Mattias Tesfaye (S) vil gerne have modtagecentre for asylansøgere uden for Europa. Rwanda vil gerne samarbejde om netop det, men udlændingeministeren vil ikke sige, om han er interesseret i at have et modtagecenter i Rwanda. Han var der ellers i april, og regeringen meldte for nyligt ud, at Danmark for andet år i træk tager 200 kvoteflygtninge fra, ja; Rwanda. 

Opfylder Rwanda kriterierne for, at Danmark vil placere et modtagecenter der? Hvad er egentlig kriterierne? 

Mattias Tesfaye er dagens gæst i Pilestræde, i det sidste afsnit inden sommerferien. 

Pilestræde er tilbage i starten af august. 

Vært: Kaare Svejstrup. 

Mattias Tesfaye (S) vil gerne have modtagecentre for asylans&oslash;gere uden for Europa. Rwanda vil gerne samarbejde om netop det, men udl&aelig;ndingeministeren vil ikke sige, om han er interesseret i at have et modtagecenter i Rwanda. Han var der ellers i april, og regeringen meldte for nyligt ud, at Danmark for andet &aring;r i tr&aelig;k tager 200 kvoteflygtninge fra, ja; Rwanda.&nbsp;
Opfylder Rwanda kriterierne for, at Danmark vil placere et modtagecenter der? Hvad er egentlig kriterierne?&nbsp;
Mattias Tesfaye er dagens g&aelig;st i Pilestr&aelig;de, i det sidste afsnit inden sommerferien.&nbsp;
Pilestr&aelig;de er tilbage i starten af august.&nbsp;
V&aelig;rt: Kaare Svejstrup.&nbsp;

Berlingskes nyhedspodcast. Siden 1765 har avisen holdt til i Pilestræde, så lyden af Pilestræde er lyden af Berlingske. Her udfordrer vært Kaare Svejstrup magt, viden og holdninger til aktuelle emner. Udkommer mandag til torsdag kl. 05.00.

Berlingskes nyhedspodcast. Siden 1765 har avisen holdt til i Pilestræde, så lyden af Pilestræde er lyden af Berlingske. Her udfordrer vært Kaare Svejstrup magt, viden og holdninger til aktuelle emner. Udkommer mandag til torsdag kl. 05.00.

Pilestræde

Help me, Rwanda

Dit barn vågner grædende om natten. Op med en stikpille. Kalenderen viser travl mødedag, og der er lidt murren i nakken. To fra skabet sammen med myslien. Vi danskere er storforbrugere af paracetamol - altså Panodiler, Pinex og Pamol. Én milliard smertestillende piller køber vi om året - bare på apoteket. Det svarer til 183 piller per dansker. 

Det er et problem, mener dagens gæst i Pilestræde. Hvorfor? Hvad skal vi gøre ved det?  

Gæst: Lotte Stig Nørgaard, farmaceut og professor i samfundsfarmaci på Københavns Universitet. 

Vært: Kaare Svejstrup. 

Dit barn vågner grædende om natten. Op med en stikpille. Kalenderen viser travl mødedag, og der er lidt murren i nakken. To fra skabet sammen med myslien. Vi danskere er storforbrugere af paracetamol - altså Panodiler, Pinex og Pamol. Én milliard smertestillende piller køber vi om året - bare på apoteket. Det svarer til 183 piller per dansker. 
Det er et problem, mener dagens gæst i Pilestræde. Hvorfor? Hvad skal vi gøre ved det?  
Gæst: Lotte Stig Nørgaard, farmaceut og professor i samfundsfarmaci på Københavns Universitet. 
Vært: Kaare Svejstrup.

Panodilsamfundet

»Barndommen er blevet en statsdrevet industri.« 

Sådan skriver professor i småbørnspædagogik, Ole Henrik Hansen, i en bog, der tegner et dystert billede af småbørnenes liv i dagens Danmark: De fleste danske børn starter i vuggestue inden de fylder et år. Men kvaliteten af dagtilbuddene skranter - og børnene bliver udsat for det, professoren kalder »statsdrevet opdragelse«.

