Synet på værdien af den dybe samtale skiller i den grad vært og gæst fra hinanden i dette allersidste kapitel, for mens Knud Romer vil have en florets afstand mellem sig selv og andre mennesker, så vil Hassan Preisler helt ind på livet af Knud, ind bag alle maskerne. Han vil af med personaer, statuer og hånddukker og forbinde sig til den sårbare og stille Knud, som han ved findes et sted derinde. »Det er jo ikke en floret, du holder op, men er tre meter lang og ekstremt spids lanse!« udbryder Hassan Preisler efter utallige forsøg, der alle ender i lange fortællinger fra en fjern fortid, litteraturreferencer og citater af Rilke og Heidegger. På den måde kan man sige om det afsluttende afsnit, at det mere er en prolog og epilog til Det næste kapitel, end et egentligt program, og at det på således både er en fuldstændig tryg og fuldstændig forudsigelig afslutning på serien.

Forfatter Thomas Korsgaard ved godt, at det er usædvanligt at være fuldstændig familieløs, og det skærer ham da også i hjertet, at han ikke ser sine yngre søskende. Det er jo sådan med nogle mennesker, at man har alt til fælles, men ikke deler noget som helst,« forklarer han. Kan det være en form for kærlighed, eller er det alene en afvisning, når familiemedlemmer vender sig bort fra hinanden, og er det reel frihed eller fylder fraværet i virkeligheden langt mere? Thomas Korsgaard har via sin gennemgående romankarakter, Tue, undersøgt sin dramatiske barndom og ungdom, men nu er han lagt i graven, for trilogien er afsluttet! Og hvad skal der så ske? Måske skal den fysiske uafhængighed brydes, for at opnå den mentale frihed, som den nu 26-årige forfatter stadig sætter højest og længes allermest efter.

Karen Bro nåede for få år siden toppen af sin karriere som chefredaktør for Ekstra Bladet. Hun var for alvor lykkedes med at »blive en af drengene,« sådan som hun havde lært sig det, siden hun var helt ung. Det begyndte i kostalden med farens dårlige selvværd og fortællinger om, at »vi kan ingenting!«. Som lille pige ville Karen således bevise sig for ham, og derfor sørgede hun for at være allerbedst i skolen. Men han så det ikke. »Det er tarveligt. Han kunne godt have rost mig,« udbryder Karen Bro. Faren døde pludseligt, og da Karens barndom var faldet fra hinanden, voksede hendes behov for at markere sig endnu større. Hun fandt et umuligt tilhørsforhold i mandefællesskaberne omkring formiddagsbladede, BT og Ekstra Bladet. Her skulle hun lukke munden på den dæmon, der sad på hendes skulder og fortalte hende, at hun ikke duede til noget som helst og lige om lidt ville blive afsløret.  

Radio- og tv-vært Torben Steno har skabt en sandhed af sine forældres narrativ om, at han skulle have et vanskelige sind. Det er en fortælling han per automatik træder ind i, hver gang han presses af livet. Og det er han i den grad blevet. I løbet af samtalen med Hassan Preisler afslører Torben Steno, at han står midt i af skulle flytte fra sin højtelskede kone gennem mange år. Men det er først, da han pludseligt afdækker, at han ikke har set sin datter, siden hun var syv, at det bliver tydeligt, hvor slemt det har været. Dengang blev hun fjernet fra ham, fordi hendes mor beskyldte ham for at have begået seksuelle overgreb mod datteren. Sigtelsen blev siden frafaldet, men moren fik alligevel tildelt den fulde myndighed, fordi kontakten mellem far og datter ikke havde været kontinuerlig. »Bare vent til hun bliver voksen, så kommer hun til dig,« beroligede Torben Stenos venner ham gennem årene. For tre år siden fyldte hun 18 år, men Torben Steno har stadig ikke hørt fra sin datter, Amalie. 

