I starten af 2010’erne var den græske økonomi brudt sammen. Landet løb tør for kontanter, gik statsbankerot, og mange frygtede, at det sydeuropæiske land var på vej ud af Eurozonen.  Men siden da er landets økonomiske situation vendt på en tallerken. Arbejdsløsheden falder, væksten stiger, og økonomer kalder nu Grækenland for en vaskeægte succeshistorie. Hvordan er den græske tragedie blevet til et græsk mirakel? Gæst: Ulrik Bie, økonomiredaktør på Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup. 

Vi danskere er storforbrugere af paracetamol - altså Panodiler, Pinex og Pamol. Én milliard smertestillende piller køber vi om året - bare på apoteket. Det svarer til 183 piller per dansker.  Det er et problem, mener dagens gæst i Pilestræde. Hvorfor? Hvad skal vi gøre ved det?   Gæst: Lotte Stig Nørgaard, farmaceut og professor i samfundsfarmaci på Københavns Universitet.  Vært: Kaare Svejstrup. 

»Barndommen er blevet en statsdrevet industri.«  Sådan skriver professor i småbørnspædagogik, Ole Henrik Hansen, i en bog, der tegner et dystert billede af småbørnenes liv i dagens Danmark: De fleste danske børn starter i vuggestue inden de fylder et år. Men kvaliteten af dagtilbuddene skranter - og børnene bliver udsat for det, professoren kalder »statsdrevet opdragelse«. Men en gruppe forældre gør oprør. De vender staten ryggen og hjemmepasser deres børn. Ole Henrik Hansen er selv én af dem. Og på torsdag udkommer hans bog, der - baseret på en spørgeskemaundersøgelse - giver stemme til 600 andre forældre, der har valgt at hjemmepasse. Bogen lægger op en radikal omlægning af, hvordan danske børn starter livet: Hele daginstitutionsområdet bør omlægges. Der skal ikke være pasningstilbud til børn under 18 måneder. Pædagoger skal flyttes fra vuggestuerne til børnehaverne. Barsels- og forældreorlov skal være markant længere. Hvordan vil Danmark se ud, hvis vi gør, som hjemmepasserne siger?  Gæst: Ole Henrik Hansen, professor i småbørnspædagogik ved Jönköping Universitet og Senior Fellow hos CEPOS. Læs interview med ham i Berlingske her.  Vært: Kaare Svejstrup. 

Du har sandsynligvis aldrig hørt om dem. Men en meget lille gruppe danskere ejer store dele af Danmarks landareal og ejendomme.  Det er mennesker, som for offentligheden mestendels lever i det skjulte. Men to erhvervsjournalister på Berlingske har brugt måneder på at dykke ned i de ukendte landejere og kan på den baggrund udfolde et persongalleri, som strækker sig fra nytårskure med de kongelige til fester og penthouselejligheder på Ibiza.  Så hvem er de mennesker, der ejer Danmark – og hvad har de til fælles?  Gæst: Emil Bo Rask, journalist på Berlingske Business.  Vært: Kaare Svejstrup.

Som noget nyt i Pilestræde vil du hver weekend kunne lytte til nogle af Berlingskes historier fra ugen, der er gået. I dag kan du rejse med til en zone i Sydøstasien, hvor man drikker vin lavet på tigerknogler, og myndighederne tjener tykt på hvidvaskning af narkomillioner.  Nu er stedet ved at vokse ud af sin indhegning og er på vej til at blive et globalt problem. Artiklen er skrevet af Berlingskes Asien korrespondent, Alexander Sjöberg Producer og oplæser: Ida Hasgaard Røntorp

Fremover vil du hver lørdag og søndag kunne høre to af de historier, som Berlingske har bragt i løbet af ugen I dag skal du høre historien om dem, der ejer Danmark: Jordbesiddere, ejendomsejere, bykonger og matadorer. Danmarks rigeste er notorisk lyssky, men i de kommende uger afdækker og portrætterer Berlingske, hvem det er, der ejer Danmark.  Artiklen, du nu skal høre, er den første i en række af mere end 30 artikler lavet af Berlingskes journalister Emil Bo Rask og Jonathan Lundgren Larsen Producer og oplæser: Ida Hasgaard Røntorp

Energiselskabet OK har tilbudt at købe halvdelen af Coop for to milliarder kroner. Det er penge der falder på et tørt sted for en supermarkedskæde, der de sidste par år har leveret massive underskud. Der er bare lige det aber dabei, at hvis OKs opkøb går igennem, skal de også have bestemmende indflydelse i bestyrelsen fremadrettet.  Hvad kommer det til at betyde for det andelsejede Coop? Er OK de rigtige til at redde Coop ud af krisen?  Gæst: Lasse Friis, journalist på Berlingske Business. Vært: Kaare Svejstrup.

