KulturmagasinetKulturmagasinet

Campingpladsen er et mekka for menneskestudier

View descriptionShare

Kræs

I 'Kræs' får du seneste nyt inden for kulturens verden samt debat, baggrund og perspektiv på de mest interessante kulturhistorier lige nu.
841 clip(s)
Loading playlist
Samtlige partier i Folketinget bakker op om, at enkelte campister - de såkaldte fastliggere - nu kan få mulighed for at bo i deres campingvogn på deres favoritcampingplads året rundt. Campingpladserne har siden corona-krisen været i rivende udvikling hvad angår både luksusforhold og campingkultur. Nu advarer Dansk Camping Union om, at det nye forslag kan skade campingpladsens status som samfundets ultimative mødested mellem høj og lav - et mekka for menneskestudier. (7.20) Den Lille Havfrue får endnu en gang verdens opmærksomhed. Denne gang fordi ukendte gerningsmænd har malet et russisk flag på den sten, hun sidder på. Edvard Eriksens skulptur fra 1913 er qua sin status som nationalsymbol blevet en gratis platform for politiske budskaber. Gæst: Jacob Wamberg, professor i kunsthistorie, Aarhus Universitet. (16.26) En digter og en glaciolog er gået sammen om at skrive en bog om is, om hvordan isen har formet vores verden, geografisk såvel som kulturelt, og hvordan isen kommer til at forandre alt. Isen bliver historisk fortolket på to måder: enten som noget blødt og hyggeligt (tænk Frozen) eller som noget mørkt og dødbringende (tænk Game of Thrones). Gæster: Sebastian Mernild, glaciolog og klimaforsker ved Syddansk Universitet. Victor Boy Lindholm, digter og journalist. (34.07) Det store slag om campingpladserne bliver udkæmpet for øjnene af os, når fastliggerne formentlig får udvidede beføjelser til at slå sig ned på flere af landets campingpladser - og dermed ændrer betingelserne for en ferieform, der historisk har været sæsonbetinget. Vi tegner campingens kulturhistorie. Gæster: Christine Feldthaus, livsstilsekspert. Anne Vibeke Isaksen, formand i Dansk Camping Union. Micky Sørensen, økonom og fastligger. Steen Pedersen, campingpladsejer og bestyrelsesformand for brancheorganisationen DK-Camp. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Emil Mortensen, Louise Østerlund og Matilde Laursen
  • Facebook
  • X (Twitter)
  • WhatsApp
  • Email
  • Download

In 1 playlist(s)

  1. Kræs

    841 clip(s)

Kulturmagasinet

I ”Kulturmagasinet” giver vært Mathias Wissing dig seneste nyt fra kulturens verden. Vi sætter kult 
Social links
Follow podcast
Recent clips
Browse 959 clip(s)