Men en gruppe forældre gør oprør. De vender staten ryggen og hjemmepasser deres børn. Ole Henrik Hansen er selv én af dem. Og på torsdag udkommer hans bog, der - baseret på en spørgeskemaundersøgelse - giver stemme til 600 andre forældre, der har valgt at hjemmepasse.

Bogen lægger op en radikal omlægning af, hvordan danske børn starter livet: Hele daginstitutionsområdet bør omlægges. Der skal ikke være pasningstilbud til børn under 18 måneder. Pædagoger skal flyttes fra vuggestuerne til børnehaverne. Barsels- og forældreorlov skal være markant længere.

Hvordan vil Danmark se ud, hvis vi gør, som hjemmepasserne siger? 

Gæst: Ole Henrik Hansen, professor i småbørnspædagogik ved Jönköping Universitet og Senior Fellow hos CEPOS. Læs interview med ham i Berlingske her. 

Vært: Kaare Svejstrup. 

»Barndommen er blevet en statsdrevet industri.« 
Sådan skriver professor i småbørnspædagogik, Ole Henrik Hansen, i en bog, der tegner et dystert billede af småbørnenes liv i dagens Danmark: De fleste danske børn starter i vuggestue inden de fylder et år. Men kvaliteten af dagtilbuddene skranter - og børnene bliver udsat for det, professoren kalder »statsdrevet opdragelse«.
Men en gruppe forældre gør oprør. De vender staten ryggen og hjemmepasser deres børn. Ole Henrik Hansen er selv én af dem. Og på torsdag udkommer hans bog, der - baseret på en spørgeskemaundersøgelse - giver stemme til 600 andre forældre, der har valgt at hjemmepasse.
Bogen lægger op en radikal omlægning af, hvordan danske børn starter livet: Hele daginstitutionsområdet bør omlægges. Der skal ikke være pasningstilbud til børn under 18 måneder. Pædagoger skal flyttes fra vuggestuerne til børnehaverne. Barsels- og forældreorlov skal være markant længere.
Hvordan vil Danmark se ud, hvis vi gør, som hjemmepasserne siger? 
Gæst: Ole Henrik Hansen, professor i småbørnspædagogik ved Jönköping Universitet og Senior Fellow hos CEPOS. Læs interview med ham i Berlingske <a href="https://www.berlingske.dk/samfund/velfaerdsstaten-fraroever-foraeldre-afgoerende-egenskaber-mener-professor">her</a>. 
Vært: Kaare Svejstrup.

Professor: Fjern statens hånd fra vores børn

Du har sandsynligvis aldrig hørt om dem. Men en meget lille gruppe danskere ejer store dele af Danmarks landareal og ejendomme. 

Det er mennesker, som for offentligheden mestendels lever i det skjulte. Men to erhvervsjournalister på Berlingske har brugt måneder på at dykke ned i de ukendte landejere og kan på den baggrund udfolde et persongalleri, som strækker sig fra nytårskure med de kongelige til fester og penthouselejligheder på Ibiza. 

Så hvem er de mennesker, der ejer Danmark – og hvad har de til fælles? 

Gæst: Emil Bo Rask, journalist på Berlingske Business. 

Vært: Kaare Svejstrup.

Du har sandsynligvis aldrig hørt om dem. Men en meget lille gruppe danskere ejer store dele af Danmarks landareal og ejendomme. 
Det er mennesker, som for offentligheden mestendels lever i det skjulte. Men to erhvervsjournalister på Berlingske har brugt måneder på at dykke ned i de ukendte landejere og kan på den baggrund udfolde et persongalleri, som strækker sig fra nytårskure med de kongelige til fester og penthouselejligheder på Ibiza. 
Så hvem er de mennesker, der ejer Danmark – og hvad har de til fælles? 
Gæst: Emil Bo Rask, journalist på Berlingske Business. 
Vært: Kaare Svejstrup.

Help me, Rwanda

In 1 playlist(s)

Pilestræde

Social links

Follow podcast

Recent clips