Til sommer skulle én af hovedstadens mest ikoniske bygninger have fejret sit 400-års jubilæum. Men i går, tirsdag den 16. april, brændte Børsen i København. I dagens Pilestræde fortæller Berlingskes kunst- og arkitekturredaktør, Holger Dahl, hvad det er, der er gået tabt.  Gæst: Holger Dahl, kunst- og arkitekturredaktør på Berlingske. Vært: Kaare Svejstrup.

Mens vælgernes opbakning til regeringen daler, intensiveres rygterne om, at statsminister Mette Frederiksen efter sommerferien har landet et udenlandsk topjob.  Og midt i gangsnakken om et eventuelt jobskifte udtaler mere end 10 topfolk i Socialdemokratiet en anonym - men kras kritik - af Mette Frederiksen. De har fået nok af hendes formaninger om, at danskerne skal arbejde mere, og de mener, at hun har kastet sig ud i en alvorlig politisk slingrekurs.  Men hvorfor langer partisoldaternes ud efter formanden netop nu? Og hvad betyder det for Socialdemokratiet og for midterregeringen, hvis Mette Frederiksen rent faktisk siger op? Gæst: Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske. Vært: Kaare Svejstrup.

SKAT benytter AI til at overvåge og analysere os. Det viser en aktindsigt som Politiken og Akademikerbladet har fået. Men hvad formålet med overvågningen er og hvilken data de bruger, er i store dele af aktindsigten er mørklagt. Det møder nu massiv kritik fra diverse organisationer - fra CEPOS til Institut for Menneskerettigheder - der mener, at borgerenes retssikkerhed står for skud.  Men det sker med Folketingets velsignelse: I 2021 vedtog de enstemmigt at lade SKAT intensivere den digitale jagt på skattefuskere.  Hvad er vigtigst - at fange skattefuskere eller værne om borgernes privatliv? Gæst: Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening. Vært: Kaare Svejstrup.

Som noget nyt i Pilestræde vil du fremover hver lørdag og søndag kunne lytte til nogle af Berlingskes historier fra ugen, der er gået. I dag kan du høre historien om psykologen Patric Gagne, som selv betegner sig som sociopat. I en selvbiografi afslører hun nu sit vilde liv og ikke mindst, hvad vi andre kan lære af sociopater. Artiklen er skrevet af Kasper Fast.  Producer og oplæsning: Ida Hasgaard Røntorp

Som noget nyt i Pilestræde vil du fremover hver lørdag og søndag kunne lytte til nogle af Berlingskes historier fra ugen, der er gået. I dag skal du høre en historien om, hvordan sikkerhedestjenester har afsløret, at  Rusland køber europæiske politikere til at promovere russisk propaganda frem mod EU-valget.  Historien kommer fra Berlingskes Europa-korrespondent i Bruxells, Julie Schneider. Producer og oplæsning: Ida Hasgaard Røntorp

En 28-årig mand blev for nylig dømt for racisme i Holstebro Byret for at have drevet en hjemmeside, der indeholdt over hundrede vittigheder om blandt andet jøder og sorte mennesker.  Og det faktum, at sagen mod den 28-årige mand overhovedet er blevet rejst, får juraprofessor på Syddansk Universitet Frederik Waage til at spærre øjnene gevaldigt op. Han mener, at dommen fra byretten er med til at ændre en grundlæggende dansk retspraksis; nemlig at humor og satire som udgangspunkt er fredet i sager om potentiel racisme. Ironien er død, lyder det fra juraprofessoren.  Men er den danske humor reelt i fare på baggrund af den her byretsdom? Og når vi nu har en racismeparagraf, hvad er der så galt i, at myndighederne håndhæver loven? Gæst: Frederik Waage, juraprofessor på Syddansk Universitet Vært: Kaare Svejstrup

Der bliver født for få børn i Danmark: 1,5 børn per kvinde. Og hvis det fortsætter sådan, er vi kun to millioner etniske danskere om tre generationer. Regeringen har nu afsat 45 millioner kroner i finansloven til at styrke fertilitetsbehandlingen og hjælpe de par, der har svært ved at få børn. Men vil det løse problemet?  Og hvordan kan det egentlig være, at vi bliver dårligere og dårligere til at lave børn?  Gæst: Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og biodemografi på Syddansk Universitet. Vært:  Kaare Svejstrup.