»Hvis din far var her nu, ville I så snakke politik eller om, hvordan du har det?« spøger vært, Hassan Preisler.  »De to ting er uløseligt forbundet,« forklarer Inger Støjberg, der har kastet sig ud i det indre arbejde, det er at undgå bitterhed.  »Damer i 40erne, der er bitre, det er bare ikke rart for nogen,« forklarer hun.  Men ligger kimen til den potentielle bitterhed i, at hun betragter det som sit store offer, at hun aldrig fik mand og børn? Og at hun i stedet må leve med hadefulde tilråb, trusler på livet, indskrænket frihed og udvidet sikkerhed? På et miniaturemaleri på væggen på kontoret på »de udstødtes gang« er Inger Støjberg afbilledet som en moderne Jeanne d’Arc med hest, ild og flammende rødt hår. »Ja, hende gik det jo ikke så godt,« siger hun og henviser den kvindelige franske nationalhelt, det blev brændt på bålet at sine egne. I denne tid gør den tidligere minister og mangeårige venstre- og folketingsmedlem sig klar til rigsretssagen. »Det er historisk, men alle, jeg kunne spørge om, hvordan man gør, er døde,« siger hun, der i øvrigt beskriver det forløb, hun skal ind i, som bjergetapen Alpe d’Huez: »Der sidder en hel del kilometer i benene, men hvis jeg bare når op på toppen, så er jeg fuldstændig sikker på, at udsigten så god, at jeg kan se, hvad jeg skal,« siger hun stille. 

Med udgangspunkt i hver sin dysfunktionelle barndom har vært og gæst valgt helt forskellige livsstrategier. Mens Hassan Preisler aktivt bekymrer sig for at foregribe enhver potentiel og tænkelig katastrofe, har Linse Kessler valgt aldrig at føle sig som et offer eller lade sig tynge af modgang. På det fysiske område, gjorde pakistanerdrengen Hassan sig så dansk, som han overhoved kunne, mens dreengepigen Linse sørgede for at få store bryster og læber. »De andre sagde, at jeg var så fladbrystet, at jeg kunne danse samba i et sugerør uden at ramme kanterne,« fortæller hun, der i øvrigt fastholder, at hun aldrig ville kunne få en depression: »Jeg har nemlig verdens bedste humør, skal jeg sige dig,« fortæller hun den altid sortseende vært.

Linse Kessler hedder i virkeligheden Lenina og er opkaldt efter sin kommunistiske fars store idol, Lenin. Faren stak af og moren begyndte at drikke, og lille Lenina var overladt til sig selv, indtil hun først blev sendt på børnehjem og siden i pleje. Voksenlivet begyndte ellers som ungdomsklubbens fladbrystede »drengepige,« men udviklede sig til, at hun var »orkan på et lagen.« Overlevelsesstrategierne har været mangfoldige, og gennem årene har hun med stor succes fået skabt den figur, som i dag er fænomenet Linse Kessler. På trods af, at livet kunne beskrives som en voldsom tragedie, insisterer Linse Kessler i dag på, at hun altid er glad, stærk, kærlig og smuk. Men kommer konstruktionen med en prisseddel?

Jesper Skibbys fald fra tinderne var enormt, og da han ikke engang længere kunne klamre sig til vragresterne af tidligere tiders berømthed, så han ikke anden udvej end at tage sit eget liv. Det forsøgte han hele to gange. »Det er hult, Hassan, for helvede!« udbryder han. »Anerkendelse, succes. Det er hult. På et tidspunkt trykker den store mand der oppe på den store stopknap, og så er du bare Hassan, ligesom jeg bare er Jesper… skrøbelig, sårbar, genert, usikker, introvert!« forklarer han. See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Jeg er en negativ mønsterbryder,« forklarer Anders Lund Madsen. Begge hans forældre voksede op i arbejderklassen og fik mange tæsk i deres barndomshjem, så de besluttede, at Anders og hans bror, Peter, skulle leve et middelklasseliv med masser af tryghed og mange muligheder. »Men min far var ret skuffet over mig. Fra min fars synsvinkel var det op ad bakke for mig. Jeg ville jo ikke rigtig noget. Ikke noget som helst, faktisk,« siger Anders Lund Madsen, der ved en tilfældighed fandt ud af, at han kunne stille sig op på en scene og sige noget, som folk grinte af. Der har han stået lige siden. See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Du er den største kælling, vi kender, men du er vores kælling!« Sådan beskriver TV-vært Simi Jans tre yngre søstre hende, når de fortæller om dengang, deres mor var dødssyg med cancer, og Simi satte sig for, at hun skulle redde hende fra døden. See omnystudio.com/listener for privacy information.

