2. Kapitel:  I dag er den 56-årige kok og iværksætter Claus Meyer hjemvendt fra et kollapset restaurant-eventyr i New York, og på den anden side af en længere depression siger han nu sådan her:

»Jeg håber, jeg er vokset fra at have brug for at åbne en restaurant for at føle, at jeg lever.«

Han ønsker sådan at genfinde lykkelige og ubekymrede Claus fra før barndommens »katastrofe.« Men måske er det netop de mange ambitioner om altid at gøre det bedre, der forhindrer ham i at finde »hjem« igen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. Kapitel:&nbsp; I dag er den 56-&aring;rige kok og iv&aelig;rks&aelig;tter Claus Meyer hjemvendt fra et kollapset restaurant-eventyr i New York, og p&aring; den anden side af en l&aelig;ngere depression siger han nu s&aring;dan her:
&raquo;Jeg h&aring;ber, jeg er vokset fra at have brug for at &aring;bne en restaurant for at f&oslash;le, at jeg lever.&laquo;
Han &oslash;nsker s&aring;dan at genfinde lykkelige og ubekymrede Claus fra f&oslash;r barndommens &raquo;katastrofe.&laquo; Men m&aring;ske er det netop de mange ambitioner om altid at g&oslash;re det bedre, der forhindrer ham i at finde &raquo;hjem&laquo; igen.See <a href="https://omnystudio.com/listener">omnystudio.com/listener</a> for privacy information.

En samtale i to kapitler. I første møde lader Hassan Preisler sin gæst føre penslen, men i andet overtager han, og så er det ham, der tegner portrættet. Og han ind gennem sprækkerne, ind i mørket, ind og møde mennesket derinde, for i det uperfekte findes det egentlige bånd fra menneskesjæl til menneskesjæl. Vi er jo alle, når alt kommer til alt, både hovmodige, griske, misundelige, ødsle, vrede, dovne og nydelsessyge. Det er vores forbandelse, men også vores forbindelse - og dermed frelse - for så behøver vi jo ikke at være alene. Første gang gæst og vært mødes, er det på gæstens hjemmebane, men når de ses igen et par dage senere, så er det i Weekendavisens studier. Dette er Det Næste Kapitel.