Sagen om fregatten Iver Huitfeldt, hvis missilsystem fejlede i starten af marts, har eskaleret en intern krig mellem Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet. Hemmelige oplysninger bliver lækket i flæng til pressen, mens politikerne på Christiansborg ser måbende til. Nu er forsvarschef Flemming Lentfer blevet fyret. Men løser det stridighederne? Og hvad er de militære og menneskelige konsekvenser, hvis stridsøksen i forsvaret ikke bliver begravet? Gæst: Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Tænketanken Atlantsammenslutningen,  tidl. ansat i Forsvarsministeriet Vært: Kaare Svejstrup. 

Der har aldrig før været så mange børn, der ikke kan rummes i den almindelige folkeskole. Men det skal regeringens nye skoleaftale ændre på. Aftalen indeholder 33 initiativer, der skal sikre bedre rammer for fremtidens folkeskole.  Lærerne, skolelederne og forældrene mener dog ikke, at den løser folkeskolens altoverskyggende problem: inklusionsproblemet. Hvad siger undervisningsminister Mattias Tesfaye til kritikken? Gæst: Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister (S). Vært: Kaare Svejstrup.

For nylig vedtog EU-Parlamentet den første lov i verden om kunstig intelligens. Den såkaldte AI-forordning sætter grænser for, hvad AI ikke kan bruges til, med vægt på at undgå at bremse innovation og sikre fair konkurrence. Men er EU's reguleringsvej den rigtige vej at gå, og hvad betyder det for dansk erhvervsliv? Og hvordan vinder vi kampen om den kunstige intelligens? Gæst: Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv.  Vært: Kaare Svejstrup.

En ny måling fra analyseinstituttet Verian viser, at befolkningen er splittet i to lejre, når det kommer til landbruget. 46 procent af danskerne siger ‘nej tak’ til, at en CO2-afgift må koste arbejdspladser og nedlagte landbrug.  Men hvorfor skal landmændene skånes? Og hvad betyder målingen for Venstre - Danmarks landbrugsparti - som har forpligtet sig til at indføre en CO2-afgift? Gæst: Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske.  Vært: Kaare Svejstrup.

For nylig lagde Amnesty og tre andre NGO’ere sag an mod den danske stat. Organisationerne mener, at vi her i Danmark bidrager til krigsforbrydelserne i Gaza, bl.a. fordi en række danske virksomheder leverer komponenter til de F-35 fly, som amerikanerne sælger videre til Israel.  Men selv hvis de vinder retssagen, vil det så gøre nogen som helst forskel for de civile i Gaza? Og: Hvis vi skal stoppe eksporten af komponenterne, er NGO’erne så også villige til at ofre Danmarks deltagelse i F-35-samarbejdet, som er vitalt for Danmarks sikkerhed? Gæst: Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty international Danmark. Vært: Kaare Svejstrup. 

»At jeg har været ude og være utro over flere år, er det en sandhed, som du faktisk vil have, hvis du spørger?« Svaret er ikke helt så enkelt, mener Rasmus, som du kan møde i det fjerde og sidste afsnit af Berlingskes podcastserie, »Løgnen«. Kronikredaktør Anne Sofie Allarp undersøger gennem fire afsnit i podcastserien, hvorfor vi lyver, hvad vi lyver om, og om vi kan være det bekendt.  Rasmus mener, at man dybest set ikke er interesseret i at kende sin partners fejl og mangler, fordi det er i illusionen, at krydderiet på tilværelsen ligger. Man kan sige, at Rasmus praktiserer løgn som en slags gestus til relationen. En måde at styrke den på.  Vært: Anne Sofie Allarp Producer: Ida Hasgaard Røntorp