»I min barndom, der kan jeg godt savne at være blevet set. Især af min far,« fortæller musiker og sanger Isam Bachiri. Hans far havde, siden han kom hertil fra Marokko, lært dansk på ingen tid og læste nu dagligt bøger og aviser på det ny sprog. Op gennem Isams opvækst lå Politiken altid fremme på sofabordet, og om eftermiddagen var der hjemmeskole for de fire søskende. Mens hans et år ældre søster levede op til farens mange forventninger og dygtiggjorde sig, led Isam både under ikke at være fagligt stærk og hurtigt at miste interessen for opgaverne. Derfor blev han i stedet mors dreng. Hende gik han op og ned ad, og hun beskyttede ham mod en omgivende verden, som hun betragtede som farlig. »Selv mit navn betyder betyder ’den overbeskyttede’,« forklarer Isam B: »Konsekvensen er, at jeg godt nok har fundet min egen vej i livet, men jeg har aldrig fundet min plads i samfundet,« konkluderer han i Det næste kapitel. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Peter Aalbæk Jensen var »en aparte lille dreng«, som i skolen blev mobbet. Han opdagede tidligt, at han skulle te sig som en tosse, for ikke at få tæsk. Da han som ung kom til hovedstaden for at arbejde med film og medier, blev han atter holdt udenfor af den etablerede kulturelite. Igen blev det hans strategi at have en anormal adfærd. Det er misundelsen, der driver ham, siger han: »Jeg beundrer folk, der er kvikke, akademiske og intellektuelle. Jeg selv er mere snu end begavet, min IQ er under 90. Det er meget tæt på, at jeg skal kategoriseres som idiot,« siger han og indtager dermed endnu engang sin gammelkendte rolle som hofnar. »Det er psykopatens privilegium,« forklarer han: »Måske er der et element af angst overfor folk som mig. Hvis man dybest set er klar til næsten alt, så er man skræmmende.« See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ida Auken har brudt grundreglen for et exitprogram: Narkomaner skal væk fra deres pushere, bandemedlemmer skal fjernes fra deres brødre, men Ida Auken er igen i armene på sin egen afhængighed. »Jeg er tilbage, fordi jeg ikke kan lade være,« siger hun.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Min far var medlem af DKU, min mor var medlem af VS,« fortæller Enhedslistens Rosa Lund, som er opkaldt efter den socialistiske heltinde Rosa Luxemburg, der døde en brutal død som martyr for sagen. »Jeg kan faktisk rigtig godt lide traditioner. Jeg blev for eksempel konfirmeret i Brorsons Kirke. Det passede ikke min far. Jeg fik også en studenterhue, det gjorde mine forældre ikke. Det er nok lidt mit ungdomsoprør,« siger Rosa Lund, der trods sine små opgør, hverken politisk eller geografisk har sprængt boblen eller flyttet sig nævneværdigt. Men hvilke konsekvenser har det, at man lever et liv i et isoleret fællesskab, og er dette medvirkende til Rosa Lunds forstørrede overjeg, der hele tiden fortæller hende, at hun ikke lever op til pligten og forventningerne? See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Jeg måtte affinde mig med, at jeg nok havde sygdommen,« siger Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund. Hendes mor havde netop fået konstateret den frygtelige sygdom Huntingtons Chorea, som giver svære personlighedsforandringer og gradvist nedbryder kroppen, inden den syge uundgåeligt tages af døden. Og så er det sådan, at halvdelen af børnene til en person, der har fået konstateret HC, selv får sygdommen, som hverken kan kureres eller behandles. Pernille Vermund tog først den afgørende test, da hun havde færdiggjort sine arkitektstudier og tegnet en gruppelivsforsikring. Testen var negativ, men truslen havde tidligt lært hende at undetrykke enhver tyngende følelse og lægge låg på enhver besværende fornemmelse, for livet skulle leves hastigt. Således har Pernille Vermunds allerinderste længsel altid været mod mere ro og en bålplads i baghaven. Så hvad skal der mon stå på hendes gravsten? »Lev!« udbryder hun. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Andreas Bo brugte det meste af sit liv på at forsøge at få sin mor til at grine. Måske er det derfor, han blev komiker. »Jeg dansede rundt i så mange år for at få hende ud af den der silent treatment,« forklarer han. Mange år senere må Andreas Bo sande, at han ødelagde sit eget ægteskab, fordi han var blevet, som sin mor. »Jeg havde lært, at det var sådan, man reagerede i et ægteskab. Silent treatment! Og jeg har arvet den samme stædighed, som hun besad.« I dag er komikeren ifølge sit eget udsagn nået længere, end han nogensinde havde turdet drømme om, dengang han forlod medicinstudiet for at underholde på fuld tid. »Jeg står på en alpetop, men hvad fanden skal jeg egentlig her, mor?« spørger han i 'Det næste kapitel'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der bliver ikke lagt fingre imellem i Judith Rothenborgs selvbiografi. Det ene overgreb efter det andet udfoldes på siderne i 'Lykken venter lige om hjørnet'. I Det næste kapitel spørger hun pludselig sig selv hvorfor. »Hvad er der galt med mig, siden nogen kan lave sådan nogle overgreb på mig?« hvisker hun og overvejer, om hun på grund af de mange krænkelser gennem et langt liv måske slet ikke er egnet til et forhold, hvor hun bliver elsket. Måske er kærligheden i virkeligheden alt, alt for farlig for den længselsfulde mormor på mandejagt? See omnystudio.com/listener for privacy information.

