Sommeren holder sit indtog i Skuldborg, som r8Dio har gjort det i Danmark siden 2020 - nemlig i selvsikker stil.
For ligesom blomsterne springer ud, og dyrene får afkom, har hele Danmarks snakke-, sludre og taleradio vokset sig smuk og mægtig.
Der findes øjeblikke, hvor man mærker, at noget har fået sit eget liv. r8Dio er ét stort sådan øjeblik.
Og mens solen står højere og højere på himlen, står r8Dio nærmest mere og mere som en myte end som det globaliserede, lokale og nationale medie, det også er.
Nå, hvorom alting er, så er der gang i biksen og i Stjernen, hvor der holdes møde om Det Grønne Skuldborg Certifikat-event, møde om det kommende Folkemøde på Bornholm og der er gang i salget af både hjemmebatterier og radiospots.
Og så er den eksterne eventmanager, Luna Kitsen, og HR-chef Amalie på vej på shoppingtur i Malmø.
Pyha….
Episoden er lavet i samarbejde med Andel Energi, Pluto TV, FANT og Visit Malmö.