I dag kan du lytte til tredje afsnit af Berlingskes podcastserie, »Løgnen«. Serien undersøger hvorfor lyver vi for hinanden, og hvad lyver vi om.    I dagens særudgave af Pilestræde taler kronikredaktør Anne Sofie Allarp med Mette.  Igennem hele Mettes liv har løgne og fortielser fået hverdagen til at glide og glansbilledet til at skinne. Men indvendigt smuldrede hun. Eller som hun siger: "Hun fortrængte sig selv."Og det gjorde hun blandt andet med alkohol. Alkohol i meget store mængder. Vært: Anne Sofie Allarp Producer: Ida Hasgaard Røntorp

Hvorfor lyver vi for hinanden? Hvad lyver vi om? Og kan vi være det bekendt? Det undersøger kronikredaktør Anne Sofie Allarp gennem fire afsnit i Berlingskes podcastserie, »Løgnen«.  I dagens særudgave af Pilestræde kan du møde "Peter". Han skabte over en årrække et parallelt, hemmeligt liv ved siden af sit ægteskab. Noget, han senere bitterligt fortrød.  Vært: Anne Sofie Allarp Producer: Ida Hasgaard Røntorp

I denne særudgave af Pilestræde kan du lytte til første afsnit af Berlingskes podcastserie, »Løgnen«. Der er løgne og fortielser i de fleste relationer, men hvorfor lyver vi for hinanden? Hvad lyver vi om? Og kan vi være det bekendt? Det undersøger kronikredaktør Anne Sofie Allarp gennem fire afsnit i podcastserien. I første afsnit skal du møde Laura, der har levet side om side med løgne gennem syv år. Det startede med, hvad der virkede som det perfekte match med en flot og charmerende kæreste. Men langsomt begyndte glansbilledet at krakelere. Vært: Anne Sofie Allarp Producer: Ida Hasgaard Røntorp

De ville så gerne have, at vi blev lidt længere. Men det gør danskerne ikke. Coop kom ud af 2022 med et tab på over 600 millioner kroner. Og det ser ikke ud til at Coop har fået vendt skuden.  Konkurrenterne – Salling Group og Rema1000 for eksempel – laver til gengæld pæne overskud.  Hvad gør Coop for, at det ikke går helt galt? Og hvorfor ser det ikke ud til at virke?  Gæst: Lasse Friis, journalist på Berlingske Business. Mere »uhyggelig læsning« om Coop her.  Vært: Mads Klindt.

»Russerne er i chok over nyt lavpunkt i landets demokratiske historie. Men i sin sejrstale leverede Putin endnu flere overraskelser,« lyder overskriften på Emil Rottbølls analyse af det russiske præsidentvalg.  Det er blevet for farligt at dække Rusland indefra, så Berlingskes Ruslandskorrespondent er i stedet taget til Georgiens hovedstad Tbilisi, hvor han har talt med eksilrussere og georgiere om valget.  Tbilisi, russere i chok og Putins overraskelser i dagens Pilestræde.  Gæst: Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent for Berlingske. Læs hans analyser og reportager her. Vært: Mads Klindt.

Den historiske oprustning, som blev vedtaget med det nationale kompromis i 2022 og som for blot to måneder siden udmøntede sig i en aftale, der skal tilføre Forsvaret 155 milliarder kroner over 10 år, slår åbenbart ikke til. Onsdag i sidste uge trådte regeringstoppen frem på et pressemøde og gav oprustningen – og regningen – et ekstra nøk: 40,5 milliarder kroner ekstra de kommende fem år.  Er den nye plan for yderligere – og hurtigere – oprustning af det danske forsvar overhovedet realistisk?  Gæst: Kristian Søby Kristensen, seniorforsker og centerleder på Center for Militære Studier, Københavns Universitet.  Vært: Kaare Svejstrup.

På kvindernes kampdag udgav Rockwool Fonden en rapport, der udpeger piger og kvinder som vindere i 17 ud af 23 livsbegivenheder.  Allerede fra fødslen er drengebørnene bagude, og kvinderne er foran mændene når det gælder for eksempel karaktergennemsnit, uddannelseslængde og levetid. Kun på arbejdsmarkedet er mændene stadig foran.  Er det tid til at vende ligestillingsdebatten på hovedet?  Gæst: Nadja Eifler, økonom og ph.d.-studerende i Rockwool Fonden.  Vært: Kaare Svejstrup. 

