64.000 danske børn lever i fattigdom. Charlotte Haugaard er mor til to af dem. Og for den lille familie på tre betyder det, at der ikke altid er råd til fødselsdage, vinterstøvler og besøg af skolekammerater. Hvordan giver hun sine børn en god og tryg hverdag, når hun til tider ikke har råd til mad?

Vært: Nils Thorsen

Gæst: Elisabeth Astrup, der har interviewet Charlotte Haugaard flere gange. 

Produktion: Jonas Schrøder-Andreasen og Sille Westphal

Redaktør: Nina Kragh



Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

64.000 danske børn lever i fattigdom. Charlotte Haugaard er mor til to af dem. Og for den lille familie på tre betyder det, at der ikke altid er råd til fødselsdage, vinterstøvler og besøg af skolekammerater. Hvordan giver hun sine børn en god og tryg hverdag, når hun til tider ikke har råd til mad?Vært: Nils ThorsenGæst: Elisabeth Astrup, der har interviewet Charlotte Haugaard flere gange. Produktion: Jonas Schrøder-Andreasen og Sille WestphalRedaktør: Nina Kragh Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

21. december: Hvordan føles fattigdom i Danmark?

Hvorfor får kvindelige politikere i Trumps regering – og kvinder i Trumps indercirkel – lavet deres ansigt om, så deres træk kommer til at ligne hinanden?

Med store læber, glat hud, høje kindben og et yngre look, der er skulptureret og forandret ved hjælp af dyre plastikoperationer og injektioner med botox og filler.

I det her afsnit udfolder kulturjournalist på Politiken Camilla Stockmann fænomenet, der er blevet døbt Mar-a-Lago-face, altså Mar-a-Lago-ansigt, opkaldt efter præsident Trumps resort, Mar-a-Lago, i Florida.

Camilla Stockmann har blandt andet interviewet en amerikansk professor, som har kigget dybt i de forandrede ansigter. Professoren, der er kønsforsker og forfatter, byder ind med et svar på, hvorfor de kvindelige Trump-støtter ligner hinanden.

Det handler om at gå efter at få et ansigt og et look, som er politiseret – og som giver adgang til magt.

Hvorfor f&aring;r kvindelige politikere i Trumps regering &ndash; og kvinder i Trumps indercirkel &ndash; lavet deres&nbsp;ansigt om, s&aring; deres tr&aelig;k kommer til&nbsp;at ligne hinanden?
Med store l&aelig;ber, glat hud, h&oslash;je kindben og et yngre look, der er skulptureret og forandret ved hj&aelig;lp&nbsp;af dyre plastikoperationer og injektioner med botox og filler.
I det her afsnit udfolder kulturjournalist p&aring; Politiken Camilla Stockmann f&aelig;nomenet, der er blevet d&oslash;bt Mar-a-Lago-face, alts&aring; Mar-a-Lago-ansigt, opkaldt efter pr&aelig;sident Trumps resort, Mar-a-Lago, i Florida.
Camilla Stockmann har blandt andet interviewet en amerikansk professor, som har kigget dybt i de forandrede ansigter. Professoren, der er k&oslash;nsforsker og forfatter, byder ind med et svar p&aring;, hvorfor de kvindelige Trump-st&oslash;tter ligner hinanden.
Det handler om at g&aring; efter at f&aring; et ansigt og et look, som er politiseret &ndash; og som giver adgang til magt.

Store læber og lange vipper: Hvorfor ser kvinderne omkring Trump ud på en særlig måde?

I 1960’erne marcherede danskere i tusindvis i protest mod atomoprustningen i Europa. Og i 1980’erne ønskede et flertal i Folketinget, at Norden skulle være atomvåbenfri zone. Danmark ville ikke engang tillade amerikanske krigsskibe at have våbnene ombord, når de lagde til i danske havne. For atomvåben kan måske nok – hvis man er heldig – afskrække fjender og forhindre konventionelle krige, men de kan også koste os alle sammen livet.

Så hvad er det, der sker nu? Hvor vi – måske – ikke længere kan regne med, at amerikanernes atomvåben beskytter os mod russiske angreb. Og alene tvivlen gør os mere udsatte.