I samtlige portrætter, der er lavet af Berlingske Medias administrerende direktør, Anders Krab-Johansen, skildres han som en barsk fyr. »Jeg har ikke decideret noget imod det. Det er brandopbyggende,« siger han ironisk. »Men jeg ville da meget hellere have, at folk beskrev mig som venlig, kreativ, inspirerende og udfordrende. Det ville jeg synes var langt mere interessant. Det ville jeg sætte mere pris på,« siger han. Først hårdt presset indrømmer han, at han kan ligge søvnløs om natten, når han skal fyre en nær medarbejder. Den slags kan han ikke dele med nogen. »Det er også meget ensomt,« erkender han modvilligt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hele sit liv har forfatter Henrik Dahl, som er medlem af Folketinget for Liberal Alliance, tænkt, at hans far ikke fik udlevet sine drømme. Selvom faren fik syv børn og fulgte drømmen om at blive sognepræst, har Henrik Dahl altid ment, at han som 50-årig gik i døden som som et uudlevet menneske. Det har siden defineret den kendte politikers rejse gennem livet: Han måtte for alt i verden ikke selv ende der, hvor han ikke fik prøvet tingene af.   See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dette er både første og anden time af Det Næste Kapitel med komponist, musiker og skuespiller Jeanett Albeck. »Alle kan undværes, undtagen Jeanett!« Den sætning var Jeanett Albeck vant til at høre, og selvom hun ikke ville være ved det, var det en form for tilfredsstillelse for hende. Men følelsen af at være betydningsfuld kom med en pris. Jeanett Albeck sled sig ned under gulvbrædderne og endte på hospitalet. Måske hænger dette uløseligt sammen med den frygt, hun har, for at være kedelig, middelmådig og banal? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dette er både første og anden time af Det næste kapitel med Anne-Grethe Bjarup Riis. »Under sygdomsforløbet mødte jeg nogle selvmordstanker, og dem har jeg hverken mødt før eller siden,« siger Anne-Grethe Bjarup Riis, filminstruktør. Hun peger på den måde alligevel på, at hun har erfaret, at der findes et dybt mørke, som hun ikke må søge ned i, fordi livet må og skal fortsætte. Dette er derfor hendes lærdom: På trods af smerten, desperationen, de fysiske slagsmål med sin mand, utroskaben, alle svigtene, selvhadet og det store, fundamentale sammenbrud blev konklusionen, at det er nødvendigt og værdifuldt at gå videre – igen og igen! I første kapitel fører gæsten selv penslen, men i andet overtager Hassan Preisler, og så er det ham, der tegner portrættet. Og han vil ind bag gæstens selvfortælling, ind gennem sprækkerne, ind i mørket, ind og møde mennesket derinde, for i det uperfekte findes det egentlige bånd fra menneskesjæl til menneskesjæl, mener han. Vi er jo alle, når alt kommer til alt, både hovmodige, griske, misundelige, ødsle, vrede, dovne og nydelsessyge, og dette er vores forbandelse, men også vores forbindelse - og dermed frelsen - for så behøver vi jo ikke at være alene.  Første gang gæst og vært mødes, er det på gæstens hjemmebane, men når de ses igen et par dage senere, så er det i Weekendavisens studier.  Dette er Det Næste Kapitel. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mens vi venter på næste sæson af Det næste kapitel, har vi udvalgt nogle bidder fra året, der gik, som bestemt kan klare et genhør. I Henning Jensens biografi Gennem glasvæggen beskriver skuespilleren »depressionens rædselsfulde helvede« og sit tidligere psykiske sammenbrud, hvor han faldt om på græsplænen foran sin datter. Hassan Preisler mener, at bogen er med til at ophæve den ensomme kamp mod depression, men udgivelsen har også store konsekvenser for Henning Jensens forhold til sin, nu voksne, datter.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mens vi venter på næste sæson af Det næste kapitel, har vi udvalgt nogle bidder fra året, der gik, som bestemt kan klare et genhør.  I dette uddrag fortæller tv-vært Natasja Crone, at hun altid har haft en følelse af at skulle være der for andre, og at det derfor ikke har været en mulighed at lægge sig, når hun egentlig har haft behov for det. Det betyder, at hun kun kan komme på en enkelt gang, hun har meldt sig syg fra skærmen.  »Jeg skulle have klap for øjet for at melde mig syg,« fortæller tv-værten, som dengang havde fået en ridse på den ene hornhinde. Følelsen af altid at skulle være der for andre skyldes dog ikke, at hun er en pleaser. Nærmere, at hun har haft en sorgløs tilgang til tingene, fortæller hun. Ren happy-go-lucky. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mens vi venter på næste sæson af Det næste kapitel, har vi udvalgt nogle bidder fra året, der gik, som bestemt kan klare et genhør.  I dette afsnit er det en vred Bertel Haarder, der flere gange anholder Hassan Preisler. Haarder vil ikke tale om skyggesiderne af sin personlighed – og slet ikke om opspundne diagnoser. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mens vi venter på næste sæson af Det næste kapitel har vi udvalgt nogle bidder fra året, der gik, som bestemt kan klare et genhør. I dette uddrag taler Hassan Preisler Nikita Klæstrup om, at være hun er en outsider. Det er derfor, hun er så tilpasningsdygtig, som hun er, og kan flytte sig ubesværet fra miljø til miljø. Men hun udmattes af mennesker, og kan kun indgå i fællesskaber i meget kort tid. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Uddrag fra Det næste kapitel, hvor Hassan Preisler er i sexskole hos Ulf Pilgaard, der stadig ser en mand med en meget stærk libido, når han ser sig selv i spejlet. Og skulle det knibe med evnerne, så findes der jo både medicinske og fysiske hjælpemidler, man kan tage i brug.  Det oprindelige afsnit blev sendt 1. maj 2020. See omnystudio.com/listener for privacy information.

