Et nyt lovforslag skal gøre det strafbart at købe politikere til at opgive deres folketingsmandat. Forslaget kommer efter sagen, hvor Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne tilbød Mike Fonseca 370.000 kroner for at forlade Folketinget. Sagen afslørede et hul i lovgivningen, for tilbuddet var ikke i sig selv ulovligt. Nu lægges der op til bøde eller fængsel i op til to år for at købe eller forsøge at købe et mandat. Vi spurgte Radikale Venstre, om Lars Løkke Rasmussen burde have været i fængsel, hvis loven var gældende i dag. Medvirkende: Steffen Holme Helledie, medlem af Radikale Venstres gruppe i Udvalget for Forretningsordenens sammensætning.



