Dokumentaren »Oprør på Akademiet« sætter igen skub i den offentlige samtale om Det Kongelige Danske Kunstakademi. En samtale, der er præget af enormt mange holdninger og fordømmelse, men knap så meget offentlig tilgængelig viden.
Jo Hedegaard er en af de kunstnere, der optræder i »Oprør på akademiet«, og i denne uges »Byens Bedste« sættes han i stævne sammen med Berlingskes arkitekturredaktør og anmelder Holger Dahl.
De to forsøger, at bevæge sig rundt om hele dokumentaren. Om den frie kunst - og hvem den er fri for - og ikke mindst om mediernes rolle og ansvar i den skyttegravskrig mellem revolutionære og reaktionære, Akademiet efterhånden er blevet arena for.
Vært: Aminata Amanda Corr
Produceret af: Josefine Maria Hansen
Læs anmeldelser, kommentarer og kulturnyheder, og stem på dine favoritter til Byens Bedste på berlingske.dk/aok.