Peder og Malene har haft vinterferie – og så er det jo svært at lave en podcast med ”det bedste fra ugen, der gik”. Men til gengæld får du en særudgave med en mand, der har oplevet mere, end de fleste andre. René Dahl Andersen er tidligere betjent, narkobetjent og undercoveragent gennem ca. 20 år. Han har været med til at beslaglægge utrolige mængder narkotika og sætte utallige narko-bagmænd bag tremmer. Men for at opnå dé resultater, brød han loven. Hundredvis – måske tusindvis – af gange. Fordi det var nødvendigt, siger han selv. Han endte med at blive anholdt, dømt og smidt ud af politiet. Efterfølgende er han dykket ned i, hvad der skete for ham – hvorfor det endte, som det gjorde. Og han har udgivet indtil videre tre bøger om sine oplevelser, samt holder foredrag for hundredvis af mennesker. Blandt andet i Viborg for få uger siden. Hør mere til true crime-stjernen René Dahl Andersen i denne special. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Gæst: René Dahl Andersen. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.