Pia Juul - en død mands nysPia Juuls dagbog lyver. Eller, den fortæller ikke den fulde sandhed. Brydsomme tanker, indre konflikter eller pludselige poetiske indfald, ætser sig ned på siderne.
Hun har ført den siden barndommen i Himmerland. Så hvis nogen fandt den, ville den ikke give et retvisende billede poeten. Og litteraturforskere og folk med eftertidens lupper lægger alt for meget vægt på dagbogen som sandhedsserum, mener Pia Juul.
Så mange smukke dage, så meget liv mellem siderne er udeladt.
Men hvis nogen slog op på en dag i maj 1984, ville de kunne læse, hvordan en enkelt oplæsning af Søren Ulrik Thomsen ændrede Pia Juuls livsbane, fortæller hun i denne uges Poesibogen, hvor hun også beretter maniske oversættelser fra engelsk, vekslen mellem sprog og verdner og poesi i slutninger, endepunkter, når alt er "Forbi", som hendes seneste digtsamling hedder.