Peter Aalbæk Jensen var »en aparte lille dreng«, som i skolen blev mobbet. Han opdagede tidligt, at han skulle te sig som en tosse, for ikke at få tæsk. Da han som ung kom til hovedstaden for at arbejde med film og medier, blev han atter holdt udenfor af den etablerede kulturelite. Igen blev det hans strategi at have en anormal adfærd. Det er misundelsen, der driver ham, siger han: »Jeg beundrer folk, der er kvikke, akademiske og intellektuelle. Jeg selv er mere snu end begavet, min IQ er under 90. Det er meget tæt på, at jeg skal kategoriseres som idiot,« siger han og indtager dermed endnu engang sin gammelkendte rolle som hofnar. »Det er psykopatens privilegium,« forklarer han: »Måske er der et element af angst overfor folk som mig. Hvis man dybest set er klar til næsten alt, så er man skræmmende.«

See omnystudio.com/listener for privacy information.

<p>Peter Aalb&aelig;k Jensen var &raquo;en aparte lille dreng&laquo;, som i skolen blev mobbet. Han opdagede tidligt, at han skulle te sig som en tosse, for ikke at f&aring; t&aelig;sk. Da han som ung kom til hovedstaden for at arbejde med film og medier, blev han atter holdt udenfor af den etablerede kulturelite. Igen blev det hans strategi at have en anormal adf&aelig;rd. Det er misundelsen, der driver ham, siger han: &raquo;Jeg beundrer folk, der er kvikke, akademiske og intellektuelle. Jeg selv er mere snu end begavet, min IQ er under 90. Det er meget t&aelig;t p&aring;, at jeg skal kategoriseres som idiot,&laquo; siger han og indtager dermed endnu engang sin gammelkendte rolle som hofnar. &raquo;Det er psykopatens privilegium,&laquo; forklarer han: &raquo;M&aring;ske er der et element af angst overfor folk som mig. Hvis man dybest set er klar til n&aelig;sten alt, s&aring; er man skr&aelig;mmende.&laquo;</p><p>See <a href="https://omnystudio.com/listener">omnystudio.com/listener</a> for privacy information.</p>

En samtale i to kapitler. I første møde lader Hassan Preisler sin gæst føre penslen, men i andet overtager han, og så er det ham, der tegner portrættet. Og han ind gennem sprækkerne, ind i mørket, ind og møde mennesket derinde, for i det uperfekte findes det egentlige bånd fra menneskesjæl til menneskesjæl. Vi er jo alle, når alt kommer til alt, både hovmodige, griske, misundelige, ødsle, vrede, dovne og nydelsessyge. Det er vores forbandelse, men også vores forbindelse - og dermed frelse - for så behøver vi jo ikke at være alene. Første gang gæst og vært mødes, er det på gæstens hjemmebane, men når de ses igen et par dage senere, så er det i Weekendavisens studier. Dette er Det Næste Kapitel.

Advertisement