Lars-Emil Woetmann dømmer en hjemløs. Manden har taget kvælertag på en tilfældig borger i et S-tog. Digteren er domsmand i byretten og omsætter dommene til digte. Jeg dømmer anden-g-er, Jeg dømmer dame omkring de 50, Jeg dømmer mand uden papirer, er blandt titlerne i Woetmanns digtsamling »Af det almene«.

Men hvor går grænsen for lyrisk dokumentarisme? Og hvorfor er Woetmann trådt ind på scenen efter tyve år i den litterære undergrund? I denne uges udgave af Poesibogen på Weekendavisen fortæller Lars-Emil Woetmann om at skrive på en blodprop, blive mindre politisk efter nærdøden og udfordre de etablerede forlag med en stork.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lars-Emil Woetmann d&oslash;mmer en hjeml&oslash;s. Manden har taget kv&aelig;lertag p&aring; en tilf&aelig;ldig borger i et S-tog. Digteren er domsmand i byretten og oms&aelig;tter dommene til digte.&nbsp;Jeg d&oslash;mmer anden-g-er, Jeg d&oslash;mmer dame omkring de 50, Jeg d&oslash;mmer mand uden papirer, er blandt titlerne i Woetmanns digtsamling &raquo;Af det almene&laquo;.
Men hvor g&aring;r gr&aelig;nsen for lyrisk dokumentarisme? Og hvorfor er Woetmann tr&aring;dt ind p&aring; scenen efter tyve &aring;r i den litter&aelig;re undergrund?&nbsp;I denne uges udgave af Poesibogen p&aring; Weekendavisen fort&aelig;ller Lars-Emil Woetmann om at skrive p&aring; en blodprop, blive mindre politisk efter n&aelig;rd&oslash;den og udfordre de etablerede forlag med en stork.See <a href="https://omnystudio.com/listener">omnystudio.com/listener</a> for privacy information.

Knud Brix hylder den smalle litteratur og lader forfatterne tale om og for sig selv.

Advertisement