I denne episode er fast medlem af panelet, Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl i studiet sammen med sin kollega, Børnefaglig konsulent, Ida Hilario Jønsson til en snak om de børn og børnefamilier, for hvem julen ikke bare er nem. For højtider har det med at tydeliggøre de problemer eller svære følelser, der allerede er der. Og for nogle børn er julen faktisk mest noget, der skal overstås. Lyt med, og hør blandt andet, hvordan du bedst forholder dig - eller hjælper de familier, som kæmper lidt ekstra her under hjerternes fest.