Aracoeli fra 1982 blev Elsa Morantes sidste roman.
Selvom det er en skræmmende bog om ensomhed, mener ugens gæstelærer, Carsten Jensen, at den kan gøre læseren bedre til at forstå andre.
Kort efter udgivelsen af Aracoeli forsøgte Morante at begå selvmord. Hun havde nok altid følt sig uelsket, og derfor kan bogen læses som en uelskets testamente.
Sådan en bog har vi brug for at læse, mener Carsten Jensen, som ville anbefale netop Aracoeli, hvis han skulle skrive en håndbog til uelskede mennesker.