I tretten år var Simon Kruse Berlingskes mand i Moskva. Her så han, hvordan Putin skridt for skridt – og på mest bestialsk vis – lukkede ned for kritikere og opposition.  I dagens Pilestræde fortæller Simon Kruse om Ruslands »sliske mod diktaturet«, der kulminerede med Alexei Navalnyjs død. Han fortæller om et par af hans møder med Navalnyj, om hvordan mange russerne – og han selv – så et håb i Navalnyj, et håb om et bedre, friere Rusland.  I weekenden skal russerne igen stemme ved et ufrit præsidentvalg. Er der håb tilbage? Gæst: Simon Kruse, tidligere korrespondent i Rusland, Ukraine og Baltikum (2006-2019), nu Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent.  Vært: Kaare Svejstrup. 

Skal værnepligten også gælde kvinder? Ja, mente både S, V og M indtil for nylig. Men de seneste par måneder har Socialdemokratiet og Venstre vaklet på spørgsmålet og har kun ville tale om »mere ligestilling« i Forsvaret.  Moderaternes Charlotte Bagge Hansen vakler ikke. Hun mener, at vi skal have ligestillet værnepligt – ikke mindst for kvindernes egen skyld. Hvorfor? Hvorfor, når både Forsvarets egne undersøgelser og afsløringer i flere medier viser, at mange kvindelige soldater oplever chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed? Når Charlotte Bagge selv oplevede seksuel chikane i sin tid i Forsvaret?  Hvorfor, når nu vi er i den heldige situation, at der er nok, der melder sig frivilligt som rekrutter? Gæst:Charlotte Bagge Hansen, medlem af Folketinget for Moderaterne med syv års erfaring fra Forsvaret. Læs interview med hende i Berlingske her.  Vært: Kaare Svejstrup.

At mor er den primære forsørger og at det er bedst for et skilsmissebarn at være ét sted – typisk hos mor – det meste af tiden, er forældede synspunkter. Det mener Kristian Sandberg, der samler forskning på skilsmisseområdet.  Konklusionen er klar: Lige deleordninger som 7/7 er de bedste for børnene. Derfor mener han, at lovgivningen og den rådgivning, man får i Familieretshusene, bør ændres. Kun omkring 41 procent af danske skilsmissefamilier benytter en lige deleordning. Burde det være 100 procent? Gæst: Kristian Sandberg, psykolog og lektor i neurovidenskab ved Aarhus Universitet. Læs også interview med ham i Berlingske her.  Vært: Kaare Svejstrup.

De sidste 20 år har antropologen Sine Plambech fulgt sexarbejdere på det globale sexmarked. Fattige kvinder fra Østen og Afrika finder en vej til Danmark - ud af elendigheden - via deres underliv. Nu har hun skrevet en bog, hvor hun detaljeret fortæller nogle af kvindernes historier. I dagens afsnit af Pilestræde fortæller hun om industrien og en af de kvinder, som er blevet hendes ven.  Plambech skriver, at migrant-sexarbejderne har masser at byde på. Ja, hun mener endda, at de kunne hjælpe med at løse manglen på arbejdskraft i Danmark. Synes hun, at vi skal gøre det nemmere for kvinder fra det globale syd at komme hertil og arbejde?  Gæst: Sine Plambech, antropolog, seniorforsker på DIIS.  Vært: Kaare Svejstrup.  Programmet er en genudsendelse. Det blev sendt første gang 5. december 2023. 

For nylig præsenterede EU den 13. sanktionspakke mod Rusland. »Vi skal blive ved med at nedbryde Putins krigsmaskine,« siger kommissionsformand Von Der Leyen.  Men på trods af sanktionerne finder man stadig vestlige dele i russiske våben og maskinel på slagmarken i Ukraine. Også danske komponenter er dukket op.  Hvordan kan det lade sig gøre? Virker sanktioner overhovedet? Gæst: Julie Schneider, Berlingskes Europa-korrespondent.  Vært: Kaare Svejstrup.

