Ugens højdepunkter fra Kulturmagasinet Kræs.
(02:19) En udstilling på det nye kommunikationsmuseum Enigma sætter fokus på cyberspionage, masseovervågning og fake news. Vi bør revidere vores digitale færden, især i en tid med krig i Europa. Sådan lyder det fra en teknologikritiker. Gæster: Anders Kjærulff, teknologikritiker og videnskabsjournalist.
(17:41) Folketingsmedlemmer bliver frarådet at have appen TikTok af frygt for kinesisk spionage. Men skal vi andre - og særligt danske unge - også slette den kinesiske underholdnings app? Gæster: Jens Meilvang fra Liberal Alliance og Peter Christian Bech-Nielsen, chefredaktør ved techmediet Radar.
(30:39) Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har givet sig i kast med at lave en reform af den udskældte museumslov. Tidligere kulturminister Mette Bock advarer Jakob Engel-Schmidt om lokalpolitiske interesser i arbejdet. De spandt nemlig ben for hende, da hun sad med reformen i sin tid på ministertaburetten. Og så siger hun, at det er en hastesag, den nuværende kulturminister har kastet sig over. Gæster: Mette Bock, tidligere kulturminister for Liberal Alliance og Niels Frid-Nielsen, kulturkommentator Altinget.
(41:14) Mange mennesker hader jazz. Det var udgangspunktet for den forskning, som vi slutter udsendelsen af med at få demonstreret af jazz-bandet 5*Vuust. Gæst: Peter Vuust, hjerneforsker ved Aarhus Universitet og jazzmusiker.