Nu vil Frankrig måske træde i stedet med sine atomvåben. Men skal vi danskere så til at elske atombomben? Kan Frankrig virkelig beskytte Europa? Og hvad kommer det til at betyde for Nato?

Det spørger Nils Thorsen Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.

I 1960&rsquo;erne marcherede danskere i tusindvis i protest mod atomoprustningen i Europa. Og i 1980&rsquo;erne &oslash;nskede et flertal i Folketinget, at Norden skulle v&aelig;re atomv&aring;benfri zone. Danmark ville ikke engang tillade amerikanske krigsskibe at have v&aring;bnene ombord, n&aring;r de lagde til i danske havne. For atomv&aring;ben kan m&aring;ske nok &ndash; hvis man er heldig &ndash; afskr&aelig;kke fjender og forhindre konventionelle krige, men de kan ogs&aring; koste os alle sammen livet.
S&aring; hvad er det, der sker nu? Hvor vi &ndash; m&aring;ske &ndash; ikke l&aelig;ngere kan regne med, at amerikanernes atomv&aring;ben beskytter os mod russiske angreb. Og alene tvivlen g&oslash;r os mere udsatte.
Nu vil Frankrig m&aring;ske tr&aelig;de i stedet med sine atomv&aring;ben. Men skal vi danskere s&aring; til at elske atombomben? Kan Frankrig virkelig beskytte Europa? Og hvad kommer det til at betyde for Nato?
Det sp&oslash;rger Nils Thorsen Politikens forsvarsredakt&oslash;r Jakob Hvide Beim om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.

Skal de franske A-våben nu beskytte Europa?

Lige siden Donald Trump vandt præsidentvalget i 2024, har Demokraterne forsøgt at finde ud af, hvordan de kan slå hans MAGA-bevægelse og få magten tilbage. 

Skal de satse på en rødglødende debattør, der taler til kernevælgerne med budskaber fra partiets venstrefløj? Eller skal de søge mod midten og tage en kandidat, de fleste amerikanere har det fint med - men som måske ikke ligefrem begejstrer græsrødderne? 

I sidste uge holdt de politiske partier i USA deres første primærvalg, for at finde kandidater til efteråret midtvejsvalg. Og alle øjne var rettet mod Texas. Her endte Demokraterne med at vælge en mand, der kan holde en tale, som får publikum på fødderne. En mand, der måske ved, hvordan man kan vinde over Trumps MAGA-parti. 

Politikens Anders Tornsø Jørgensen var i Texas og er vores gæst i dag. 

Lige siden Donald Trump vandt pr&aelig;sidentvalget i 2024, har Demokraterne fors&oslash;gt at finde ud af, hvordan de kan sl&aring; hans MAGA-bev&aelig;gelse og f&aring; magten tilbage.&nbsp;
Skal de satse p&aring; en r&oslash;dgl&oslash;dende debatt&oslash;r, der taler til kernev&aelig;lgerne med budskaber fra partiets venstrefl&oslash;j? Eller skal de s&oslash;ge mod midten og tage en kandidat, de fleste amerikanere har det fint med - men som m&aring;ske ikke ligefrem begejstrer gr&aelig;sr&oslash;dderne?&nbsp;
I sidste uge holdt de politiske partier i USA deres f&oslash;rste prim&aelig;rvalg, for at finde kandidater til efter&aring;ret midtvejsvalg. Og alle &oslash;jne var rettet mod Texas. Her endte Demokraterne med at v&aelig;lge en mand, der kan holde en tale, som f&aring;r publikum p&aring; f&oslash;dderne. En mand, der m&aring;ske ved, hvordan man kan vinde over Trumps MAGA-parti.&nbsp;
Politikens Anders Torns&oslash; J&oslash;rgensen var i Texas og er vores g&aelig;st i dag.&nbsp;

21. december: Hvordan føles fattigdom i Danmark?

In 1 playlist(s)

Du lytter til Politiken

Social links

Follow podcast

Recent clips