Der er gode nyheder for dem, der jagter en elbil til en skarp pris – og det er kun begyndelsen på ugens spændende bilnyheder.
Priskrigen raser videre i bilbranchen, hvor uge efter uge byder på store besparelser. Polestar er nu på banen med rabatter på op til 130.000 kr. på udvalgte modeller. Det handler om at rydde lageret inden årsskiftet, og det kommer kunderne til gode.
I ugens episode af Bilradio dykker Christian Schacht og Jan Lang ned i flere af tidens store biltilbud. Der er også nyt til dem, der drømmer om en billig elbil – og et overraskende twist: Er det overhovedet en Toyota?
Derudover ser de nærmere på en ny luksuriøs elbil fra DS, som dog har svære vilkår på det danske marked. Du kan også høre om faceliftet på en af Danmarks bedst sælgende elbiler, lagersalg hos Tesla, og så bliver den nye Peugeot e-5008 med syv sæder anmeldt.