I 2007 ændrede Danmarkskortet sig, som vi kendte det. Vi gik fra 271 kommuner til de nu 98 - 14 amter blev nedlagt og erstattet af de fem regioner. Men hvad har egentlig være konsekvenserne af kommunalreformen? Rigtig mange jobs forsvandt fra kommunerne. Færre jobs, lavere boligpriser, faldende børnetal, længere afstand til arbejde, færre mennesker i den erhvervsaktive alder... alle sammen parametre som Rockwool Fonden har undersøgt. Vi tager debatten om reformen på en dag, hvor vi også taler om regeringens forslag til en ny ungdomsuddannelse.
Medvirkende:
Claus Rosenkrands Olsen, Uddannelseschef i Dansk Erhverv.
Joachim Stærk Ekstrand Federspiel, Forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Thomas Kepler, Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.
Allan Kortnum, Formand for lederforeningen i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier.
Anja C. Jensen, Forbundsformand for HK Danmark.
Ismir Mulalic, Professor i Økonomi ved CBS, Medforfatter på Rockwool rapport.
Erik Buhl Nielsen, Tidligere borgmester i Ølgod Kommune og tidligere borgmester i Varde Kommune.
Mikkel Bjørn, Kommunal ordfører for Dansk Folkeparti.
Henrik Frandsen, Politisk ordfører for Moderaterne og tidligere borgmester i Tønder.
Steffen Damsgaard, Formand, Landdistrikternes Fællesråd.