»Søren Pape Poulsen var menneske, før han var politiker« ... er en sætning, der er gået igen i dagene efter hans død. Også i Bent Winthers nekrolog i Berlingske. Men hvad betyder det egentlig? Og hvad siger det om dansk politik, at det er noget særligt at være menneske? Dagens Pilestræde om Papes politiske liv og eftermæle og lidt om De Konservatives fremtid.  Gæst: Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske. Læs Bent Winthers nekrolog herog hans analyse af den næste konservative leder her. Vært: Kaare Svejstrup. 

Copenhagen Pride vil stille spørgsmål til deres kommercielle partnere »om deres interesser og aktiviteter i Israel og Palæstina«. Det sker efter kritik fra blandt andre propalæstinensiske »Queers imod besættelse«. »Enhver partner, der ikke kan give os et tilfredsstillende svar på de spørgsmål og bekymringer, vi rejser, vil ikke være vores partner i 2024,« skriver organisationen.  Hvad er et tilfredsstillende svar? Og hvad har krigen i Gaza overhovedet med Pride at gøre?  Gæst: Lars Henriksen, forperson for Copenhagen Pride. Du kan også læse et interview med Lars Henriksen i Berlingske her.  Vært: Kaare Svejstrup. 

Søren Pape Poulsen er her ikke mere.  Men i august 2022, kort efter han havde meldt sig som statsministerkandidat, var han i Pilestræde.  I dag kan du høre eller genhøre Søren Pape Poulsens egne ord om sit kandidatur og sig selv.  Dengang skrev vi:  Han bliver af borgerlige kolleger kritiseret for at mangle »dræberinstinkt«, af andre for at føre ulighedsskabende politik. Hvilken statsminister vil han være? Vil han tillade sig at tvivle?  Vært: Kaare Svejstrup.

Drenge og unge mænd forlader venstrefløjen til fordel for de blå partier, især Liberal Alliance. Det er den klare tendens både ved det seneste folketingsvalg og ved skolevalget for en måned siden. Hvorfor? Og hvad kan – og vil – venstrefløjen gøre for at få dem tilbage? Gæst: Katrine Evelyn Jensen, formand for Dansk Socialdemokratisk Ungdom, DSU.  Vært: Kaare Svejstrup.  Læs mere om emnet i Berlingske her.

I mandags accepterede Ungarn – som det sidste land i NATO – at Sverige bliver medlem af militæralliancen. Dermed er mere end 200 års svensk neutralitet snart fortid.  Og svenskerne tager ikke let på det: De opruster massivt. De genindfører værnepligten. De hæver allerede fra næste år deres forsvarsbudget til de 2 procent af BNP, som NATO kræver – og som Danmark stadig ikke bruger.  Og så lægger Sverige lige nu land, vand og luftrum til den største NATO-øvelse siden Den Kolde Krig. Hvorfor rykker svenskerne så meget hurtigere end os? Og hvad betyder det for NATO – og for Danmark – at de blå-gule er kommet med i klubben?  Peter Suppli Benson, Berlingskes nordiske korrespondent, fortæller om broderlandet, der i mange årtier hørte til Europas stærkeste militære magter. Læs hans analyse af Sveriges NATO-medlemskab her.  Vært: Kaare Svejstrup.

Er MeToo-bevægelsen gået for vidt? Må man godt sige »neger«? Synes du den politiske korrekthed har taget overhånd?  Det er nogle af spørgsmålene, tre valgforskere stillede vælgere ved det seneste folketingsvalg i 2022.  I dag i Pilestræde fortæller en af forskerne om danskernes svar.  Gæst: Frederik Hjorth, valgforsker og lektor i statskundskab på Københavns Universitet.  Vært: Kaare Svejstrup.

De borgerlige har tabt værdikampen til venstrefløjen, skriver Berlingske Medias øverste chef, Anders Krab-Johansen, i sin nye bog »Fri os fra den værdiløse borgerlighed«. Han fremhæver blandt andet familiepolitik - og de borgerliges mangel på samme - som en af grundene til nederlaget.  Hvem bærer ansvaret? Og hvad er borgerlig vinder-politik for familierne?  Gæst: Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver i Berlingske Media.  Vært: Kaare Svejstrup.

