"Jeg var et sensitivt barn, men jeg fandt tryghed i Marvin Gayes store stemme."
Fra musiker og sanger Marie Carmen Koppel var 7 år gammel, faldt hun i søvn til Marvin Gayes "What's Going On". Et album der lige siden dengang har fuldt hende igennem livets op og nedture. Et album der har ændret karakter, som hun er blevet ældre og langsomt er begyndt at forstå de mange lag af spiritualitet, oprør, pacifisme og kærlighed, som de mangefacetterede sange indeholder. Her i 2026 er albummet flere gange blevet udnævnt til at være det bedste album der nogensinde er udgivet. Hvorfor? Ja, det kan du blandt andet høre i denne uges Portrætalbum, hvor du også kan lære Marie Carmen Koppel bedre at kende og høre hende tale om, hvordan det er at vokse op som et musikalsk barn, der tilfældigvis er født ind i Danmarks mest kendte musikfamilie.
Udsendelse nr.: 216
Vært: Anders Bøtter
Redaktør: Christian Stemann
Klip og lyddesign: Emil Germod
Produceret af: Tania Baagø