Kvinden på førsteKvinden på første

Afsnit 1: Her skal vi bo resten af livet

View descriptionShare
 

I efteråret 2018 leder Sarah og Rasmus efter en større lejlighed. Sarah er gravid med parrets andet barn, og terminen nærmer sig, og derfor bliver de lykkelige, da deres drømmelejlighed pludselig dukker op. En andelslejlighed på anden sal i en lille forening på Amager. Plads til alle fire. Her kan de blive boende resten af livet, tænker de. Men hurtigt bliver forholdet til kvinden, som bor under dem, belastet. Da de møder hende første gang, får Sarah ondt i maven og tænker: »Det her, det bliver ikke godt«. Rasmus beroliger hende. Han har levet det meste af sit liv uden en eneste konflikt – det her er hans hjemmebane. En dag hører de nogle dumpe bankelyde i deres gulv. Det kommer nedefra.

Fortæller og tilrettelægger: Jonas Pröschold, journalist på Politiken

Klip, lyddesign og tilrettelæggelse: Mikkel Bøgeskov Andersson, MonoMono

Redaktør: Nina Kragh

Sådan har vi gjort

Politiken fik i september 2025 et tip om sagen mod kvinden på første. Vi var derfor til stede ved retssagen mod kvinden i Københavns Byret samme måned.​ I vores research har vi talt med 10 nuværende og tidligere beboere i foreningen, der bor i eller ved siden af opgangen, hvor sagen har udspillet sig.​ Vi har derudover gennemgået omfattende dokumentation fra sagen i form af billeder, videoer, hændelseslogs, retsdokumenter, beboerklager og henvendelser til og fra politiet, advokater og øvrige myndigheder.​ Vi har forelagt kritikken for kvinden på første, samt været i kontakt med hende flere gange gennem mails, sms’er og et længerevarende telefonopkald. Kvinden har dog ikke ønsket at medvirke, hverken skriftligt eller i et interview. ​Politikens etiske retningslinjer foreskriver, at vi ikke identificerer kritiserede parter i sager som denne. Vi har derfor valgt ikke at skrive andelsboligboligforeningens navn, samt kun at bringe de øvrige beboeres fornavne, da deres fulde navne ville kunne bruges til at identificere den kritiserede part.

  • Facebook
  • X (Twitter)
  • WhatsApp
  • Email
  • Download

In 1 playlist(s)

Kvinden på første

I en lille andelsforening eskalerer en nabostrid mellem flere børnefamilier og en enlig kvinde, som  
Social links
Follow podcast
Recent clips
Browse 2 clip(s)