1. Kapitel: Forfatter og tegner Nikoline Werdelin stak af fra en række mislykkede kærlighedsrelationer, men også fra sin kæmpestore succes, et enormt arbejdspres og ikke mindst pænheden omkring villaen i Hellerup. Hun ramte dog først sit livs krise, da det blev tydeligt for hende, at tiden i Berlin ikke skulle blive brugt på et dybt dyk ned i kunsten med daglige besøg på de store teaterscener og kunstmuseer, for det blev i stedet sammnen med »hundefolket« i forstæderne, at hun kom til at tilbringe sine mange år i den tyske hovedstad. Her luftede hun sin depression og sine bokserhunde, og på den måde giver det mening at sige om Nikoline Werdelin, at hun »gik i hundene i Berlin.« See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. Kapitel: »Jeg har en hel rockerbande indeni!« udbryder Nikoline Werdelin, forfatter og tegner. Hendes vrede kommer tydeligst frem i forholdet til sin kæreste: »Jeg tordnede mod Ib i tre år. 'Kunne han mon tåle mig?’ Så kom der fred,« forklarer hun. Som barn oplevede Nikoline Werdelin, at hun skulle bestille tid hos sin far, den dygtige og travle immunolog, og hun havde bare at have noget spændende at sige, hvis hun skulle fastholde hans opmærksomhed. Men det var først, da den 16-årige Nikolines mor i årevis havde afvist ethvert af den unge piges forsøg på at blive til som selvstændigt menneske, at hun først slog i bordet og siden tog sit gode tøj og rejste sin vej. See omnystudio.com/listener for privacy information.

1. Kapitel: Boligminister Kaare Dybvad Bek klæder sig i hvid skjorte, mørkt jakkesæt og slips. Meget har ændret sig, siden han som dreng boede på et lille husmandssted på Vestsjælland, hvor faderen også havde sit autoværksted. Først flirtede den kommende boligminister med kommunismen, han kom på gymnasiet og universitetet, han udgav bøger om »udkantsdanmark« og »kultureliten,« fik plads i Folketinget og blev minister. »Ja, er du vimmer vi har magten,« svarer han. Synes han mon også, at det i dag er hans flok, der sidder på magten over narrativet om hvem, der nu er ude i kulden og inde i varmen? See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. Kapitel: Under den rolige Thomas Winding-stemme, hersker en indre uro, for boligminister Kaare Dybvad Bek er ofte bange for at falde ud over kanten. Det ligger i arven, forklarer han, for da han var barn gik hans far konkurs som selvstændig automekaniker og måtte tage job som lokomotivfører, indtil han gik på efterløn. Den ene gang ugens gæst ikke blev valgt ind i Folketinget, blev han meget ked af det, og da hun udgav sin første bog, frygtede han, at han nu ville være hadet af alle. Hvis nu han skulle blive afsløret som en, der har snydt i skat eller taget af kassen - eller »en gramser,« som han selv siger - er han sikker på, at han ville blive mere og mere sur og siden blive uvenner med alt og alle. See omnystudio.com/listener for privacy information.

