Ferietid: Verdens mindste OL

Published Dec 26, 2024, 4:00 AM

I november blev kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard vraget som Radikales spidskandidat i København. Ifølge Altinget havde nogle partimedlemmer ikke tillid til hendes politiske boldøje, herunder ambitionen om at afholde verdens mindste OL i København. 

Netop den ambition talte Mia Nyegaard om i Pilestræde tidligere på efteråret. Så i dag kan du høre eller genhøre borgmesterens bud på at afholde - og krympe - verdens største sportsbegivenhed i Danmark.

Gæst: Mia Nyegaard, kultur- og fritidsborgmester i København for Radikale Venstre 

Vært: Kaare Svejstrup 

Programmet blev sendt første gang 17. September 2024.