Onsdag præsenterede økonomiprofessor Michael Svarer en længe ventet rapport med tre modeller for en CO2-afgift på landbruget. Rapporten fik en forventelig modtagelse: De grønne vil have den skrappeste afgiftsmodel - landmændene og deres støtter vil slet ingen afgift have.  Men hvordan vil Danmark egentlig se ud, hvis man gennemfører Svarers forslag? Og hvor længe kan vi - og vores klimaambitioner - blive ved med at vente på, at politikerne beslutter sig for, hvilken model landmændene og resten af Danmark skal leve med?  Gæst: Michael Svarer, økonomiprofessor på Aarhus Universitet, formand for »ekspertgruppen for en grøn skattereform«. Vært: Kaare Svejstrup. 

Regeringen vil vende reglerne for organdonation om, så vi fremover automatisk er organdonorer, når vi fylder 18 år. Det skal altså ikke længere være et aktivt tilvalg at donere sine organer, men et aktivt fravalg.  Etisk Råd er imod. De mener, at det går imod centrale principper om respekt for individets integritet og selvbestemmelse. Og flere eksperter vurderer, at ændringen ikke vil øge antallet af organer til transplantation.  Så hvorfor vil regeringen alligevel ændre reglerne?  Og hvordan kan Venstre - Danmarks liberale parti - mene, at det er liberalt at staten i udgangspunktet har råderet over borgernes organer? Gæst: Christoffer Aagaard Melson, Venstres sundhedsordfører.  Vært: Kaare Svejstrup. 

Den russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj er død. Han kæmpede for, at Rusland kunne blive et frit og demokratisk land med et lykkeligt folkefærd – alt andet end det Rusland, Putin har skabt. Og så var han den eneste oppositionspolitiker, der reelt kunne true Putins enevælde. Før sin død sagde Navalnyj: »Vi bliver kun endnu stærkere, hvis de beslutter at slå mig ihjel.« Får han ret? Er den russiske opposition stærkere uden sin stærke mand? Gæst: Samuel Rachlin, tidligere Moskva-korrespondent og forfatter til bogen 'Jeg, Putin.' Vært: Kaare Svejstrup. 

»Du står af ved Niels Bohr Institutet. Men havner dit arbejde i Teheran?« Sådan lyder en plakat ved et busstoppested foran Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej i København. Plakaten indgår i en ny kampagne fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der skal skabe opmærksomhed omkring risikoen for spionage på danske forskningsinstitutioner.  Men på instituttet har den fået en dårlig modtagelse. Omtrent 200 ansatte har skrevet under på en erklæring, der anklager PET-kampagnen for at være »eksplicit racistisk«. Hvorfor er det racistisk at advare de ansatte på Niels Bohr Institutet om faren for spionage? Det svarer en af de syv professorer, der har skrevet under, på i dette afsnit af Pilestræde.  Gæst: Peter Ditlevsen, professor i is- klima- og geofysik på Niels Bohr Institutet.  Vært: Kaare Svejstrup. 

Vi danskere skal vågne fra vores tornerosesøvn. Vi skal forstå, at vi inden for kort tid kan være direkte i krig med Rusland.  Det siger Carsten Rasmussen, der har været brigadegeneral i Hæren og som var forsvarsattaché i Moskva, da Putin sendte sine soldater mod Kyiv.  Putin stopper ikke ved Ukraine, vurderer Rasmussen. Han forbereder et angreb på NATO-lande i øst. Hvordan vil sådan et angreb se ud?  Og hvad er det præcis, vi skal vågne op og gøre her i Danmark?  Gæst: Carsten Rasmussen, pensioneret brigadegeneral, forsvarsattaché i Moskva fra 2019 til 2022.  Vært: Kaare Svejstrup.

I en årrække var Jeanette Wincentz Andersen anklager i drabssagen vedrørende Emilie Meng. Hun har nærlæst alle de knap 100 ringbind om sagen, der fandtes tilbage i 2020.   Men da hun gik på pension i november 2021 var sagen, til hendes store ærgrelse, stadig uopklaret. Derfor var det en lettelse også for hende, da anklagemyndigheden for nylig kunne rejse tiltale mod den 32-årige mand, der har siddet varetægtsfængslet siden april.   Mandag fik medierne indsigt i anklageskriftet og kunne fortælle om grufulde anklager og høj detaljegrad. Men kun en lille halv side af det lange anklageskrift handler om Emilie Meng, og det er stadig uklart, hvordan den 32-årige mand kobles til drabet på hende. Så hvorfor er Jeanette Wincentz Andersen egentlig lettet?  Programmet er en genudsendelse. Det blev sendt første gang 18. januar. Gæst: Jeanette Wincentz Andersen, pensioneret advokaturchef i Sydsjællands og Lolland Falsters Politi, anklager i Emilie Meng-sagen indtil november 2021.   Vært: Kaare Svejstrup.

