Selv om amerikansk politik aldrig holder fri, så tager Mads Fuglede og David Trads på en tur gennem USAs musikhistorie. Gennem fem ikoniske hit - sunget af Little Richard, Bruce Springsteen, Lil Nas X, Lana del Rey og Frank Sinatra - fortæller vi i Kampagnesporet om, hvordan musikken definerer Amerika. Det er rock, pop, country - og det er sex, patriotisme, dommedag, cowboys, racisme og selvtillid. Vi advarer om, at du vil komme i godt humør under lytningen.
Værter: David Trads, journalist og forfatter, og Mads Fuglede, historiker, USA-analytiker og medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne.