Frederik Cilius er selv i tvivl om… næsten alt, siger han. Fra hvad han skal svare sine børn, når de spørger om lov til noget. Og til hvordan man lever et anstændigt liv. Og det er måske i virkeligheden voksent, mener han. At tvivle. I hvert fald er det et barnligt blik, der ser alting som enten sort eller hvidt. Og hvis man insisterer på at være så helt og fuldt sig selv, at andre skal slå knuder på sig selv for ikke at krænke en, gør man det i virkeligheden svært for dem at være sig selv.