1. Kapitel: »Jeg kan huske, at jeg var helt vildt rasende over noget med EU, og så kom Peter hjem, og så råber jeg ad ham, at det sikkert er hans holdning,« fortæller forfatter Kristina Stoltz. Gennem livet har hun været tiltrukket af dramatiske mænd, men i dag er hun sammen med en, som bare ser roligt på hende, når hun er ude af fatningen. På samme måde har vært, Hassan Preisler, lige haft en weekend-langt udbrud af natlig angst fordi han har svært ved at tro på, at hans kæreste, Sarah, virkelig er så mild og varm, som hun giver udtryk for. Han frygter, at hun pludselig udvikler sig til et frådende monster i stil med dem, han tidligere har været sammen med. Eller måske i stil med gæsten, Kristina Stoltz? See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. Kapitel: Forfatteren Kristina Stoltz har hele livet kæmpet for at lære at vise vrede. Hendes umiddelbare reaktion var før i tiden at blive ked af det og give sig til at græde. »Kvinder mærker skam, hvis de raser,« forklarer hun om årsagen til den manglende vrede. De føler nemlig straks skyld, hvis de ikke er bløde, søde, kærlige, harmoniske. Hassan Preisler mener på den anden side ikke, at mænd nødvendigvis er bange for kvinders vrede, men synes snarere, at det meste skræmmende, han kan opleve, er stor diskrepans mellem en kvindes indre liv og ydre udtryk.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

1. Kapitel: Før entertainer og terapeut Finn Nørbygaard endelig blev tvangsfjernet fra sine plejeforældre og kom over til det barnløse par, Edit og Erling, hed han Steffen Lund. Steffen Lund lå og skreg i to uger, indtil naboen ringede til myndighederne.  Mange år senere ser Finn Nørbygaard den rumænske diktator Ceausescu falde. På Tv viser de de frygtelige billeder fra diktatorens statsbørnehjem, og da Finn ser disse, får »kroppens erindring« om hans egen tidlige barndom ham til at besvime. Selv som 68-årig gæst i Det næste kapitel kan Finn Nørbygaard ikke uden gråd tale om sin egen begyndelse på livet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. kapitel: »Kvindernes rolle er at vælge den mand, de mener, har de bedste gener,« siger Finn Nørbygaard, der i øvrigt beskriver sig selv som en pungrotte. Hans 15 år yngre kone, Hanne, »hun er en løvemor,« siger han. Hvordan gik det mon for sig, at den yngre smukke og stærke løvemor, Hanne, valgte den ældre paniske og pylrede pungrotte, Finn? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Natasja Crones mor mødte en anden mand og dermed lod sig skille fra faren, flyttede hun og søsteren sammen med deres far. Det var til ham, at den unge Natasja skulle fortælle om de ting, der gik hende på i livet. Sine sexuelle oplevelser holdt hun dog helt for sig selv - også debuten som 15-årig. En smule bedre har hun det med at dele ud af sine følelsesmæssige oplevelser, men ikke meget, for en stor frygt tv-værten har, er frygten for spisesedlen. Selvom Natasja Crone ønsker at bryde med den ulykkelige forestilling om det perfekte liv, så er det alligevel mere bekymrende, at ens familie og venner skal læse om alt det uperfekste på landets avisforsider. See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Jeg har ikke bevidst tænkt, at i aften skal jeg tænde for det falske smil,« forklarer Natasja Crone, der dealer med, at hun ikke synes, hun må svigte, sige nej og skuffe. Hun skal nemlig kunne klare alt, mener hun selv. »Jeg skulle have klap for øjet for at melde mig syg,« fortæller Tv-værten om en af de få gange, hun ikke er mødt op for at tone frem på skærmen. Hendes hornhinde havde løsnet sig og resulterede i den eneste gang, Natasja Crone kan huske, hun har meldt sig syg. Hvor prisværdigt det end er, at man synes, man skal beskytte de nærmeste, og at man tager det store smil på, så må det være både udmattende og forløjet, eller? See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. Kapitel  »Blev I ramt af hovmodet,« spørger værten. »Ja,« svarer Peter Skaarup. »Og du selv, blev du også ramt af det?« spørger værten. »Ja, det gjorde jeg nok,« svarer Peter Skaarup. Det stod ellers ikke i kortene, at den meget generte og tilbageholdne unge mand skulle ende, hvor han gjorde. »Ja, jeg var en nørd,« siger han om sig selv. Barndommen i det konservative hjem på en lukket parcelhusvej udenfor Aarhus var stille og stabil, i skolen blev mobbet af bøllen Hans Henrik, og han gik hjem fra gymnasiefesterne uden nogensinde at have drukket sig fuld eller danset med pigerne. See omnystudio.com/listener for privacy information.

