Det her er historien om en af verdens rigeste mænd. Om en mand der engang var fremtiden og forstod, hvordan internettet ikke kun var en mangesporet motorvej for informationer, ideer og kommunikation, men også verdens største købmandsbutik.
Jeff Bezos blev en af dygtigste købmænd derude. Og en dag købte han så en af USAs og verdens fineste aviser. Washington Post vil være lyset i verden, for som avisens motto siger, så dør demokratiet i mørket. Og Bezos lovede at skrue op for lysstyrken.
Indtil han for nogle uger siden fyrede en tredjedel af medarbejderne i noget, der bliver beskrevet som et drab på avisen. Med fyringsrunden fuldendte Jeff Bezos en forvandling fra håbefuld tech-pioner til noget der ligner en superkapitalistisk Trump-støtte.
I dag taler 'Du lytter til Politiken' med kulturjournalist Lars Eriksen om Jeff Bezos. Og om alle os, der har gjort ham til den han er.

Fik du hørt? Scandinavian Star: På vej hjem (1:6)
42:26

Han blev født som britisk prins til et liv i luksus. Nu er han anholdt
20:06

Hvad er historien om de navnløse kvinder i Epsteins indbakke?
30:11