Bogstaveligt taltBogstaveligt talt

'Øvelser i mørke’ med Naja Marie Aidt

View descriptionShare

Afsnit 8. I dette afsnit får vi besøg af Naja Marie Aidt og taler om hendes netop udgivne roman, ‘Øvelser i mørke’.

Den kvindelige hovedperson i ‘Øvelser i mørke’ har udviklet PTSD efter en række voldelige og voldsomme hændelser i sit liv. I romanen dykker Aidt ned i, hvad traumer gør ved et menneske. Noget, hun også selv kender til. I 2017 udgav hun den selvbiografiske bog ‘Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage’ med undertitlen ‘Carls bog’, der handler om tabet af hendes søn, Carl, der i en momentan psykose kastede sig ud ad et vindue fra fjerde sal.  

I programmet taler vi om skæbne og tilfældigheder, vold mod kvinder og vigtige venindeskaber. 

Naja Marie Aidt debuterede i 1991, og hendes store forfatterskab tæller mere end 20 udgivelser, herunder en lang række digtsamlinger. ‘Øvelser i mørke’ er hendes anden roman.

Litteraturprogrammet ‘Bogstaveligt talt’ er et samarbejde mellem r8Dio og Gyldendal, der hver uge dykker ned i aktuelle udgivelser fra forlaget. Vært er Molly Balsby, digter og kulturjournalist, og sammen med gæster, forfattere og eksperter, slår hun op på side 1 og udfolder værkerne.

Vært og tilrettelægger: Molly Balsby

Medtilrettelægger og producer: Kamille Jahncke

  • Facebook
  • X (Twitter)
  • WhatsApp
  • Email
  • Download

In 1 playlist(s)

  1. Bogstaveligt talt

    27 clip(s)

Bogstaveligt talt

Litteraturprogrammet ‘Bogstaveligt talt’ er et samarbejde mellem r8Dio og Gyldendal, der hver uge dy 
Social links
Follow podcast