er et m&oslash;de mellem verdens to m&aelig;gtigste m&aelig;nd - USA's Donald Trump og Kinas Xi Jinping. Og de har hver is&aelig;r vilde ting med p&aring; deres &oslash;nskesedler.
Vi kender Trump, men hvem er Xi? Hvordan har han arbejdet sig fra en barndom uden for det gode selskab til at sidde &oslash;verst og uanf&aelig;gtet i den kinesiske magtpyramide? Og hvad vil det betyde for resten af verden, hvad han enes med Trump om i morgen? Det sp&oslash;rger vi journalist og tidligere Asien-korrespondent Claus Blok Thomsen om i dag.&nbsp;
V&aelig;rt: Kathrine Rossau
Producer: Frederik Gabrielsson&nbsp;
Research: Laura Dalgaard
Redakt&oslash;r: Line Prasz

Trump og Xi gør klar til topmøde i Beijing – hvad er på spil?

Overalt på planeten Jorden kender man hans stemme, man kender hans begejstring og man kender hans ekstraordinære kærlighed til naturen.

Det er ofte at pynte sig med lånte fjer, når man kalder et menneske for en institution, men ikke når det gælder Sir David Attenborough. I sidste uge fyldte han 100 år, og i størstedelen af sin levetid har han fortalt os om vores fælles klode og de dyr, der bebor den.

Men hvorfor er det, at vi alle sammen lytter, når David Attenborough taler? Hvad var det, han fik kritik for ikke at bruge sin stemme til? Og hvad er egentlig hans yndlingsdyr? Det spørger vi Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om i dag.

Vært: Kathrine Rossau

Producer: Sille Westphal

Research: Karoline Bentzen

Redaktør: Line Prasz

Overalt p&aring; planeten Jorden kender man hans stemme, man kender hans begejstring og man kender hans ekstraordin&aelig;re k&aelig;rlighed til naturen.
Det er ofte at pynte sig med l&aring;nte fjer, n&aring;r man kalder et menneske for en institution, men ikke n&aring;r det g&aelig;lder Sir David Attenborough. I sidste uge fyldte han 100 &aring;r, og i st&oslash;rstedelen af sin levetid har han fortalt os om vores f&aelig;lles klode og de dyr, der bebor den.
Men hvorfor er det, at vi alle sammen lytter, n&aring;r David Attenborough taler? Hvad var det, han fik kritik for ikke at bruge sin stemme til? Og hvad er egentlig hans yndlingsdyr? Det sp&oslash;rger vi Politikens videnskabsredakt&oslash;r Lasse Foghsgaard om i dag.
V&aelig;rt: Kathrine Rossau
Producer: Sille Westphal
Research: Karoline Bentzen
Redakt&oslash;r: Line Prasz

David Attenborough fylder 100: Han er naturens stemme i en krisetid

Det udløste stor debat, da samtykkeloven blev lanceret i september 2020.

For hvordan skulle man nogensinde kunne bevise, hvad der var blevet sagt og gjort i et rum, hvor kun to mennesker var til stede?

Tanken var, at den skulle sikre, at flere voldtægter blev anmeldt, og at flere voldtægtsmænd blev dømt. Men her fem år efter, at samtykkeloven trådte i kraft, var der indtil for nylig ikke rigtigt nogen, som vidste, om den havde virket efter hensigten. 

Tre journalister fra Politiken satte sig for at finde ud af netop det, og i samarbejde med tre forskere fra Aalborg Universitet har de gennemgået 300 domme. 

Dermed kan Politiken for første gang fortælle, hvad samtykkeloven har forandret. 

Journalist Frauke Giebner er gæst i dagens afsnit, og hun vil fortælle mere om, hvorvidt samtykkeloven har virket, som den var tænkt. Om hvem det er, der bliver dømt for voldtægt nu? Og om det har ændret spillereglerne for folk, der gerne vil have sex med hinanden. 

Vært: Kathrine Rossau

Producer: Frederik Axel Fisker Gabrielsson

Research: Josephine Quiñones

Redaktør: Line Prasz

Det udl&oslash;ste stor debat, da samtykkeloven blev lanceret i september 2020.
For hvordan skulle man nogensinde kunne bevise, hvad der var blevet sagt og gjort i et rum, hvor kun to mennesker var til stede?
Tanken var, at den skulle sikre, at flere voldt&aelig;gter blev anmeldt, og at flere voldt&aelig;gtsm&aelig;nd blev d&oslash;mt. Men her fem &aring;r efter, at samtykkeloven tr&aring;dte i kraft, var der indtil for nylig ikke rigtigt nogen, som vidste, om den havde virket efter hensigten.&nbsp;
Tre journalister fra Politiken satte sig for at finde ud af netop det, og i samarbejde med tre forskere fra Aalborg Universitet har de gennemg&aring;et 300 domme.&nbsp;
Dermed kan Politiken for f&oslash;rste gang fort&aelig;lle, hvad samtykkeloven har forandret.&nbsp;
Journalist Frauke Giebner er g&aelig;st i dagens afsnit, og hun vil fort&aelig;lle mere om, hvorvidt samtykkeloven har virket, som den var t&aelig;nkt. Om hvem det er, der bliver d&oslash;mt for voldt&aelig;gt nu? Og om det har &aelig;ndret spillereglerne for folk, der gerne vil have sex med hinanden.&nbsp;
V&aelig;rt: Kathrine Rossau
Producer: Frederik Axel Fisker Gabrielsson
Research: Josephine Qui&ntilde;ones
Redakt&oslash;r: Line Prasz

Først var de fire, så tre, så to - og nu er Lars Boje alene

In 1 playlist(s)

Du lytter til Politiken

Social links

Follow podcast

Recent clips