1. Kapitel: Da den 16-årige Peter Skaarup så Mogens Glistrup tone frem på TVet hjemme i huset udenfor Aarhus, var der noget der blev vækket i den unge mand. Glistrup var det modsatte af hele det etablerede politiske liv. Han var uforudsigelig og følelsesfuld. Med sin person 'rokkede han båden,' sådan som Peter Skaarup også gerne ville det. 40 år senere ser den 56-årige gruppeformand tilbage på 40 år i politik, men kan han i sig selv få øje på det, der ville kunne inspirere fremtidens 16-årig unge mand til at træde ind i politik, hvis nu han så Peter Skaarup på skærmen? For nogle uger siden postede gruppeformanden et foto af sin datters hundehvalp, Bambi. Det gjorde han, fordi han har forstået, at han skal til at give noget mere af sig selv. Det var ellers langt over grænsen for, hvad han havde ment, at man skal dele med offentligheden. See omnystudio.com/listener for privacy information.

1. Kapitel: »Min mor kunne finde på at gå forbi mig ved spejlet, og så siger hun, ’hvor er du grim!’,« fortæller Bwalya Sørensen om sin voldelige mor Allerede da hun var helt lille, lærte Bwalya Sørensen derfor at beskytte sig mod et stort ydre pres. Det kommer hende til gode i disse tider. »Ja, jeg er vant til psykopatiske idioter. Jeg bruger bare mine gamle tricks,« forklarer Bwalya Sørensen, som meget tidligt i livet lærte fortrængelsens kunst. Som barn fortrængte hun, at hun var anderledes - først fordi hun var det eneste sorte barn, siden fordi hun var den eneste, der kom af en familie, der var velhavende. Som voksen fortrænger hun sorgen over at miste sin højt elskede far, og i dag fortrænger hun det, når hun rammes af de mange mediestorme. Bwalya Sørensen lever hellere i en konstant tilstand af posttraumatisk stress - »men uden ’post’,« som hun siger - end at give efter og ændre sin kurs. See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. Kapitel: »Min far, han har lavet sin research, men han glemte de danske FN-soldater - og svenske,« siger Bwalya Sørensen: »Oh, my God!« griner hun. »Den svenske soldat var blond, men den danske var leverpostej,« forklarer hun forlegent. Da skoleåret er gået, skal hun retur til forældrene i Zambia, men det er først, da de genneskuer graviditeten, at hun tvinges til at forholde sig til den. Den nu 17-årige pige vil tilbage til Cypern og væk fra den danske FN-soldat, som hun ved har været hende utro, men hendes far forlanger, at hun opsøger ham i København. Kort efter står Bwalya alene i Kastrup - med en falsk adresse i hånden. See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. Kapitel: I forfatter Birgithe Kosovic's indre står et slag mellem den, der elsker og forsvarer friheden over alt andet, og den, der aner, at at den må begrænses, fordi truslen mod det Danmark, hun elsker, er for stor.  Hun beskriver farens serbiske kultur, som en volds- og frygtkultur, mens hun mener, at morens danske kultur er alt for naiv og godtroende.  »Vi er slet ikke klar over, hvor alvorlig den fare skal tages,« siger hun, der i øvrigt altid frygter at blive misforstået, udstødt og forhadt, når hun siger sådan.  »Jeg er bange for min egen tavshed, men jeg er også bange for at sige tingene højt,« forklarer hun. See omnystudio.com/listener for privacy information.

1. Kapitel: »Det kan godt lyde meget overlegent og evigt afklaret,« siger forfatteren Birgithe Kosovic, der godt er klar over, at det kan lyde nådesløst, når hun siger sådan.  Men »det, der var det særlige ved hans vrede, det var, at han nød den. Min fars vrede ledte altid efter anledninger,« forklarer hun og sammenligner hans overgreb med incest, for det er det jo netop, når »den voksne tilfredsstiller sig selv på en!«  Alligevel fik skam og skyldfølelse hende til at kontakte hospitalet for at høre lægen om, hvorvidt hendes bogudgivelse kunne have kostet faren livet.  »Det kunne den godt,« svarede lægen.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. Kapitel:  I dag er den 56-årige kok og iværksætter Claus Meyer hjemvendt fra et kollapset restaurant-eventyr i New York, og på den anden side af en længere depression siger han nu sådan her: »Jeg håber, jeg er vokset fra at have brug for at åbne en restaurant for at føle, at jeg lever.« Han ønsker sådan at genfinde lykkelige og ubekymrede Claus fra før barndommens »katastrofe.« Men måske er det netop de mange ambitioner om altid at gøre det bedre, der forhindrer ham i at finde »hjem« igen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

