Jesper Skibbys fald fra tinderne var enormt, og da han ikke engang længere kunne klamre sig til vragresterne af tidligere tiders berømthed, så han ikke anden udvej end at tage sit eget liv. Det forsøgte han hele to gange. »Det er hult, Hassan, for helvede!« udbryder han. »Anerkendelse, succes. Det er hult. På et tidspunkt trykker den store mand der oppe på den store stopknap, og så er du bare Hassan, ligesom jeg bare er Jesper… skrøbelig, sårbar, genert, usikker, introvert!« forklarer han.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

<p>Jesper Skibbys fald fra tinderne var enormt, og da han ikke engang l&aelig;ngere kunne klamre sig til vragresterne af tidligere tiders ber&oslash;mthed, s&aring; han ikke anden udvej end at tage sit eget liv. Det fors&oslash;gte han hele to gange. &raquo;Det er hult, Hassan, for helvede!&laquo; udbryder han. &raquo;Anerkendelse, succes. Det er hult. P&aring; et tidspunkt trykker den store mand der oppe p&aring; den store stopknap, og s&aring; er du bare Hassan, ligesom jeg bare er Jesper&hellip; skr&oslash;belig, s&aring;rbar, genert, usikker, introvert!&laquo; forklarer han.</p><p>See <a href="https://omnystudio.com/listener">omnystudio.com/listener</a> for privacy information.</p>

En samtale i to kapitler. I første møde lader Hassan Preisler sin gæst føre penslen, men i andet overtager han, og så er det ham, der tegner portrættet. Og han ind gennem sprækkerne, ind i mørket, ind og møde mennesket derinde, for i det uperfekte findes det egentlige bånd fra menneskesjæl til menneskesjæl. Vi er jo alle, når alt kommer til alt, både hovmodige, griske, misundelige, ødsle, vrede, dovne og nydelsessyge. Det er vores forbandelse, men også vores forbindelse - og dermed frelse - for så behøver vi jo ikke at være alene. Første gang gæst og vært mødes, er det på gæstens hjemmebane, men når de ses igen et par dage senere, så er det i Weekendavisens studier. Dette er Det Næste Kapitel.