Hvis du personligt udleder mere end en bestemt mængde CO2, så bør du få et økonomisk rap over nallerne.
Så lyder et forslag fra professor i klimaforandringer Sebastian Mernild. Han har rejst jorden rundt som en del af sin klimaforskning og forfattet en række FN-rapporter om klimaets alarmerende tilstand.
Og han mener, at alle mennesker har et personligt ansvar for at begrænse deres CO2-udledning. Det betyder altså, at du i langt højere grad skal være bevidst om, hvilken effekt det har på klimaet, når du flyver på ferie, spiser kød eller køber nyproduceret tøj.
Men hvordan skal sådan en CO2-kvote overhovedet skrues sammen? Og lever Sebastian Mernild selv op til sit personlige klimaansvar?
Vært: Kaare Svejstrup
Gæst: Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og glaciologi ved Syddansk Universitet