Vi kalder det fredsforhandlinger: Det hektiske forløb, vi i de her dage er vidner til - med samtaler skiftevis i Washington, Geneve og Moskva.
Det lyder som slutspurt, hvor vi kun mangler at tilbagelægge de sidste stakåndede meter til en fredsaftale.
Men er det overhovedet fred, parterne ønsker – og arbejder for?
Eller er den fred, der kan indgås nu, lige uspiselig for russerne, ukrainerne og europæerne?
Og hvis ingen af dem egentlig ønsker en fredsaftale nu, hvad er de så ude på?
Og hvorfor taler de så hele tiden om konstruktive samtaler og roser Donald Trump for hans lederskab?
Hvis man spørger Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', så står svaret måske skrevet i USA's nye nationale sikkerhedsstrategi, som netop er kommet – og har skabt rystelser i Europa. For det ligner afskeden med en gammel verdensorden. Og begyndelsen på en ny og mere skræmmende.

Iran: Tyrannen er død. Står den næste klar i kulissen?
30:18

Fik du hørt: Portræt af Ayatollahen: Han ligner en tør kiks, men engang var Khamenei selv en ung rebel
29:56

Hvad vil Mette med magten? Vi tegner portrættet
40:08