Forfatter Thomas Korsgaard ved godt, at det er usædvanligt at være fuldstændig familieløs, og det skærer ham da også i hjertet, at han ikke ser sine yngre søskende. Det er jo sådan med nogle mennesker, at man har alt til fælles, men ikke deler noget som helst,« forklarer han. Kan det være en form for kærlighed, eller er det alene en afvisning, når familiemedlemmer vender sig bort fra hinanden, og er det reel frihed eller fylder fraværet i virkeligheden langt mere? Thomas Korsgaard har via sin gennemgående romankarakter, Tue, undersøgt sin dramatiske barndom og ungdom, men nu er han lagt i graven, for trilogien er afsluttet! Og hvad skal der så ske? Måske skal den fysiske uafhængighed brydes, for at opnå den mentale frihed, som den nu 26-årige forfatter stadig sætter højest og længes allermest efter.

<p>Forfatter Thomas Korsgaard ved godt, at det er us&aelig;dvanligt at v&aelig;re fuldst&aelig;ndig familiel&oslash;s, og det sk&aelig;rer ham da ogs&aring; i hjertet, at han ikke ser sine yngre s&oslash;skende. Det er jo s&aring;dan med nogle mennesker, at man har alt til f&aelig;lles, men ikke deler noget som helst,&laquo; forklarer han. Kan det v&aelig;re en form for k&aelig;rlighed, eller er det alene en afvisning, n&aring;r familiemedlemmer vender sig bort fra hinanden, og er det reel frihed eller fylder frav&aelig;ret i virkeligheden langt mere? Thomas Korsgaard har via sin gennemg&aring;ende romankarakter, Tue, unders&oslash;gt sin dramatiske barndom og ungdom, men nu er han lagt i graven, for trilogien er afsluttet! Og hvad skal der s&aring; ske? M&aring;ske skal den fysiske uafh&aelig;ngighed brydes, for at opn&aring; den mentale frihed, som den nu 26-&aring;rige forfatter stadig s&aelig;tter h&oslash;jest og l&aelig;nges allermest efter.</p>

En samtale i to kapitler. I første møde lader Hassan Preisler sin gæst føre penslen, men i andet overtager han, og så er det ham, der tegner portrættet. Og han ind gennem sprækkerne, ind i mørket, ind og møde mennesket derinde, for i det uperfekte findes det egentlige bånd fra menneskesjæl til menneskesjæl. Vi er jo alle, når alt kommer til alt, både hovmodige, griske, misundelige, ødsle, vrede, dovne og nydelsessyge. Det er vores forbandelse, men også vores forbindelse - og dermed frelse - for så behøver vi jo ikke at være alene. Første gang gæst og vært mødes, er det på gæstens hjemmebane, men når de ses igen et par dage senere, så er det i Weekendavisens studier. Dette er Det Næste Kapitel.

Advertisement