»DRs moraliserende satire løber altid i samme retning som snakken på bodegaen,« skriver Berlingskes politiske kommentator Bent Winther. Han nævner blandt andre DR2-programmet Tæt på sandheden med Jonatan Spang, som ofte får Winther til at krumme tæer. Spang »giver fordommene medvind og udfordrer dem meget sjældent,« mener han.  Er det ikke den politiske satires fornemste opgave at udstille og latterliggøre?  I dette afsnit af Pilestræde uddyber Winther sin kritik - med modsvar fra Jonatan Spang.  Programmet er en genudsendelse. Det blev sendt første gang d. 10. januar. Gæster: Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske - og Jonatan Spang på en telefon fra Tenerife.  Vært: Kaare Svejstrup.

Efter 20 års pause er Martin Krasnik tilbage i den jødiske menighed. Han var træt af alt det jøderi skriver han i sin bog »En smal bro over afgrunden.« Hvad har ændret sig? Bogen har han skrevet for at samle tankerne efter terrorangrebet på Israel den 7. oktober. Han er blandt andet kommet frem til, at han ikke kan se, hvordan Israel ellers skulle have reageret på terrorangrebet. Mener han at bomberegnen over Gaza, de over 17.000 dræbte og overtrædelserne af krigens love er et proportionalt svar? Programmet er en genudsendelse. Det blev sendt første gang d. 19. december 2023.  Gæst: Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen. Vært: Mads Klindt.

Da minksagen rullede, og medierne zoomede ind på de grædende minkavlere, var der en helt central genstand, som blev overset: minken. Det skriver Mathilde Walter Clark i sin bog »Det blinde øje«. Ifølge forfatteren har vi glemt at stille de »helhedsorienterede spørgsmål, der kunne lede os frem til svar på, hvorfor man pludselig stod i døde dyr til knæene.«  Programmet er en genudsendelse. Det blev sendt første gang 26. oktober 2023. Siden har Walter Clark fået Weekendavisens litteraturpris for bogen.  Gæst: Mathilde Walter Clark.  Vært: Kaare Svejstrup.

I 2004, da Peter Hansen var UNRWA-chef, forsvarede han, at der var Hamas-medlemmer blandt organisationens ansatte. Det kan du høre om i første halvdel af interviewet, »UNRWA-bossen del 1: Hamas på lønningslisten«, der blev sendt torsdag den 8. februar. I denne anden halvdel spørger vi, hvad Peter Hansen siger til Israels nye anklager om, at UNRWA-ansatte deltog i terrorangrebet den 7. oktober og at ti procent af UNRWA's ansatte i Gaza er Hamas-medlemmer? Gæst: Peter Hansen, chef for FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, 1996-2005. Vært: Kaare Svejstrup. 

FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, står lige nu i sin skæbnetime: 12 ansatte var, ifølge israelske efterretninger, involverede i Hamas’ terrorangreb den 7. oktober.  FN reagerede prompte ved at fyre de ni, man indtil videre har kunne identificere, true med retsforfølgelse og nedsætte en undersøgelseskomité. Men anklagerne har allerede fået en række af de vigtigste donorer, med USA i spidsen, til at stoppe den økonomiske støtte til organisationen, som nu er i risiko for at kollapse.  Det sker på et tidspunkt, hvor der aldrig har været mere brug for hjælpen. Som den længst siddende chef for UNRWA nogensinde, er Peter Hansen måske den mest centrale dansker at spørge om UNRWA og organisationens forbindelser til Hamas. Så det har vi gjort. Interviewet med Peter Hansen udkommer i to dele. Del 1 handler om UNRWA’s historie, Hansens egen tid og hvordan han blev anklaget for at acceptere Hamas-affilierede ansatte.  Del 2 handler om krisen i dag (udkommer fredag). Gæst: Peter Hansen, chef for FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, 1996-2005. Vært: Kaare Svejstrup.