1. Kapitel: »Jeg afdækkede min far, fordi jeg ikke havde gode oplevelser med ham. I det var der helt sikkert et niveau af fryd, et niveau af hævn,« fortæller Claus Meyer, kok og iværksætter. Straks efter blev forældrene skilt, og moren blev alkoholiker. Da hans elskede mormor samtidigt døde, forsvandt hans sidste holdepunkt i livet. Derfor traf den 14-årige Claus Meyer et valg mellem overlevelse og undergang: Om han så skal løbe nøgen gennem byen, lade de andre børn klippe hans hår af eller åbne endnu en bagerbutik, deli eller Michelin-restaurant, så skal han for enhver pris »arrangere en fest« for de andre, for netop sådan kan han føle, at han er elsket. See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. Kapitel: Som 13-årig flyttede Poul Madsen med sine forældre til Esbjerg. »Jeg blev mobbet stenhårdt, virkelig voldsomt,« fortæller han: »Klassens dumme dreng, de lukkede mig inde på toilettet med ham. Så forsøgte han at tvinge mit hoved ned i kummen.« I løbet af Poul Madsens skoletid var han ensom og udenfor, men han tog tiende klasse på samme skole for at bevise, at han kunne stå det igennem. Ingen kunne få ham ned med nakken: »Jeg skal være ukuelig,« siger han. See omnystudio.com/listener for privacy information.

1. Kapitel: Poul Madsen, chefredaktør for Ekstrabladet, står for fjerde gang ved indgang til et ægteskab.  Han har udlevet sig selv professionelt, men den drøm, han har nu, er, at det her nye parforhold skal blive godt og vedvarende:  »Det er min livsdrøm. Det skal være livslangt. Jeg vil gerne lykkes som familie,« fortæller han. See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. Kapitel: »Er der groet til?« spørger vært, Hassan Preisler. »Ja, jeg har sådan en forestilling om, at der er opstået et pulterkammer med udtjent elektronisk udstyr deroppe,« svarer forfatter og dramatiker Line Knutzon.  Hun mener dog, at emnet sex er privat og opkørt og at selve akten er latterlig, nærmest komisk. Med sin børneflok på fire har Line Knutzon i øvrigt født sin egen omgangskreds, som hun siger.  »Jeg har brugt 80 procent på børnene, 15 procent på arbejdet og 5 procent på at sove,« forklarer hun. See omnystudio.com/listener for privacy information.

1. Kapitel: »Nu vågner jeg altid venstreorienteret. Hen ved 12-13-tiden ændrer det sig. Så ryger jeg langt over på højrefløjen. Ved 16-tiden får jeg det dårlig. Så bliver jeg midtsøgende,« siger forfatter og dramatiker Line Knutzon, der mener, at det især er udmattende at være den borgelige udgave af sig selv, fordi hun så skal diskutere med alle de andre. »Det er også blevet farligere,« forklarer hun, for i dag bliver man hurtigt bliver kategoriseret som fascist, racist eller sexist. See omnystudio.com/listener for privacy information.

1. Kapitel: »Det var i 1968. Vi fik ikke lært en skid. Vi lå nede på gulvet og duftede til nogle jernbanesveller og bildte os ind, at de lugtede af roser,« fortæller skuespiller Henning Jensen om den skuffende tid på den teaterskole, han ellers havde håbet, var hans vej ud af utilstrækkelighedsfølelsen og angsten.  Han sprang fra skolen, tog job på Det Danske Teater, og han har siden spillet en uendelig lang række roller på scenen og lærredet.  De har alle givet ham følelsen af at have fundet hjem.  »Jeg badede mig i sukkervandet,« fortæller han. Lyt også til anden del af Det næste kapitel med Henning Jensen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. Kapitel: »Har du været uempatisk,« spørger Hassan Preisler.  »Ja, for fanden!« svarer skuespiller Henning Jensen. »Solbjørg påstår, at vi hele tiden taler om mig,« uddyber han med henvisning til sin kone.  Men nu skal det være slut! Den 77-årige skuespiller har endelig besluttet sig for at blive voksen. Med bogen om sin depression og de alvorlige konsekvenser den har ført med sig, har han besluttet, at han ikke længere vil gå rundt i verden og være så barnlig. Lyt også til første del af Det næste kapitel med Henning Jensen. See omnystudio.com/listener for privacy information.